"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg via videoforbindelse fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som orienterede sine modparter i EU om den seneste udvikling på stedet og de mest presserende behov for Ukraine, navnlig med hensyn til luftforsvarssystemer og energiinfrastruktur.
Under den efterfølgende drøftelse fordømte adskillige ministre Ruslands missilangreb på civile og det nylige angreb på børnehospitalet i Kyiv.
Rådet fokuserede dernæst på EU's militære støtte til Ukraine og kom ind på behovet for at frigøre EU's støtte under den europæiske fredsfacilitet. Med hensyn til anvendelsen af ekstraordinære fortjenester fra immobiliserede russiske aktiver orienterede den højtstående repræsentant EU's ministre om de fremskridt, der er gjort i retning af den første overførsel på 1,4 mia. €, som forventes i begyndelsen af august, og som vil blive anvendt til at finansiere indkøb af prioriteret militært udstyr (luftforsvar, artillerisystemer og ammunition) samt indkøb fra den ukrainske forsvarsindustri.
Rådet drøftede derefter de næste skridt efter det fredstopmøde, der for nylig fandt sted i Schweiz. I den forbindelse understregede den højtstående repræsentant, at EU er nødt til gøre mere for at inddrage globale partnere verden over, og at Zelenskyjs fredsformel fortsat er den eneste reelle fredsplan, der støttes af EU.
Den eneste, der er for krigen, er Vladimir Putin, som kræver, at Ukraine bliver delt og leveres tilbage som en forudsætning for eventuelle forhandlinger og eventuel våbenhvile. Og han sender hver dag påmindelser i form af tusindvis af missiler, droner, glidebomber og en større militær offensiv. Så hvis man vil tale om krigsmageri, skal man tale om Vladimir Putin, ikke om Den Europæiske Union.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Endelig meddelte den højtstående repræsentant, at de uformelle møder mellem forsvars- og udenrigsministrene, der er planlagt ved udgangen af august, vil finde sted i Bruxelles.
Den Europæiske Investeringsbank
Under frokosten havde EU's udenrigsministre uformel udveksling af synspunkter med formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
Ministrene så med tilfredshed på EIB's voksende rolle inden for sikkerheds- og forsvarsindustrien, udtrykte interesse for at gå endnu længere og opfordrede til, at der ydes kortfristet støtte til Ukraine. De glædede sig også over den øgede støtte fra EIB-Gruppen til Ukraines energisystem og erhvervsliv.
EIB's formand bekræftede også EIB's tilsagn om at bidrage til finansiel stabilitet på Vestbredden og støtte Den Palæstinensiske Myndigheds reformdagsorden i overensstemmelse med Kommissionens støtte.
Situationen i Mellemøsten
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede situationen i Mellemøsten med fokus på situationen på stedet, bl.a. den humanitære situation i Gaza og gidslernes situation.
Rådet blev orienteret af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Olof Skoog, og for fredsprocessen i Mellemøsten, Sven Koopmans.
Efter næsten ti måneder – 290 dage – raser krigen fortsat i Gaza, og vi er vidne til nye tvungne evakueringer af udmattede civile. Der er mere end 17 000 forældreløse børn i Gaza. Og den humanitære adgang, som altid har været vanskelig, er nu blevet forværret.
Stort set alle i Gaza er afhængige af hjælp for at overleve. 96 % af befolkningen i Gaza lider under akut mangel på fødevaresikring. Man kan sige, hvad man vil, men det er grufuldt i ubærligt omfang, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe det. Vores egen menneskelighed er på spil.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Den højtstående repræsentant bemærkede, at der desværre ikke er udsigt til noget positivt udfald i forhandlingerne om en våbenhvile og frigivelsen af gidslerne.
Under debatten drøftede ministrene risiciene for regional optrapning og den seneste rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol. De drøftede også, hvordan der kan bygges videre på samarbejdet med de arabiske partnere og andre partnere hen imod en meningsfuld proces i retning af en tostatsløsning.
Rådet drøftede desuden, hvordan man til gavn for både palæstinenserne og israelerne bedst kan øge EU's støtte til Den Palæstinensiske Myndighed for at forhindre, den kollapser. EU's ministre blev i den forbindelse orienteret af Kommissionen om EU's politiske og finansielle bistand til Den Palæstinensiske Myndighed i form af en omfattende flerårig støttepakke, der skal understøtte Den Palæstinensiske Myndigheds reformdagsorden.
Endelig gjorde Rådet status over de igangværende forberedelser til mødet i Associeringsrådet EU-Israel.
Aktuelle sager
Under aktuelle sager udvekslede Rådet synspunkter om digitalt diplomati på grundlag af en nylig situationsrapport fra EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen.
Rådets konklusioner og andre afgørelser
Rådet godkendte konklusioner om indledning af en dialog om visumliberalisering med Armenien.
Rådet vedtog også bistandsforanstaltninger inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Armeniens og Den Islamiske Republik Mauretaniens væbnede styrker.
Endelig forlængede Rådet EU's restriktive foranstaltninger på baggrund af Den Russiske Føderations fortsatte handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, indtil 31. januar 2025 og listeopførte fire personer og to enheder på grund af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, bl.a. tortur og systematisk og udbredt seksuel og kønsbaseret vold.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
