Finansiering af klimaomstillingen

Integrering af klimatiltagene i EU's udgifter

EU støtter kraftigt overgangen til en kulstoffattig, mere ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi. Det er et led i EU's bestræbelser på at nå sine klima- og energimål i overensstemmelse med Parisaftalen og FN's 2030-verdensmål for bæredygtig udvikling.

For at opfylde målene om klimamæssig, miljømæssig og social bæredygtighed kræves der store private og offentlige investeringer.

Selv om covid-19-pandemien gav alvorlige sundhedsmæssige, finansielle og økonomiske udfordringer, har genopretningen efter pandemien gjort det muligt at genopbygge bedre og mere bæredygtigt ved at styrke offentlige politikker, der støtter klimaindsatsen, som f.eks.:

CO₂-prissætning
begrænsning af miljøskadelige og økonomisk ineffektive subsidier
skift til bæredygtige investeringer

Under EU's genopretningsplan, Next Generation EU (NGEU), bruges 37 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten på 672,5 mia. € på klimarelaterede mål. Der gælder et overordnet klimamål på 30 % for de samlede udgifter fra det langsigtede EU-budget for 2021-2027.

Hvordan finansierer EU omstillingen til klimaneutralitet? (Infografik)

EU's politik for bæredygtig finansiering

Mobilisering af private investeringer

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det mobilisering af private investeringer som et supplement til offentlig finansiering.

Siden Kommissionen offentliggjorde sin 10-punkts-handlingsplan for bæredygtig udvikling i marts 2018, har EU skabt grundlaget for sin politik for bæredygtig finansiering.

I oktober 2019 sluttede EU og dets medlemsstater sig til tredjelande med lanceringen af en ny international platform for bæredygtig finansiering. Formålet med denne platform er at øge mobiliseringen af privat kapital til miljømæssigt bæredygtige investeringer.

I sin europæiske grønne pagt, der blev forelagt i december 2019, bebudede Kommissionen, at den ville fremlægge en ny strategi for bæredygtig finansiering. I juli 2021 foreslog Kommissionen den nye strategi for at håndtere klimaændringerne og samtidig øge investeringerne i en mere bæredygtig økonomi.

Gennemførelse af handlingsplanen for bæredygtig finansiering

I 2019 og 2020 vedtog Rådet lovgivning for at lede privat kapital i retning af mere bæredygtige investeringer på kapitalmarkedet ved:

at forbedre gennemsigtighedsforpligtelser for finansielle formidlere til at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i deres risikovurderingsprocesser
at indføre en ny kategori af benchmarks for bæredygtige investeringer, så investorer lettere kan sammenligne deres investeringers CO^₂-aftryk
at fastlægge et fælles EU-klassificeringssystem ("taksonomi") for bæredygtige økonomiske aktiviteter

I juni 2019 offentliggjorde Kommissionen også ikkebindende retningslinjer for at hjælpe virksomhederne med at offentliggøre relevante ikkefinansielle oplysninger på en mere sammenhængende og mere sammenlignelig måde.

Retningslinjer for ikkefinansiel rapportering (Europa-Kommissionen)

EU's taksonomiforordning

I april 2020 vedtog Rådet en forordning om et EU-klassificeringssystem eller en "taksonomi", som vil give virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere de økonomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige.

Europa-Kommissionen har siden vedtaget to delegerede retsakter i henhold til EU's klassificeringsforordning. Der fastsættes bl.a. tekniske screeningskriterier for:

bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet bidrager væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer
"ikke at gøre væsentlig skade" for at sikre, at en bestemt økonomisk aktivitet ikke forårsager væsentlige negative indvirkninger på miljøet

Forordningen om europæiske grønne obligationer

I oktober 2023 vedtog Rådet en forordning om indførelse af en europæisk standard for grønne obligationer.

Forordningen fastsætter ensartede krav til udstedere af obligationer, som ønsker at anvende betegnelsen "europæisk grøn obligation" eller "EuGB" for obligationer, som de mener er miljømæssigt bæredygtige.

Den indfører et system til registrering af og tilsyn med enheder, der fungerer som eksterne kontrollanter for europæiske grønne obligationer, og til at regulere tilsynet med udstedere af europæiske grønne obligationer.

Alle indtægter fra europæiske grønne obligationer skal investeres i økonomiske aktiviteter, som er bragt i overensstemmelse med EU's klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter. For de sektorer, der endnu ikke er omfattet af EU's klassificeringssystem, og for visse meget specifikke aktiviteter vil der være en fleksibilitetsmargin på 15 %.

Europæiske grønne obligationer: Rådet vedtager ny forordning til fremme af bæredygtig finansiering (pressemeddelelse, 24. oktober 2023)

Rådet vedtog en forordning, der indfører en standard for europæiske grønne obligationer

Europæiske grønne obligationer (Infografik)

EU's bidrag til international klimafinansiering

EU og medlemsstaterne er verdens største yder af offentlig klimafinansiering.

I 2024 bidrog Den Europæiske Union og dens 27 medlemsstater med 31,7 mia. € i klimafinansiering fra offentlige kilder og mobiliserede yderligere 11 mia. € i privat finansiering for at støtte udviklingslande med hensyn til at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig indvirkningerne af klimaændringer. Halvdelen af de offentlige klimamidler til udviklingslande har været øremærket til enten klimatilpasning eller tværgående tiltag (som omfatter initiativer vedrørende både modvirkning af og tilpasning til klimaændringer) i udviklingslande.

Bidrag til klimafinansiering er en vigtig del af Parisaftalen fra 2015. Aftalen fastsatte et mål om at mobilisere 100 mia. $ om året for udviklede landes bidrag til international klimafinansiering frem til 2025.

Søjlediagram, der viser udviklingen i Europas bidrag til klimafinansiering fra 2013 til 2024.

Europas bidrag til klimafinansiering (i mia. €) (Infografik)