Skip to content

Fit for 55: reform af EU's emissionshandelssystem

EU's emissionshandelssystem (EU ETS) er EU's vigtigste redskab til at reducere drivhusgasemissioner. Reformen af systemet er en del af "Fit for 55-pakken" – en række forslag til revision og ajourføring af EU's klima-, energi- og transportlovgivning, som vil bidrage til EU's klimamål om at reducere nettoemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050.

I december 2022 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig politisk enighed om ETS reformen. Rådet vedtog formelt den nye lovgivning i april 2023.

Infografikken forklarer reformen af EU's emissionshandelssystem, hvilke sektorer det omfatter, de ændringer, som reformen vil resultere i, og hvordan den bidrager til klimaneutralitet.

Reformen af EU's emissionshandelssystem nærmere forklaret

EU's emissionshandelssystem (EU ETS) er et af verdens største CO2-markeder og EU's vigtigste redskab til at reducere drivhusgasemissioner.

  • Systemet prissætter CO2. Hvert år skal enheder, der er omfattet af ETS, købe "kvoter", der svarer til deres drivhusgasemissioner.
  • Hvert år fastsættes der et loft over, hvor mange kvoter der markedsføres det år, og dette loft falder år for år. Det skaber finansielle incitamenter for virksomhederne til at reducere emissionerne.
  • Visse sektorer, som er eksponeret for "kulstoflækage", får dog gratiskvoter til støtte for deres konkurrenceevne.

Hvordan bidrager EU ETS til målet om klimaneutralitet?

EU ETS dækker ca. 40 % af EU's samlede emissioner og har allerede vist sig at være det vigtigste redskab til at reducere emissioner.

Siden 2005 (hvor det blev indført) er EU's emissioner faldet med 41 % i de omfattede sektorer.

Reformen vil medføre yderligere emissionsreduktioner og dermed bringe EU tættere på klimaneutralitet.

Hvilke sektorer er i øjeblikket omfattet?

EU ETS dækker ca. 10 000 virksomheder

  • el- og varmeproduktion
  • energiintensive industrielle sektorer (f.eks. olieraffinaderier, stålindustrien, cement-, glas- og papirfremstilling)
  • kommerciel luftfart (flyvninger inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

Hvilke ændringer vil reformen medføre?

  • mere ambitiøse emissionsreduktionsmål
    • ny reduktion på 62 %
  • en hurtigere nedsættelse af loftet, færre kvoter på markedet:
    • reduktion på 117 millioner kvoter over to år
    • en årlig reduktion på 4,3 % (2024-2027) og 4,4 % (2028-2030) i stedet for de nuværende 2,2 %
  • ETS vil dække nye sektorer:
    • udvides til søtransport (indføres gradvis mellem 2024 og 2026)
    • et særskilt nyt ETS for bygninger, vejtransport og brændstoffer til yderligere sektorer
  • gradvis udfasning af gratiskvoter i visse sektorer (sideløbende med indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen – et CO2-prissætningssystem, som gælder for energiintensive produkter, der importeres i EU for at undgå kulstoflækage)
  • øget finansiering til dekarbonisering af ETS-sektorer
    • Moderniseringsfonden
    • Innovationsfonden
  • Op til 65 mia. € til afbødning af virkningen af CO2-prissætning i det foreslåede ETS for bygninger og vejtransport og brændstoffer til yderligere sektorer
    • en del af indtægterne fra kvoter for bygninger, vejtransport og brændstoffer til yderligere sektorer vil bidrage til Den Sociale Klimafond (for at beskytte de mest sårbare mennesker og virksomheder mod virkningen af CO2-prissætning i dette nye ETS-system)

Emner

Seneste gennemgang: 31. januar 2025