Skip to content

Tidslinje – Rammen for økonomisk styring

  • 2026

    10. marts

    Rådet fastsætter den maksimale nettoudgiftskurs for Irland

    10. marts 2026 fastsatte Rådet den maksimale nettoudgiftskurs for Irland – et centralt element i landets mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

  • 2025

    10. oktober

    Rådet godkender Tysklands finanspolitiske udgiftskurs

    Ministrene vedtog 10. oktober 2025 en henstilling om godkendelse af Tysklands maksimale nettoudgiftskurs over de næste fem år samt den anmodede forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode til syv år som fastsat i landets nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

  • 2025

    20. juni

    Rådet godkender finanspolitiske udgiftskurser for Belgien og Bulgarien

    Ministrene vedtog henstillinger om godkendelse af Belgiens og Bulgariens maksimale nettoudgiftskurs i den kommende periode som fastsat i disse landes nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag.

    For Belgien, der anmodede om forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode til syv år, godkendte Rådet også det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for denne forlængelse.

  • 2025

    18. februar

    Rådet fastsætter den finanspolitiske udgiftskurs for Ungarn

    I forbindelse med gennemførelsen af EU's nye regler for økonomisk styring godkendte Rådet Ungarns mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og fastsatte landets nettoudgiftskurs.

    Nu hvor Rådet har vedtaget sine henstillinger, har Ungarn sikkerhed for, hvilken budgetkurs det vil følge i de kommende år, og kan planlægge i overensstemmelse hermed.

  • 2025

    21. januar

    Rådet fastsætter finanspolitiske udgiftskurser for 21 medlemsstater

    Som det næste skridt i gennemførelsen af EU's nye finanspolitiske regler vedtog Rådet i dag henstillinger om godkendelse af de første mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag nogensinde og fastsættelse af nettoudgiftskurserne for følgende medlemsstater: Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Tjekkiet.

    Nu hvor Rådet har vedtaget sine henstillinger, har medlemsstaterne sikkerhed med hensyn til de budgetkurser, som de vil følge i de kommende år, og de kan planlægge i overensstemmelse hermed.

  • 2024

    29. april

    Rådet vedtager reform af de finanspolitiske regler

    Rådet vedtog tre retsakter, der skal reformere EU's ramme for økonomisk og finanspolitisk styring.

    Hovedformålene med reformen er:

    • at sikre sunde og holdbare offentlige finanser

    • at fremme bæredygtig og inklusiv vækst gennem reformer og investeringer

  • 2024

    11. marts

    Eurogruppens erklæring om den finanspolitiske kurs for 2025

    Ministrene gjorde status over den makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling og de makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter i euroområdet og udvekslede synspunkter om den finanspolitiske kurs for 2025.

    Vi blev i dag enige om, at en lidt stram finanspolitisk kurs er hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. I lyset af den reviderede finanspolitiske ramme, der træder i kraft, vil vi fortsat sigte mod ambitiøse strukturreformer og bevare investeringsniveauet, herunder på områder med fælles EU-prioriteter. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
  • 2024

    10. februar

    Rådet og Parlamentet indgår aftale om en reform af de finanspolitiske regler

    Rådets og Europa-Parlamentets forhandlere nåede til foreløbig politisk enighed om forslaget til en reform af EU's ramme for økonomisk styring.

    De blev enige om at fastholde reformens overordnede mål om at nedbringe gældskvoterne og underskuddene på en gradvis, realistisk, vedvarende og vækstfremmende måde og samtidig beskytte reformer og investeringer på strategiske områder som f.eks. det digitale, grønne, sociale eller forsvarsmæssige område. Samtidig vil den nye ramme give passende plads til konjunkturudlignende politikker og rette op på makroøkonomiske ubalancer.

    Enigheden om den forebyggende del af rammen for økonomisk styring skal godkendes af Rådet i De Faste Repræsentanters Komité og af Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, inden den skal til formel afstemning i både Rådet og Parlamentet. Forordningen om den korrigerende del og direktivet om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer kræver kun, at Parlamentet høres.

  • 2023

    21. december

    Rådet når til enighed om en reform af de finanspolitiske regler

    Medlemsstaternes EU-ambassadører nåede formelt til enighed om den foreslåede reform af EU's ramme for økonomisk styring ved at godkende et mandat til forhandlinger med Europa-Parlamentet om forordningen om den forebyggende del og en principiel aftale med henblik på at høre Parlamentet om forordningen om den korrigerende del og direktivet om krav til nationale budgetrammer.

    Dette vil bane vejen for forhandlinger med Parlamentet om forordningen om den forebyggende del i begyndelsen af næste år.

  • 2023

    8. december

    Ministers discuss proposed reform

    The Council discussed the proposed reform of the EU’s economic governance framework. 

    Nadia Calviño, acting Spanish first vice-president and minister for economy and digitalisation
    We have made very significant progress on the basis of the intense consultations we’ve had over the past weeks and months. We’re almost there. It was not possible to reach an agreement on all political, legal and technical consultations, but we hope to finalise this in the coming days and weeks, so that we can find a political agreement before the end of the year.
    Nadia Calviño, acting Spanish first vice-president and minister for economy and digitalisation
    Nadia Calviño, acting Spanish first vice-president and minister for economy and digitalisation
  • 2023

    9. november

    Rådet drøfter evaluering af den økonomiske styring

    Ministrene udvekslede synspunkter om den foreslåede reform af rammen for økonomisk styring, som består af tre forslag:

    • en forordning om effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning
    • en forordning om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
    • et direktiv om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer
    Nadia Calviño, Spaniens fungerende første viceministerpræsident og minister for økonomi og digital omstilling
    I dag er vi blevet enige om de centrale elementer og mekanismer i de nye finanspolitiske regler og om behovet for finanspolitisk disciplin, troværdighed og tillid. Vi blev også enige om behovet for at sikre konjunkturudlignende foranstaltninger og de rette incitamenter til de vækstfremmende investeringer og reformer, der imødekommer vores fælles europæiske prioriteter. Alle medlemsstaterne er fast besluttet på at nå frem til en afbalanceret aftale inden årets udgang.
    Nadia Calviño, Spaniens fungerende første viceministerpræsident og minister for økonomi og digital omstilling
    Nadia Calviño, Spaniens fungerende første viceministerpræsident og minister for økonomi og digital omstilling
  • 2023

    16. juni

    Ministrene drøfter den foreslåede reform

    Rådet drøftede Europa-Kommissionens forslag til reform af EU's ramme for økonomisk styring, som blev fremlagt 26. april 2023. 14. marts var Rådet nået til enighed om sine retningslinjer for denne reform.

    Elisabeth Svantesson, Sveriges finansminister og formand for Rådet
    Det er vigtigt, at Rådets prioriteter fra marts forbliver rettesnoren gennem hele forhandlingsforløbet. Dette blev fremhævet af ministrene under dagens drøftelser.
    Elisabeth Svantesson, Sveriges finansminister og formand for Rådet
    Elisabeth Svantesson, Sveriges finansminister og formand for Rådet
  • 2023

    23. marts

    EU's ledere tilslutter sig Rådets retningslinjer for en reform

    På Det Europæiske Råds møde tilsluttede EU's ledere sig Rådets retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring, som har til formål at gøre den bedre egnet til de udfordringer, som EU i øjeblikket står over for.

  • 2023

    14. marts

    Rammen for økonomisk styring: Rådet når til enighed om konklusioner om en reform

    Ministrene blev enige om konklusioner om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU. Konklusionerne indeholder områder, hvor der er konvergens mellem medlemsstaternes synspunkter, og områder, hvor der skal arbejdes videre med en revideret ramme. De udgør politisk vejledning for Europa-Kommissionen, når den skal udarbejde relevante lovgivningsforslag.

    Finanspolitiske regler er vigtige og bør fortsat være et vigtigt instrument i vores værktøjskasse for den økonomiske politik. Nu bør de tilpasses til en verden i forandring. Elisabeth Svantesson, Sveriges finansminister
  • 2023

    13. marts

    Erklæring fra Eurogruppen om de finanspolitiske retningslinjer for 2024

    Eurogruppen gjorde status over den makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling i euroområdet og udvekslede synspunkter om de finanspolitiske retningslinjer for 2023 og 2024. På baggrund af Kommissionens meddelelse af 8. marts vedtog ministrene en erklæring om de finanspolitiske retningslinjer for 2024.

    Vi blev enige om, at finanspolitikker bør sigte mod at sikre gældsbæredygtighed på mellemlang sigt og samtidig øge vækstpotentialet på en bæredygtig måde. Vi erkendte behovet for at håndtere den grønne og den digitale omstilling, men udsendte vigtige signaler vedrørende udformningen af budgetforanstaltninger og behovet for at undgå vedvarende underskudsforøgende foranstaltninger som et vigtigt element forud for udarbejdelsen af budgetterne for næste år. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
  • 2023

    14. februar

    Ministrene drøfter gennemgang af den økonomiske styring

    Ministrene udstak i deres indlæg politiske retningslinjer for de brede emner, som det svenske formandskab har forelagt: hvordan man bedst kan sikre den landespecifikke finanspolitiske tilpasning og samtidig opretholde den multilaterale overvågning, der er forankret i EU's fælles finanspolitiske regler og benchmarks, synspunkter om et muligt øget fokus på planlægning på mellemlang sigt og den mulige rolle, som en risikobaseret analyse af udviklingen i den offentlige gæld spiller med hensyn til at identificere landespecifikke udfordringer.

    Formandskabet konkluderede, at der var behov for en yderligere indsats for at finde en fælles vej frem.

  • 2022

    6. december

    Rådet drøfter meddelelse fra Kommissionen

    Ministrene drøftede en meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU, som Kommissionen fremlagde 9. november 2022.

    De udvekslede indledende positive bemærkninger, gav udtryk for deres øvrige spørgsmål og bekymringer og så frem til konstruktive drøftelser om de forskellige aspekter af de foreslåede reformer i de kommende måneder, så Kommissionen kan få den politiske opbakning, den har brug for til de næste skridt.

  • 2022

    11. juli

    Eurogruppens erklæring om de finanspolitiske retningslinjer for 2023

    Eurogruppen drøftede de finanspolitiske retningslinjer for 2023. I lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og i kølvandet på den globale pandemi mente Eurogruppen, at det ikke var berettiget at støtte den samlede efterspørgsel gennem finanspolitikker i 2023, og at der i stedet skal fokuseres på at beskytte de mest sårbare og samtidig om nødvendigt bevare en fleksibilitet til at tilpasse sig.

    Finanspolitikkerne i alle lande bør sigte mod at bevare gældsbæredygtigheden og øge vækstpotentialet på en bæredygtig måde for at sætte skub i genopretningen.

    Selv om den aktuelle globale situation giver betydelige udfordringer, har Eurogruppen fuld tillid til euroområdets økonomiers modstandsdygtighed og er fortsat fast besluttet på at sikre de rette betingelser for høj bæredygtig vækst og for at nå vores politikmål.

  • 2022

    23. maj

    Erklæring fra Eurogruppen om Tysklands og Portugals ajourførte udkast til budgetplaner

    Eurogruppen ser med tilfredshed på Tysklands og Portugals forelæggelse af udkast til budgetplaner for 2022 samt Kommissionens udtalelser af 19. maj 2022.

    Processen med udkast til budgetplaner er afgørende for samordningen af finanspolitikken i euroområdet. Eurogruppen fortsætter sin stærke samordning af finanspolitikken i euroområdet for at imødegå de øgede risici og usikkerheder og deres indvirkning på økonomien som vedtaget 14. marts 2022.

  • 2022

    14. marts

    Eurogruppens erklæring om de finanspolitiske retningslinjer for 2023

    Eurogruppen drøftede samordningen af finanspolitikkerne for 2023 og udtrykte tilfredshed med Kommissionens meddelelse af 2. marts 2022 og idéen om at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk linje i euroområdet til en overvejende neutral samlet finanspolitisk linje næste år.

    Samtidig er Eurogruppen rede til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation i lyset af den usikkerhed, som de økonomiske konsekvenser af Ruslands krig mod Ukraine har skabt.

    Eurogruppen erklærede også, at den i forbindelse med evalueringen af den økonomiske styring fortsat vil engagere sig aktivt i denne proces i overensstemmelse med sit arbejdsprogram og i samarbejde med Rådets formandskab og i et passende format.

  • 2022

    25. februar

    Eurogruppen drøfter euroområdedimensionen af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

    Som en del af evalueringen af den økonomiske styring reflekterede ministrene over euroområdedimensionen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.

    Eurogruppen anerkender, at de uforholdsmæssigt store ubalancer er særligt vigtige for euroområdet, og at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer har støttet afviklingen af dem. Den har navnlig været en succes med hensyn til at nedbringe underskuddet på de løbende poster, men nok mindre effektiv til at nedbringe de store overskud. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
  • 2022

    17. januar

    Eurogruppen drøfter den økonomiske styring – aspekter vedrørende euroområdet

    Ministrene drøftede den finanspolitiske ramme for euroområdet samt ordninger for finansiel støtte og overvågning efter programgennemførelsen. Drøftelserne var baseret på Eurogruppens arbejdsplan, der fastlægger dens deltagelse i evalueringen af den økonomiske styring.

    Vi havde vores første indgående drøftelse om rammen for den økonomiske styring inden for euroområdet. Og under denne del af vores møde hørte vi mange synspunkter fra regeringerne om processen med udkastet til budgetplan, de eksisterende overvågningsprocedurer, de finanspolitiske regler og værdien af national samordning af de økonomiske politikker og også om, hvordan vi kan sikre, at vi har forpligtelser med hensyn til vores nationale finanser, og at de opfyldes og overvåges på en gennemsigtig måde. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
  • 2021

    9. november

    Økonomi- og finansministrene drøfter økonomisk styring og genopretning

    På samlingen i Rådet (økonomi og finans) udvekslede ministrene synspunkter om EU's økonomi efter covid-19-pandemien og om den seneste udviklings betydning for den økonomiske styring. De drøftede de fremtidige rammer for EU's økonomiske styring og gav udtryk for deres indledende synspunkter om vejen frem. Dette emne skal drøftes yderligere, og ministrene vil fortsætte deres konsultationer for at nå til bred enighed på et senere tidspunkt.

  • 2021

    8. november

    Eurogruppen drøfter det videre forløb for evalueringen af den økonomiske styring

    I lyset af Kommissionens relancering af evalueringen af den økonomiske styring drøftede ministrene den proces, som Eurogruppen (og Eurogruppen i inklusivt format ved relevante punkter) vil anvende til på sine møder at behandle evalueringen af den økonomiske styring, og havde en indledende drøftelse af, hvordan Eurogruppen kan håndtere udfordringerne i forbindelse med samordningen af finanspolitikken og den økonomiske politik i euroområdet og ØMU'ens funktion i økonomien efter covid-19.

Seneste gennemgang: 10. marts 2026