Forebyggelse af seksuelt misbrug af børn
Seksuelt misbrug af børn er en udbredt og ofte skjult forbrydelse. EU styrker sine regler for bedre at forebygge misbrug online og offline, retsforfølge gerningspersonerne og forbedre beskyttelsen af og støtten til ofrene.
Hvorfor er det vigtigt?
Forebyggelse af seksuelt misbrug af børn og beskyttelse af børn mod vold og udnyttelse er et fælles ansvar i hele EU. Børn har ret til en sikker opvækst, både online og offline, og til at modtage beskyttelse og støtte, når de er i fare eller bliver ofre for misbrug.
Seksuelt misbrug af børn er fortsat en udbredt og i vid udstrækning skjult forbrydelse. På verdensplan skønnes det, at omkring et ud af otte børn oplever en eller anden form for seksuel vold online eller fysisk. I Europa er skønnet et ud af fem børn. Den stigende brug af digitale teknologier har også øget risikoen for seksuelt misbrug af børn online, hvilket gør det lettere for gerningspersoner at udnytte børn og dele misbrugsmateriale på tværs af grænserne.
Misbrug finder ofte sted inden for barnets familie eller i den nærmeste omgangskreds, hvilket gør det vanskeligt for børn at indberette, hvad der er sket. Mellem 70 % og 85 % af alle børneofre kender den, der misbruger dem. Desuden kommer mange sager ikke for dagens lys: Omkring en tredjedel af misbrugte børn fortæller det aldrig til nogen. Derfor udgør de officielle tal sandsynligvis kun en brøkdel af det reelle omfang af seksuelt misbrug af børn.
Et ud af fem børn er ofre for en eller anden form for seksuel vold
Mellem 70 % og 85 % kender den, der misbruger dem
En ud af tre fortæller aldrig nogen om misbruget
Erfaringer fra lande, hvor udbydere af onlinetjenester skal indberette seksuelt misbrug af børn, viser, at flere sager kommer for dagen. I USA modtog National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC) ca. 1,4 millioner indberetninger om online grooming af børn med henblik på seksuelle handlinger i 2025. Efter styrkelsen af de obligatoriske indberetningskrav i henhold til REPORT-loven steg antallet af indberetninger til CyberTipline vedrørende formodet onlinehandel med børn med henblik på seksuel udnyttelse også med 323 % i forhold til 2024.
EU-regler og -foranstaltninger mod seksuelt misbrug af børn
EU styrker sin indsats for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn, både online og offline. Nye teknologier og børns øgede tilstedeværelse på internettet har skabt nye risici og gjort det lettere for gerningspersonerne at misbruge, udnytte og kontakte børn online.
For at tackle disse udfordringer arbejder EU på to sæt regler, der supplerer hinanden: Det ene har til formål at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online, og det andet ajourfører de strafferetlige regler om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.
Ud over ny lovgivning styrker EU også det operationelle samarbejde om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Gennem den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) samarbejder EU-landene om at bekæmpe seksuel udnyttelse af børn online, identificere ofre, efterforske gerningspersoner og optrævle kriminelle netværk. EMPACT understøttede alene i 2025 393 efterforskninger, hjalp med at beskytte 158 børneofre og medvirkede til identifikation af 28 gerningspersoner.
Forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online
Udbredelsen af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online, er fortsat en stor udfordring. Digitale virksomheders frivillige indsats har vist sig at være utilstrækkelig, og forskellige nationale tilgange har skabt huller i beskyttelsen i hele EU.
For at tackle disse udfordringer fremsatte Europa-Kommissionen 11. maj 2022 et lovgivningsforslag om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Forslaget fastsætter forpligtelser for tjenesteudbydere og indeholder bestemmelser om et nyt EU-agentur – EU-centret til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn – til at støtte medlemsstaterne, udbydere af onlinetjenester og ofre med det formål:
- at forebygge seksuelt misbrug af børn online ved at forpligte udbyderne til at vurdere og afbøde risici
- at opspore seksuelt misbrug af børn online og indberette det til de retshåndhævende myndigheder og Europol
- at bemyndige de nationale myndigheder til at kræve, at ulovligt indhold fjernes, adgangen hertil blokeres, eller at det slettes fra søgeresultaterne
- at støtte ofre for seksuelt misbrug af børn med hensyn til at fjerne materiale, der viser dem
I 2021 vedtog EU midlertidige regler, der gør det muligt for udbydere af onlinetjenester frivilligt at opspore, indberette og fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, på deres platforme. Disse foranstaltninger blev forlænget i 2024, men udløb 3. april 2026.
23. juli 2026 gav Rådet sin endelige godkendelse af en ny midlertidig forordning, som gør det muligt for udbydere af onlinetjenester at genoptage disse aktiviteter. Foranstaltningen gælder indtil 3. april 2028.
Ud over de midlertidige foranstaltninger arbejder EU på ovennævnte permanente retlige ramme. I november 2025 nåede Rådet til enighed om sin forhandlingsposition til den foreslåede forordning på grundlag af en permanent videreførelse af den frivillige opsporing.
Forhandlingerne med Europa-Parlamentet om en permanent retlig ramme pågår.
Strengere strafferetlige regler og bedre beskyttelse af ofre
Sideløbende hermed ajourfører EU sine strafferetlige regler om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. De reviderede regler følger som reaktion på nye former for misbrug, både online og offline, ved at udvide strafbare handlinger, styrke efterforskningen og retsforfølgningen, skærpe sanktionerne og forbedre støtten til ofre.
Disse strafferetlige regler supplerer forslaget om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online ved at bidrage til at sikre, at gerningspersonerne retsforfølges, og at ofrene modtager bedre beskyttelse og støtte i hele EU.
22. juni 2026 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om de ajourførte regler. Aftalen skal nu formelt godkendes og vedtages af begge institutioner, inden EU-landene gennemfører direktivet i national ret.
De ajourførte regler omfatter:
Udvidede strafbare handlinger
Reglerne ajourfører eksisterende strafbare handlinger og kriminaliserer nye former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, bl.a. strafbare handlinger begået online og ved hjælp af nye teknologier.
Det vil blive strafbart at betale for at se en livestreaming af seksuelt misbrug af børn. Reglerne kriminaliserer også udformning eller tilpasning af AI-systemer til fremstilling af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, samt distribution af sådanne systemer.
Grooming (hvervning af et barn med henblik på at producere eller dele materiale, der viser seksuelt misbrug af børn) bliver strafbart. Er barnet over den seksuelle lavalder, vil grooming også være en strafbar handling, hvis det indebærer tvang eller trusler, eller hvis gerningspersonen udgiver sig for at være jævnaldrende.
De ajourførte regler kriminaliserer også seksuel afpresning af børn, hvor gerningspersoner truer med at dele seksuelt indhold, der involverer et barn, til gengæld for penge eller yderligere misbrugsmateriale. Det bliver også strafbart at eje eller distribuere vejledning i, hvordan man misbruger børn seksuelt eller producerer materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, bl.a. gennem bøger, onlinevejledninger eller -instrukser.
Hårdere sanktioner over for gerningspersoner
De ajourførte regler skærper sanktionerne for en række lovovertrædelser, der indebærer seksuelt misbrug af børn, bl.a. besiddelse og distribution af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.
Der vil også gælde strengere sanktioner, når gerningspersoner udnytter et barns særlige sårbarhed, f.eks. på grund af et handicap eller et afhængighedsforhold.
EU-landene kan indføre endnu strengere sanktioner i deres nationale lovgivning.
En klarere definition af samtykke
De ajourførte regler præciserer, at seksuelle aktiviteter med et barn, der har nået den seksuelle lavalder, bør være strafbare, hvis der ikke foreligger et samtykke.
Samtykke skal gives frivilligt og kan til enhver tid trækkes tilbage. Tavshed eller manglende modstand udgør ikke samtykke, og det samme gør sig gældende for tidligere eller eksisterende forbindelser med gerningspersonen. Der foreligger heller ikke samtykke, når et barn ikke er i stand til at træffe et frit og informeret valg, f.eks. når det sover, eller hvis det er bevidstløst.
Den seksuelle lavalder henhører fortsat under national ret.
Styrkede efterforskninger og retsforfølgninger
Ofre for seksuelt misbrug af børn vil få længere tid til at anmelde lovovertrædelser og søge retfærdighed.
De ajourførte regler forlænger fristerne for efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser, der indebærer seksuelt misbrug af børn, indtil ofrene har nået voksenalderen. Ved de alvorligste lovovertrædelser, bl.a. voldtægt og tvangsprostitution af børn, kan efterforskninger og retsforfølgninger fortsætte i op til 32 år, efter at offeret er blevet myndigt.
De ajourførte regler gør det også lettere for personer, der arbejder med børn, at anmelde formodet seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af børn.
Bedre støtte til ofre
De ajourførte regler øger støtten til ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.
Ofre vil få adgang til hjælpelinjer, gratis sundhedspleje og juridisk bistand. De vil også få ret til midlertidig indkvartering.
Reglerne sikrer, at ofre har ret til at kræve erstatning fra gerningspersonerne.
Rammer for børns rettigheder og international beskyttelse
Beskyttelse af børn og fremme af deres rettigheder er et centralt mål for EU. Børns rettigheder er sikret ved EU's charter om grundlæggende rettigheder og styret af princippet om, at barnets tarv altid skal komme i første række.
I juni 2022 vedtog Rådet konklusioner om EU-strategien for børns rettigheder. Medlemsstaterne opfordres til:
- at beskytte alle børns rettigheder uden forskelsbehandling
- at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn
- at gøre retssystemerne mere børnevenlige
- at hjælpe børn med at deltage i den digitale verden på en sikker og tryg måde
EU fremmer også et tættere samarbejde mellem de nationale myndigheder, bl.a. gennem netværk, der bidrager til at reagere mere effektivt i forbindelse med varsling af barnebortførelser.
Internationale rammer for beskyttelse af børn
EU's arbejde bygger på internationale aftaler, der beskytter børns rettigheder og beskytter dem mod vold og udnyttelse.
FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 anerkender ethvert barns ret til beskyttelse mod vold og fastsætter børns borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug fastsætter foranstaltninger til at forebygge seksuelt misbrug, beskytte ofre og retsforfølge gerningspersoner, også når misbruget finder sted online eller inden for et barns familie eller i den nærmeste omgangskreds.
Se også
EU's bekæmpelse af organiseret kriminalitet
Grundlæggende rettigheder i EU
Sådan bekæmper EU skadeligt indhold online
Seneste gennemgang: 27. juli 2026