Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen

Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen sikrer, at producenter uden for EU har de samme kulstofomkostninger som EU-producenter, når de sælger varer i EU.

Hvordan forsøger EU at forebygge kulstoflækage?

EU's industriproducenter i visse sektorer skal udligne CO₂-emissioner med kvoter fra EU's emissionshandelssystem (ETS). ETS gælder imidlertid ikke for produktion uden for EU. Kulstofintensiv produktion kan derfor ende med at flytte til lande med en lempeligere klimapolitik, og importerede produkter kan få prisfordele på bekostning af miljøet. Dette kaldes kulstoflækage.

Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) er EU's redskab til at bekæmpe kulstoflækage. Systemet fastsætter en rimelig pris for det kulstof, der udledes under produktionen af importerede varer i de mest kulstofintensive sektorer – jern og stål, cement, gødning, aluminium, elektricitet og brint – og tilskynder til renere industriproduktion i lande uden for EU.

CBAM-forordningen blev formelt vedtaget af Rådet i april 2023 og blev fuldt operationel 1. januar 2026.

Hvordan fungerer kulstofgrænsetilpasningsmekanismen?

Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen kræver, at EU-importører køber CBAM-certifikater for at dække prisforskellen som følge af ETS-kvoter, som producenter i EU skal anvende til at dække deres CO₂-emissioner.

CBAM fungerer sideløbende med ETS, som tilskynder industrier i EU med høje emissioner til at reducere emissionerne. Den afspejler virkningerne af ETS for producenter uden for EU. Desuden ansporer den andre lande til at indføre kulstofprissætningspolitikker.

En illustration viser to lige store stakke mønter i afbalanceret skala med angivelsen "Fremstillet i EU" og "Fremstillet uden for EU". Øverst på EU-stakken ligger grønne mønter mærket "ETS-kvoter" med angivelse af, at producenterne skal dække CO₂-emissioner med ETS-kvoter. Øverst på stakken, der er fremstillet uden for EU, ligger grønne mønter mærket "CBAM-certifikater" med angivelse af, at EU-importører skal købe CBAM-certifikater for at dække prisforskellen, hvilket viser, at kulstofomkostningerne er afbalancerede, så produktionsomkostningerne er de samme.

Hvilke produkter er omfattet?

CBAM dækker sektorer med høje kulstofemissioner og en høj risiko for kulstoflækage.

jern og stål

cement

gødning

aluminium

elektricitet

brintproduktion

Forordningen omfatter også visse prækursorer og produkter i efterfølgende produktionsled (i værdikæden for produkter omfattet af CBAM).

Indirekte emissioner er også omfattet af forordningen på en velafgrænset måde.

Styrkelse af mekanismen

I september 2025 vedtog Rådet en række ændringer for at forenkle CBAM og mindske bureaukratiet som led i omnibus I-lovgivningspakken. Forordningen trådte i kraft 20. oktober 2025.

I december 2025 foreslog Europa-Kommissionen yderligere foranstaltninger for at styrke og udvide kulstofgrænsetilpasningsmekanismen. Forslaget indeholder foranstaltninger, der skal:

udvide CBAM's anvendelsesområde til at omfatte et større antal produkter i efterfølgende produktionsled, der ikke er råmaterialer, men som indeholder store mængder jern, stål eller aluminium
indføre flere antiomgåelsesforanstaltninger, der har til formål at forhindre undgåelse af CBAM-forpligtelser
forbedre de tekniske regler for tildeling af emissioner til elektricitet med henblik på at tilskynde til dekarbonisering af importen af elektricitet

12. juni 2026 fastlagde Rådet sin holdning til forslaget. Rådet støtter udvidelsen af CBAM til at omfatte udvalgte produkter i efterfølgende produktionsled, samtidig med at listen over produkter justeres. Det støtter også indførelsen af nye tiltag til at modvirke omgåelse og præciserer betingelserne for, hvornår der kan indrømmes midlertidige fritagelser under ekstraordinære omstændigheder.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet med henblik på at nå til enighed om den endelige lovgivning starter, når Parlamentet har vedtaget sin holdning.

Se også

Fit for 55

Stiliseret illustration af cirklen af EU-stjerner omgivet af symboler for den grønne omstilling, herunder en vindmølle, solpaneler, træer, vilde dyr, afgrøder og en traktor.

Den europæiske grønne pagt

Et industrielt kraftværk med store skorstene, der sender tykke røgskyer op i luften.

Industrielle emissioner

Seneste gennemgang: 12. juni 2026