Sådan bekæmper EU skadeligt indhold online
EU's forordning om digitale tjenester har til formål at skabe et sikrere og mere gennemsigtigt internet. Ved at gøre onlineplatforme ansvarlige for måden, hvorpå de håndterer og modererer indhold, bidrager forordningen om digitale tjenester til at bekæmpe udbredelsen af skadeligt indhold online.
Sådan hjælper forordningen om digitale tjenester med at tackle skadeligt indhold
Med fremkomsten af sociale medier og onlineplatforme kan falske eller vildledende oplysninger hurtigt spredes, forme den offentlige mening, undergrave offentlighedens tillid og true demokratiske processer og social samhørighed.
EU's forordning om digitale tjenester bidrager til at bekæmpe propaganda, misinformation og falske nyheder online ved at indføre strenge krav til onlineplatforme:
Forordningen om digitale tjenester
ansvarlighed for ulovligt indhold og bøder for manglende overholdelse
risikovurderinger af skadelige oplysninger
gennemsigtighed i, hvordan algoritmer fungerer
brugerrapporteringsværktøjer og strengere regler for annoncering
kriseberedskab for at begrænse falske oplysninger i nødsituationer
uafhængige revisioner af indsatsen mod ulovligt indhold
Forskelle mellem propaganda, misinformation og falske nyheder
propaganda
manipulerede fakta for at påvirke den offentlige mening
misinformation
falske oplysninger uden ondsindet hensigt
falske nyheder
vildledende oplysninger for at bedrage folk
Propaganda, misinformation og falske nyheder påvirker mennesker på forskellige måder, men alle tre bidrager til at forvride sandheden.
Propaganda er information, der bevidst fremstilles og distribueres for at påvirke folks tankegang eller adfærd, normalt til støtte for en politisk eller ideologisk dagsorden. Propaganda kan indeholde faktuelle oplysninger, men den er normalt ensidig eller partisk og fremhæver visse synspunkter strategisk.
Misinformation er forkert information, som personer, der tror, den er sand, deler uden at have til hensigt at vildlede. Misinformation kan opstå som følge af misforståelser, rygter eller utilstrækkelig forskning.
Falske nyheder er bevidst udformede falske eller overdrevne nyheder for at vildlede mennesker, skabe forvirring eller fremme skjulte dagsordener. Falske nyheder præsenteres ofte på en måde, der efterligner reel nyhedsrapportering.
Falske nyheder i EU
Udbredelsen af skadeligt onlineindhold er fortsat et stort problem i EU, navnlig i forbindelse med politiske begivenheder. I 2018 så en Eurobarometerundersøgelse nærmer på, hvor bevidste EU-borgere var om falske nyheder online og deres holdninger til det.
65 % af europæerne støder på falske nyheder flere gange om måneden
Kilde: Eurobarometer 464
71 % er overbevist om, at de kan identificere falske nyheder
Kilde: Eurobarometer 464
Nyhedstilliden er størst for radio og lavest for sociale netværk
Kilde: Eurobarometer 464
Se også
Forordningen om digitale markeder
Onlinesikkerhed
E-handel i EU
Seneste gennemgang: 31. juli 2025