- Rådet for Udenrigsanliggender
Rådet (udenrigsanliggender), 15.7.2019, 15. juli 2019
Vigtigste resultater
Aktuelle sager
Den højtstående repræsentant og udenrigsministrene drøftede de mest presserende spørgsmål på den internationale dagsorden. De drøftede situationen med hensyn til Tyrkiets igangværende ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav.
Udenrigsministrene drøftede også den seneste udvikling i Sudan. Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, besøgte regionen på EU's vegne. Udenrigsministrene bemærkede, at den aftale, der blev indgået mellem det militære overgangsråd og styrkerne for frihed og forandring 11. juli, er et vigtigt gennembrud, og understregede betydningen af at støtte den civile overgang, herunder gennem yderligere finansiel støtte.
Ministrene kom også ind på Venezuela efter den særlige rådgiver Enrique Iglesias' besøg i Caracas 7.-10. juli. De bekræftede igen EU's støtte til alle bestræbelserne, især Osloprocessen, på at finde en politisk løsning, idet de understregede deres stærke bekymring over menneskerettighedssituationen efter den rapport, som blev offentliggjort af FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, 5. juli 2019.
Iran
Rådet drøftede Iran på baggrund af udviklingen i regionen og Teherans seneste udmeldinger om og skridt til at begrænse gennemførelsen af visse aspekter af atomaftalen med Iran, den fælles omfattende handlingsplan (JPCoA).
Vi havde en god drøftelse om, hvordan vi kan fortsætte arbejdet med at bevare atomaftalen med Iran i sin komplette form. Alle medlemsstater mener enstemmigt, at der er behov for at gøre instrumentet, INSTEX, som vi har indført for at bevare den lovlige handel med Iran, hurtigere og mere operationelt, men også for at fortsætte arbejdet med at få Iran til igen at overholde atomaftalen fuldt ud. Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Ministrene drøftede den spændte situation i Golfregionen og metoder til at reducere den nuværende risiko for fejlberegninger, som kan føre til militær optrapning.
De drøftede også den nuværende situation med hensyn til gennemførelsen af JPCoA. De gentog, at EU beklager USA's beslutning om at genindføre sanktioner over for Iran efter deres udtræden af JPCoA. De gjorde status over EU's igangværende bestræbelser på at fortsætte den lovlige handel med Iran, herunder gennem SPV'en "INSTEX", som nu er operationel. De opfordrede også på det kraftigste Iran til at rulle de indførte tiltag tilbage, og gentog, at EU's engagement i atomaftalen afhænger af Irans fulde overholdelse, og at spørgsmål om overholdelse skal tages op inden for rammerne af JPCoA.
Irak
Den højtstående repræsentant orienterede ministrene om sit besøg i Bagdad 13.-14. juli. Udenrigsministrene gjorde derefter status over udviklingen i landet. De drøftede, hvordan EU kan yde yderligere støtte til landet. Rådet vedtog konklusioner.
- Rådets konklusioner om Irak (pressemeddelelse, 15.7.2019)
- EU's delegation i Irak (EU-Udenrigstjenesten)
Republikken Moldova
Udenrigsministrene havde en uformel udveksling af synspunkter med Republikken Moldovas udenrigsminister, Nicolae Popescu.
I sine konklusioner af 20. juni 2019 hilste Det Europæiske Råd den fredelige magtoverdragelse i Republikken Moldova velkommen. Det opfordrede Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant til at arbejde på et sæt konkrete foranstaltninger til støtte for Republikken Moldova på grundlag af landets fortsatte gennemførelse af reformer i henhold til associeringsaftalen/den vidtgående og brede frihandelsaftale.
Udenrigsministrene gav udtryk for deres støtte og for deres forventninger, især om gennemførelsen af reformer i forbindelse med associeringsaftalen, og for deres vilje til at genoptage ydelsen af betinget finansiel støtte fra EU til Republikken Moldova.
- EU's forbindelser med Republikken Moldova (baggrundsinformation, Rådets websted)
- Forbindelserne mellem EU og Moldova, faktablad (EU-Udenrigstjenesten)
Den Centralafrikanske Republik
Rådet drøftede den Centralafrikanske Republik. Ministrene overvejede, hvordan EU kan styrke sin støtte yderligere for at tilskynde til yderligere gennemførelse af den fredsaftale, der blev undertegnet 6. februar 2019 i Bangui.
De blev enige om at indlede arbejdet med planer for en mulig civil FSFP-mission for at støtte de civile sikkerhedsstyrker i Den Centralafrikanske Republik. Missionen vil være et supplement til EU's militære uddannelsesmission EUTM RCA, der uddanner og rådgiver de centralafrikanske væbnede styrker (FACA) og også omfatter en civil-militær søjle for interoperabilitet.
Eksterne aspekter af migration
Udenrigsministrene drøftede de eksterne aspekter af migration. Ministrene var enige om nødvendigheden af at intensivere bestræbelserne på at håndtere spørgsmålet mere effektivt. De bemærkede især behovet for at øge de finansielle ressourcer, navnlig til EU's trustfond for Afrika.
Udenrigsministrene drøftede betydningen af at fremskynde genbosætning af personer, der har behov for international beskyttelse. De fremhævede også nødvendigheden af at gøre fremskridt med spørgsmålet om ilandsætning af migranter, der reddes til søs, som hører under justits- og indenrigsministrenes ansvarsområde.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Resultatdokumenter
Pressemeddelelser
- EU's prioriteter i De Forenede Nationer og på De Forenede Nationers 74. generalforsamling vedtaget
- 15.7.2019
- Nordkorea: EU fornyer sine autonome sanktioner over for enkeltpersoner og enheder
- 15.7.2019
- Tyrkiske boreaktiviteter i det østlige Middelhav: Rådet vedtager konklusioner
- 15.7.2019
- Irak: Rådet vedtager konklusioner
- 15.7.2019
- Rådet vedtager forhandlingsdirektiver for at modernisere energichartertraktaten
- 15.7.2019
Presseinformation
Pressekontakter
-
Maria Daniela Lenzu Press officer
- +32 470 88 04 02
- +32 2 281 21 46
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #FAC
Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 14. januar 2025