"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Ministrene med ansvar for europaspørgsmål indledte forberedelserne til Det Europæiske Råds møde i juni ved at drøfte forslaget til kommenteret dagsorden og havde en orienterende debat om næste flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034 med fokus på dens bidrag til det indre markeds integration. Rådet drøftede også status for forbindelserne mellem EU og UK og havde landespecifikke drøftelser som led i dialogen om retsstatsprincippet med fokus på situationen i Frankrig, Kroatien, Italien og Letland.
Med henblik på Det Europæiske Råds møde i juni markerede dagens udveksling begyndelsen på vores forberedelser. Samtidig tager Cyperns formandskabs arbejde med næste flerårige finansielle ramme til i fart. Vi havde en frugtbar drøftelse, der gav os mulighed for at overveje, hvordan den flerårige finansielle ramme kan bidrage til det indre markeds integration til gavn for EU's konkurrenceevne – en af vores topprioriteter, hvilket er i fuld overensstemmelse med tilsagnet i den fælles erklæring "Et Europa, ét marked".
Marilena Raouna, Republikken Cyperns viceminister for europaspørgsmål
Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i juni
Rådet indledte forberedelserne til Det Europæiske Råds møde i juni ved at drøfte et forslag til kommenteret dagsorden. Lederne ventes at drøfte:
Ruslands angrebskrig mod Ukraine
den seneste udvikling i Mellemøsten
næste flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034
På en offentlig samling havde Rådet en orienterende debat om næste FFR 2028-2034 med fokus på dens bidrag til integrationen af EU's indre marked. FFR er EU's langsigtede budget, der dækker en periode på syv år.
Kommissionens forslag til næste FFR omfatter flere elementer, der vil støtte integrationen af det indre marked. De nationale og regionale partnerskabsplaner har til formål at tilskynde til investeringer og reformer, der fjerner hindringer for det indre marked. Den nye Europæiske Fond for Konkurrenceevne har til formål at støtte strategiske industrier og teknologier. Instrumentet Et Globalt Europa søger at udvikle eksterne partnerskaber som et middel til at fremme Unionens strategiske interesser. Endelig vil specifikke fonde som Connecting Europe-faciliteten finansiere grænseoverskridende infrastruktur, mens målrettede instrumenter som programmet for det indre marked og told vil fokusere på håndhævelse, standardisering og administrativt samarbejde.
Som et særskilt punkt under "Eventuelt" mindede den franske delegation Rådet om den særlige rolle, som regionerne i EU's yderste periferi og oversøiske lande og territorier spiller i forbindelse med næste FFR.
Rådet udvekslede synspunkter om status for forbindelserne mellem EU og UK.
Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten orienterede ministrene om udviklingen i gennemførelsen af de eksisterende aftaler og den nye dagsorden efter første topmøde mellem EU og UK i maj 2025. Rådet noterede sig fremskridtene, bl.a. med hensyn til de igangværende forhandlinger om et fælles sundheds- og plantesundhedsområde (SPS-aftalen), en aftale om sammenkobling af emissionshandelssystemerne mellem EU og UK (ETS-aftalen) og en aftale om en ungdomserfaringsordning. Ministrene blev også orienteret om gennemførelsen af sikkerheds- og forsvarspartnerskabet samt de kommende forhandlinger om en aftale om UK's deltagelse i EU's indre marked for elektricitet (elaftalen) og en aftale om UK's finansielle bidrag til at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle i EU (samhørighedsaftalen).
Ministrene havde en landespecifik drøftelse inden for rammerne af den årlige dialog om retsstatsprincippet med fokus på situationen i Frankrig, Kroatien, Italien og Letland.
Det var anden runde af landespecifikke drøftelser i år. For hvert land fremlagde Kommissionen først de vigtigste resultater af det pågældende landespecifikke kapitel i sin rapport om retsstatssituationen 2025. De berørte delegationer blev derefter bedt om at redegøre for vigtig national udvikling og særlige aspekter ved deres nationale ramme for retsstatsprincippet. Derpå var det en runde af bemærkninger og spørgsmål, hvor andre delegationer delte deres erfaringer og bedste praksis i forbindelse med den nævnte udvikling. Den delegation, hvis situation blev drøftet, fremsatte derefter yderligere bemærkninger.
Som et særskilt punkt under "Eventuelt" orienterede den ungarske delegation om den igangværende procedure i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU i forbindelse med retsstatssituationen i landet.
Rådet vedtog et direktiv om valgret og valgbarhed ved kommunale valg for EU-borgere, der er bosat i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. Rådet vedtog også en afgørelse om at ændre den europæiske valglov, så der kan afgives stemme ved fuldmagt i Europa-Parlamentet sidst i graviditeten og i den første tid efter fødsel.
På et morgenmadsmøde udvekslede ministrene synspunkter om strategisk fremsynethed, og Kommissionen fremlagde kort sin strategi for retfærdighed mellem generationerne.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
