Skip to content

Sådan bekæmper EU skadeligt indhold online

EU's forordning om digitale tjenester har til formål at skabe et sikrere og mere gennemsigtigt internet. Ved at gøre onlineplatforme ansvarlige for måden, hvorpå de håndterer og modererer indhold, bidrager forordningen om digitale tjenester til at bekæmpe udbredelsen af skadeligt indhold online. 

Sådan hjælper forordningen om digitale tjenester med at tackle skadeligt indhold

Med fremkomsten af sociale medier og onlineplatforme kan falske eller vildledende oplysninger hurtigt spredes, forme den offentlige mening, undergrave offentlighedens tillid og true demokratiske processer og social samhørighed.

EU's forordning om digitale tjenester bidrager til at bekæmpe propaganda, misinformation og falske nyheder online ved at indføre strenge krav til onlineplatforme:

Illustration af en moderne kontorbygning, der via lyserøde digitale netværkslinjer er forbundet med mennesker samt et blåt skjold med et hvidt flueben i midten.
Forordningen om digitale tjenester

Forordningen om digitale tjenester

ansvarlighed for ulovligt indhold og bøder for manglende overholdelse

risikovurderinger af skadelige oplysninger

gennemsigtighed i, hvordan algoritmer fungerer

brugerrapporteringsværktøjer og strengere regler for annoncering

kriseberedskab for at begrænse falske oplysninger i nødsituationer

uafhængige revisioner af indsatsen mod ulovligt indhold

Forskelle mellem propaganda, misinformation og falske nyheder

propaganda

manipulerede fakta for at påvirke den offentlige mening

misinformation

falske oplysninger uden ondsindet hensigt

falske nyheder

vildledende oplysninger for at bedrage folk

Propaganda, misinformation og falske nyheder påvirker mennesker på forskellige måder, men alle tre bidrager til at forvride sandheden.

Propaganda er information, der bevidst fremstilles og distribueres for at påvirke folks tankegang eller adfærd, normalt til støtte for en politisk eller ideologisk dagsorden. Propaganda kan indeholde faktuelle oplysninger, men den er normalt ensidig eller partisk og fremhæver visse synspunkter strategisk.

Misinformation er forkert information, som personer, der tror, den er sand, deler uden at have til hensigt at vildlede. Misinformation kan opstå som følge af misforståelser, rygter eller utilstrækkelig forskning.

Falske nyheder er bevidst udformede falske eller overdrevne nyheder for at vildlede mennesker, skabe forvirring eller fremme skjulte dagsordener. Falske nyheder præsenteres ofte på en måde, der efterligner reel nyhedsrapportering.

Falske nyheder i EU

Udbredelsen af skadeligt onlineindhold er fortsat et stort problem i EU, navnlig i forbindelse med politiske begivenheder. I 2018 så en Eurobarometerundersøgelse nærmer på, hvor bevidste EU-borgere var om falske nyheder online og deres holdninger til det.

65 % af europæerne støder på falske nyheder flere gange om måneden

Kilde: Eurobarometer 464

71 % er overbevist om, at de kan identificere falske nyheder

Kilde: Eurobarometer 464

Nyhedstilliden er størst for radio og lavest for sociale netværk

Kilde: Eurobarometer 464

Se også

Stiliseret kort over Europa med netværksikoner og små menneskefigurer, hvilket illustrerer indbyrdes forbundne digitale tjenester, sikkerhed og onlinemarkeder i hele EU.
Forordningen om digitale markeder

Forordningen om digitale markeder

Onlinesikkerhed

Onlinesikkerhed

En illustration af en mobiltelefon, der viser en grænseflade for onlinehandel med en grå sweater og et indkøbskurveikon. Guldmønter og blå mønter er spredt i baggrunden for at symbolisere e-handel eller onlinetransaktioner.
E-handel i EU

E-handel i EU

Seneste gennemgang: 31. juli 2025