"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som mødtes med EU's udenrigsministre. Han orienterede EU's ministre om den seneste udvikling på stedet og fremhævede, hvordan Ukraine i øjeblikket er engageret på to fronter: den militære front – idet Putin forsøger at skabe et nyt momentum i sin krig forud for vinteren og fremme sit præsidentkandidatur – og dets vej mod tiltrædelse af EU.
Den højtstående repræsentant bekræftede, at han allerede havde indledt dialogen og eksperthøringerne med Ukraine om fremtidige sikkerhedsmæssige tilsagn, og understregede behovet for, at EU ikke blot yder operationel militær støtte til Ukraine, men også arbejder på en forudsigelig langsigtet finansiering.
Et overvældende flertal af ministrene talte meget klart: Det er ikke tidspunktet til at svække vores støtte til Ukraine, tværtimod er det tidspunktet til at øge og fremskynde den. For at gøre dette er vi nødt til at stå sammen. Vi er nødt til at styrke vores forsvarsindustri for at hjælpe Ukraine med at styrke sin egen forsvarsindustri. Vi er nødt til at nå til enighed om den 8. EPF-pakke og et nyt supplement til den europæiske fredsfacilitet på 5 mia. €.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Det Europæiske Råd forventes at udstikke retningslinjer for sikkerhedsmæssige tilsagn på sit møde i december.
Den højtstående repræsentant orienterede Rådet om det arbejde, der er udført sammen med Europa-Kommissionen om indtægter fra russiske immobiliserede aktiver. Forslagene vil i de kommende dage blive forelagt Rådet.
Rådet (udenrigsanliggender) havde en drøftelse om situationen i Israel og i regionen på baggrund af genoptagelsen af fjendtlighederne og udvidelsen heraf til det sydlige Gaza.
Ministrene drøftede den katastrofale situation for civile i Gaza og terroristers uacceptable gidseltagning.
Den højtstående repræsentant understregede i denne forbindelse, at de menneskelige lidelser i Gaza udgør en hidtil uset udfordring for det internationale samfund. De civile tab udgør mellem 60 % og 70 % af de samlede dødsfald, og 85 % af befolkningen – ca. 1,9 millioner mennesker – er internt fordrevet.
Vi er foruroliget over volden på Vestbredden, som udøves af ekstremistiske bosættere. Vi er også bekymrede over, at den israelske regering har godkendt opførelsen af yderligere 1 700 boliger i Østjerusalem for at udvide bosættelserne – som vi anser for ulovlige i henhold til folkeretten. Vi fordømmer denne afgørelse.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
På denne baggrund bekræftede EU på ny, at dets finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed skal fortsætte. Den højtstående repræsentant meddelte, at ministrene gjorde det meget klart for Kommissionen, at EU's årlige finansiering til Den Palæstinensiske Myndighed bør frigives hurtigt efter revisionen af EU's bistand, som ikke viste tegn på overtrædelse af EU's regler, finansiering af terrorisme eller tilskyndelse til had og antisemitisme.
Den højtstående repræsentant foreslog Rådet (udenrigsanliggender) en række elementer, der skal være retningsgivende for EU's indsats:
ingen tvangsfordrivelse af civilbefolkningen i Gaza eller Israels besættelse af striben
fortsat indsats over for Hamas, herunder gennem restriktive foranstaltninger
arbejde hen imod indførelse af restriktive foranstaltninger over for ekstremistiske bosættere på Vestbredden ved at følge USA's eksempel
effektiv anvendelse af EU's FSFP-missioner på stedet – EUPOL COPPS og EU BAM Rafah.
Den højtstående repræsentant vil arbejde tæt sammen med EU's særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten om at forelægge Rådet forslag til, hvordan den politiske proces kan fortsættes, regeringsførelsen i Gaza og arbejdet med tostatsløsningen kan sikres.
Rådet (udenrigsanliggender) havde en drøftelse om Sahel, hvor situationen forværres med hensyn til sikkerhed og regeringsførelse. Militærjuntaerne styrker deres magtposition, samtidig med at frihedsrettighederne begrænses og de demokratiske institutioner opløses, og de kommer tættere på Rusland.
Rådet noterede sig resultaterne af topmødet i Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), der fandt sted den 10. december, og bekræftede sin fortsatte støtte til dets mæglingsbestræbelser.
Ministrene nåede til enighed om en række vejledende principper, på grundlag af hvilke EU's indsats i regionen vil blive omdefineret og EU-instrumenterne tilpasset.
Desuden iværksatte Rådet officielt et nyt initiativ under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten (Elfenbenskysten, Ghana, Togo og Benin) på grundlag af deres anmodning og efter aftale med dem.
Uformelt morgenmadsmøde med Armeniens udenrigsminister
Rådet (udenrigsanliggender) havde en uformel udveksling af synspunkter med Armeniens udenrigsminister, Ararat Mirzoyan, og drøftede, hvordan forbindelserne mellem EU og Armenien kan styrkes, EU's støtte til Armenien og udsigterne til en normalisering mellem Armenien og Aserbajdsjan.
Som et første skridt i dette forstærkede samarbejde vil EU styrke sin civile FSFP-mission i Armenien og øge sin tilstedeværelse på stedet fra 138 til 209 ansatte og dermed vise EU's engagement i stabiliteten af grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.