"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Ministrene med ansvar for europæiske anliggender fortsatte forberedelserne til Det Europæiske Råds møde i marts ved at drøfte et udkast til konklusioner, havde en orienterende debat om de forvaltningsmæssige aspekter af næste flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034 og fokuserede på det europæiske semester 2026.
I tiden op til Det Europæiske Råds møde senere i denne uge og på baggrund af betydelige geopolitiske udfordringer intensiverer Cyperns formandskab sine bestræbelser på at fremme et mere konkurrencedygtigt Europa med et langsigtet EU-budget, der er rustet til fremtiden. Vi er fortsat fokuserede og resultatorienterede med hensyn til at arbejde hen imod en stærkere og mere modstandsdygtig Union, der er i stand til at handle selvstændigt, samtidig med at vi stadig er åbne mod verden.
Marilena Raouna, Republikken Cyperns viceminister for europaspørgsmål
Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i marts
Rådet fortsatte forberedelserne til mødet i Det Europæiske Råd i marts og drøftede et udkast til konklusioner. Lederne ventes at drøfte:
Ruslands angrebskrig mod Ukraine
den seneste udvikling i Mellemøsten
konkurrenceevne og det indre marked
næste flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034
På en offentlig samling havde ministrene en orienterende debat om næste FFR for 2028-2034 med fokus på forvaltningsmæssige aspekter. FFR er EU's langsigtede budget, der dækker en periode på syv år.
Siden Kommissionens forslag blev fremlagt i juli og september 2025, er arbejdet fortsat i Rådet på både politisk og teknisk plan med henblik på at opnå enstemmighed blandt medlemsstaterne senest inden udgangen af 2026. Kommissionens forslag indeholdt en mere strømlinet struktur end den, der er set i tidligere rammer, med færre udgiftsområder og programmer. Den foreslåede struktur lægger også op til øget fleksibilitet inden for og mellem programmerne gennem mekanismer såsom omprogrammeringsmuligheder, finansielle stødpuder, særlige instrumenter og øgede uudnyttede margener.
En debat om forvaltning var derfor særlig aktuel, da medlemsstaterne i øjeblikket synes at være enige om behovet for fleksibilitet i næste FFR, samtidig med at der sikres tilstrækkelig forudsigelighed for langsigtede investeringer. Under drøftelsen og på grundlag af en styringsnote fra formandskabet udvekslede ministrene synspunkter om forvaltningsordningerne vedrørende de tre vigtigste fonde under næste FFR – nemlig de nationale og regionale partnerskabsplaner, Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne og instrumentet Et Globalt Europa.
Ministrene havde derudover en udveksling af synspunkter om næste FFR med medlemmer af Europa-Parlamentet under en uformel frokost i tilknytning til Rådets samling.
Ministrene udvekslede synspunkter om en sammenfattende rapport om Rådets bidrag vedrørende det europæiske semester 2026, og formandskabet fremlagde en ajourført køreplan. Rådet besluttede også at forelægge Det Europæiske Råd et udkast til henstilling om den økonomiske politik i euroområdet med henblik på godkendelse.
Den franske delegation fremhævede vigtigheden af de nye egne indtægter i næste FFR, mens den spanske delegation orienterede Rådet om pilotprojektet om det digitale alderskontrolsystem.
På flere fortløbende uformelle morgenmadsmøder havde ministrene en udveksling af synspunkter om reform- og integrationsindsatsen, gjorde status over de hidtil opnåede resultater og udvekslede overvejelser om de næste skridt med Ukraines vicepremierminister, Taras Kachka, og Moldovas vicepremierminister, Cristina Gherasimov.
Endelig nåede Rådet uden debat til enighed om en afgørelse om ændring af den europæiske valgakt om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet. Ændringsforslaget indfører muligheden for stemmeafgivning ved fuldmagt på Europa-Parlamentets plenarmøder, støtter balancen mellem arbejdsliv og privatliv og fremmer ligestilling mellem kønnene ved at give medlemmerne mulighed for fuldt ud at udøve deres mandat i perioderne umiddelbart før og efter fødslen.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
