Den fælles landbrugspolitik: Udvikling af landdistrikter efter 2013
Hvilke ændringer er der indført i politikken for udvikling af landdistrikter?
Politikken for udvikling af landdistrikter er blevet omstruktureret for at gøre den mere effektiv. Tættere bånd til EU's struktur- og investeringsfonde vil give adgang til EU-midler fra flere kilder med samfinansiering fra EU-landene for at støtte en bred vifte af innovative projekter lige fra kombinerede landbrugsbedrifter og akvakulturbrug til udbygning af bredbåndsinfrastruktur.
I henhold til politikken for udvikling af landdistrikter vil medlemsstaterne fortsat udforme deres egne programmer for at imødekomme behovene i deres egne landdistrikter.
De vil få endnu større fleksibilitet, da den nuværende ordning erstattes af et sæt prioriteter, herunder innovation. Disse prioriteter understøttes af tiltag, såsom:
- videnoverførsel, samarbejde og investeringer i fysiske aktiver
- ressourceeffektivitet, produktivitet samt CO2-fattig og klimavenlig modstandsdygtig udvikling af landbrug og skovbrug
- samarbejde mellem landbrug og forskning for at fremskynde overførslen af teknologi til landmænd.
Disse tiltag knytter den fælles landbrugspolitik til EU's strategi for vækst og beskæftigelse – Europa 2020-strategien – der har fokus på uddannelse, innovation og forskning.
Tiltagene vedrørende miljø og klima er blevet styrket. Gennemførelse er stadig obligatorisk, og mindst 30 % af det samlede budget for udvikling af landdistrikter skal afsættes til miljøtiltag og tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, bl.a. både i landbrugs- og skovbrugssektoren.
Dobbeltfinansiering til grøn omlægning under begge søjler udelukkes, og det sikres, at landmænd ikke betales 2 gange for den samme aktivitet.
Områder med naturbetingede begrænsninger omdefineres på grundlag af 8 biofysiske kriterier, hvorved der oprettes en ensartet og objektiv ordning i hele EU.
Fondsbidragssatsen er blevet tilpasset for at tage hensyn til de forskellige økonomiske situationer i regionerne. Reformen sikrer en højere medfinansieringssats for mindre udviklede regioner.