Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet (udenrigsanliggender (udvikling)), 21. november 2023, 21. november 2023

Vigtigste resultater

Aktuelle sager

Rådet for Udenrigsanliggender blev i sin udviklingssammensætning orienteret om situationen i Ukraine, bistand til Palæstina, gennemførelsen af kønshandlingsplan III og opfølgningen af topmødet mellem EU og CELAC.

Pilar Cancela Rodríguez, Spaniens statssekretær for internationalt samarbejde, der ledte samlingen på vegne af den højtstående repræsentant, Josep Borrell, orienterede om status for EU's støtte til genopbygningen af Ukraine med særlig fokus på aspekter vedrørende sikkerhed og modstandsdygtighed, og om den bredere kontekst i forbindelse med EU's sikkerhedsforpligtelser over for Ukraine og understregede behovet for at vedtage faciliteten så hurtigt som muligt for at sikre stabil og forudsigelig finansiering til genopbygningen af Ukraine.

Ministrene blev også orienteret om Kommissionens gennemgang af det igangværende udviklingssamarbejde med Palæstina. De understregede behovet for at sikre adgang for humanitær bistand til Gazastriben.

I forbindelse med vedtagelsen af en fælles rapport fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Europa-Kommissionen om midtvejsevalueringen af kønshandlingsplan III orienterede minister Cancela Rodríguez sammen med kommissæren med ansvar for internationale partnerskaber, Jutta Urpilainen, ministrene om gennemførelsen af planen i de første to år (2021-22) og meddelte, at den vil blive forlænget indtil 2027.

Minister Cancela Rodríguez gav også en kort opfølgning af topmødet mellem EU og CELAC, der blev afholdt i Bruxelles 17.-18. juli 2023, og glædede sig over undertegnelsen af programmet mellem Europa og Latinamerika om bistand til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet "EL PAcCTO", som er det vigtigste flagskib på området retfærdighed og sikkerhed i EU's samarbejde med Latinamerika. Status for Global Gateway-investeringsdagsordenen for Latinamerika og Caribien blev også drøftet.

Uformel drøftelse med Verdensbankens præsident, Ajay Banga

Drøftelsen fandt sted via videokonference i forbindelse med den igangværende reform af de multilaterale udviklingsbanker efter årsmøderne i Verdensbankgruppen og Den Internationale Valutafond (9.-15. oktober i Marrakesh) og forud for COP28-klimakonferencen i Dubai (30. november–12. december). Den gav mulighed for at fokusere på præsident Ajay Bangas strategiske vision og ambitioner for Verdensbanken, på at styrke partnerskaber, herunder med EU, og på at styrke indsatsen vedrørende klimaændringer og biodiversitet. Mødet med Ajay Banga var det første i hans embedsperiode som præsident for Verdensbanken.

Team Europes engagement i komplekse miljøer i Afrika

Under en arbejdsfrokost udvekslede ministrene synspunkter om Team Europes engagement i komplekse miljøer i Afrika. Drøftelserne fokuserede på det nye "bælte af ustabilitet" fra Guineabugten til Det Indiske Ocean med særlig vægt på Sahel, og formålet var at arbejde hen imod en fælles forståelse af udfordringerne i disse miljøer og udveksle idéer til en sammenhængende Team Europe-tilgang.

Ministrene kom også ind på situationen på Afrikas Horn, som er præget af akut usikkerhed og betydelige humanitære behov med igangværende konflikter i Sudan og Somalia. De humanitære behov i Etiopien er også fortsat høje på grund af virkningerne af klimahændelser, konflikter og vold mellem samfund og sygdomsudbrud.

Ministrenes drøftelser bidrog til en fælles forståelse af udfordringerne for EU's engagement i komplekse miljøer og lettede udvekslingen af indledende idéer til en sammenhængende, integreret, men differentieret Team Europe-tilgang i disse lande.

Global Gateway Forum

Under "Eventuelt" orienterede minister Cancela Rodríguez og kommissær Jutta Urpilainen desuden ministrene om Global Gateway Forum, der fandt sted i Bruxelles 25. og 26. oktober. På forummet blev der indgået en række aftaler og investeringsforpligtelser inden for grøn energi, forskning og uddannelse, kritiske råstoffer og transportkorridorer med partnere fra hele verden.

Kommissær Jutta Urpilainen hilste også under "Eventuelt" undertegnelsen 15. november af Samoaaftalen, som erstatter Cotonouaftalen, velkommen.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Resultatdokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 5. februar 2025