Skip to content

EU-foranstaltninger til at forebygge radikalisering

Selv om hovedansvaret for at bekæmpe terrorisme ligger hos medlemsstaterne, har EU udviklet flere værktøjer til at forebygge radikalisering.

EU og dets medlemsstater arbejder sammen om at forebygge radikalisering i Europa. Radikalisering er ikke et nyt fænomen, men er i de seneste år blevet en mere alvorlig trussel, navnlig på grund af udviklingen af nye teknologier og den stigende brug af internettet og sociale medier.

Hvordan EU bekæmper terrorpropaganda

EU og dets medlemsstater arbejder sammen om at forebygge radikalisering i Europa. Radikalisering er ikke et nyt fænomen, men er i de seneste år blevet en mere alvorlig trussel, navnlig på grund af udviklingen af nye teknologier og den stigende brug af internettet og sociale medier.

29. april 2021 vedtog EU en forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online.

De myndigheder i medlemsstaterne har beføjelse til at udstede påbud, der kræver, at hostingtjenesteydere fjerner terrorrelateret indhold eller deaktiverer adgangen hertil i alle medlemsstater. Internetplatforme skal så fjerne eller deaktivere adgangen til denne type indhold inden for en time.

Reglerne vil gælde for alle, der tilbyder tjenester i EU, uanset om de har hovedsæde i en af medlemsstaterne.

Hostingtjenesteydere, der eksponeres for terrorrelateret indhold, skal træffe konkrete foranstaltninger for at bekæmpe misbrug af deres platforme og beskytte deres tjenester mod udbredelse af terrorrelateret indhold. Valget af foranstaltninger forbliver hostingtjenesteydernes beslutning.

Den nye forordning omhandler indhold såsom tekst, billeder, lyd, optagelser og videoer, herunder direkte transmissioner, der:

  • tilskynder eller bidrager til terrorhandlinger
  • giver instrukser til at begå forbrydelser
  • hverver til deltagelse i terrorgrupper

I lovgivningen er der også en definition af terrorrelateret indhold, og anvendelsesområdet er tydeligt fastlagt for at sikre fuld respekt for de grundlæggende rettigheder. Den omfatter også effektive retsmidler for både indholdsleverandører og tjenesteydere, så der kan indgives en klage, når indhold er blevet fjernet.

De nye regler gælder fra 7. juni 2022.

I 2015 oprettede Europol en særlig enhed til bekæmpelse af terrorpropaganda på internettet. EU-internetindberetningsenheden (EU IRU) har til formål at afsløre og efterforske onlineindhold relateret til terror og voldelig ekstremisme og støtte medlemsstaterne på området.

Infografik om de nye regler om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
Håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Infografik)

Håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Infografik)

I 2015 lancerede EU Netværket til Bevidstgørelse omkring Radikalisering (RAN). RAN er et netværk af flere end 6 000 fagfolk i frontlinjen fra hele Europa, som f.eks. lærere, politifolk og fængselspersonale, som fremmer udveksling af bedste praksis. Deres arbejde har bl.a. til formål at forbedre forståelsen af, hvorfor nogle mennesker er mere sårbare over for radikalisering, og hvad der kan gøres for at beskytte dem.

EU's internetforum har siden 2015 samlet EU-lande, onlineplatforme, Europol, den akademiske verden og internationale partnere. Det er en platform til udveksling af oplysninger om tendenser inden for og udviklingen af terroristers brug af internettet samt - siden 2019 - til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

Radikalisering i Europa

De fleste af gerningsmændene bag terrorangreb, der har fundet sted i Europa i løbet de seneste år, var europæiske borgere, født i Europa og radikaliseret uden at forlade deres hjemlande.

Radikalisering kan have forskellige årsager, herunder religiøse overbevisninger, ideologier, politiske overbevisninger og fordomme om bestemte grupper af mennesker. Radikalisering af unge er fortsat et vigtigt problem.

Folk kan blive radikaliseret på forskellige måder: af familiemedlemmer eller venner, gennem direkte kontakt med ekstremistiske grupper eller via internettet.

Onlinekommunikationsteknologier har gjort det lettere for terrorister at kommunikere på tværs af grænserne og har øget terrorpropagandaen og udbredelsen af ekstremisme. Terrorister bruger sociale medier og det mørke net til at radikalisere, rekruttere, opildne til vold og lette gennemførelsen af terrorangreb.

I løbet af de seneste år er krypterede meddelelsesapplikationer såsom WhatsApp eller Telegram i vidt omfang blevet brugt til at udbrede terrorpropaganda og til at koordinere og planlægge angreb.

Selv om fængsler fortsat er den frodigste grobund for radikalisering, har nogle ekstremistiske grupper også rekrutteret på skoler, universiteter og religiøse samlingssteder, eksempelvis moskeer.

Hvad gør EU for at bekæmpe terrorisme?

Tag på en rejse gennem to årtier og se, hvordan EU-landene har samarbejdet endnu tættere om terrorbekæmpelse: fra at forhindre terrorister i at købe våben eller bygge bomber og til at forsøge at bekæmpe radikalisering i det hele taget.

Grafikken viser jordkloden, der er dækket med informationsikoner, der er forbundet med prikkede linjer. Tre hænder holder hver et forstørrelsesglas over henholdsvis et pas, nogle pengesedler og et fingeraftryk. Baggrunden er en himmel med skyer.