Den fælles landbrugspolitik

Støtte til landbrugere og landdistrikter

Flere love i Den Europæiske Union udgør en fælles politik på landbrugsområdet – den fælles landbrugspolitik. Den blev oprettet i 1962 og er den EU-politik, der har eksisteret i længst tid, og tegner sig for 386,6 mia. € af EU's budget for 2021-2027 eller ca. 0,34 € om dagen pr. EU-borger.

Den fælles landbrugspolitik bidrager til:

• at sørge for sikre fødevarer til overkommelige priser og af høj kvalitet for 447 millioner EU-borgerne
• at sikre landbrugerne en rimelig levestandard gennem støtte til 7 millioner modtagere
• at beskytte naturressourcerne og bidrage til klimaindsatsen med 40 % af sit budget

Politikken består af tre dele:

• direkte betalinger til landbrugere
• foranstaltninger til stabilisering af markederne
• støtte til landdistrikter

Direkte betalinger til landbrugere

EU støtter landbrugere med direkte betalinger for at:

• give dem en stabil indkomst og beskytte dem mod svingende priser og dårlige høstår
• landbrugerne kan levere offentlige goder, som normalt ikke dækkes af markederne, f.eks. at passe deres landbrugsjord og overholde standarder for fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd
• gøre landbrug rentabelt

Denne støtte sikrer, at der er et pålideligt og rigeligt udbud af fødevarer til overkommelige priser, og at landbrugere opfylder alle sikkerheds-, miljø-, dyresundheds- og dyrevelfærdsstandarder, som er blandt de højeste standarder i verden. Landbrugere, der ikke opfylder kravene, modtager mindre eller slet ingen støtte ("øget konditionalitet").

• Indkomststøtten i praksis (Europa-Kommissionen)

Foranstaltninger til stabilisering af markederne

Den fælles landbrugspolitik omfatter en række markedsforanstaltninger til stabilisering af landbrugsmarkederne, forebyggelse af markedskriser og modvægt til store prisudsving, f.eks. på grund af overforsyning på kort sigt. Disse foranstaltninger er:

• EU-finansiering til medlemsstaterne med henblik på at løse problemer i bestemte sektorer
• særlige regler for international handel med landbrugsprodukter
• ad hoc-indgreb i krisetider foretaget enten af regeringer, der kan købe og oplagre produkter som hvede, ris eller mælkepulver, eller som støtte til private aktører til oplagring af produkter som sukker eller olivenolie

Disse markedsforanstaltninger er en del af forordningen om den fælles markedsordning.

EU har ajourført disse regler i 2026 for at styrke landbrugernes forhandlingsposition og sikre, at de får en rimelig pris for de fødevarer, de producerer. Disse ændringer gør det lettere for landbrugerne:

• at drage fordel af skriftlige, klare kontrakter og rimelige vilkår
• at få incitament til at tilslutte sig producentorganisationer såsom kooperativer og foreninger
• kollektivt at forhandle kontrakter
• at drage fordel af klare regler for anvendelsen af betegnelsen "kød" og kødrelaterede betegnelser

• Rådet og Parlamentet når til foreløbig enighed om at give landbrugerne en stærkere forhandlingsposition i fødevareforsyningskæden (pressemeddelelse, 5. marts 2026)
• Overblik over markedsforanstaltninger (Europa-Kommissionen)

Støtte til landdistrikter

Siden begyndelsen af 00'erne har den fælles landbrugspolitik hjulpet landdistrikterne med at udvikle sig, blomstre og forblive befolkede.

Næsten halvdelen af Europa er overvejende landdistrikter, og her bor 25 % af EU's 447 millioner borgere. Disse landdistrikter er også blandt de dårligst stillede regioner i EU med et BNP pr. indbygger betydeligt under EU-gennemsnittet.

EU's foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik bidrager til:

• at modernisere bedrifterne
• at øge investeringerne i infrastruktur og basale tjenester
• at styrke landbrugssektorens konkurrenceevne
• at sikre generationsskiftet i landbruget

Desuden supplerer EU's samhørighedspolitik politikken for udvikling af landdistrikterne, navnlig ved at støtte en afbalanceret udvikling på tværs af forskellige regioner.

• Finansiering og initiativer til udvikling af landdistrikterne (Europa-Kommissionen)
• Samhørighedspolitiske investeringer (Europa-Kommissionen)

Forenkling af den fælles landbrugspolitik

18. december 2025 vedtog Rådet nye foranstaltninger for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Målet er at styrke det europæiske landbrugs konkurrenceevne ved at mindske bureaukratiet, støtte landbrugere, bl.a. mindre landbrugere og nye virksomheder, fremme innovation og øge produktiviteten. De nye foranstaltninger vil:

• mindske den administrative byrde og kontrollen for landbrugerne og de nationale forvaltninger
• øge betalingerne til små landbrugere og forenkle reglerne om konditionalitet
• mindske kontrollen på stedet og afskaffe den årlige præstationsafstemning
• styrke finansieringen til landbrugere i krisetider

De foreslåede foranstaltninger kan føre til årlige besparelser på op til 1,6 mia. € for landbrugerne og mere end 200 mio. € for de nationale forvaltninger.

• Rådet godkender forenkling af den fælles landbrugspolitik (pressemeddelelse, 18. december 2025)
• Forenkling af EU-regler

Finansieringsperiode 2023-2027

Finansieringen af den fælles landbrugspolitik revideres regelmæssigt for at tilpasse den til de nye udfordringer, som EU's landbrugssektor står over for.

Den nye finansieringsperiode begyndte i 2023 og varer indtil 2027. Det primære fokus for denne cyklus er at:

• fordele midlerne mere retfærdigt for bedre at støtte mindre bedrifter og yngre landbrugere
• bidrage til EU's miljø- og klimamål
• give medlemsstaterne større fleksibilitet i planlægningen

Den fælles landbrugspolitik efter 2027

På samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) 22. september 2025 drøftede landbrugsministrene Kommissionens foreslåede ramme for den fremtidige fælles landbrugspolitik.

Ministrene udvekslede synspunkter om, hvordan den nye finansieringsstruktur, bl.a. 293,7 mia. € til indkomststøtte og krisestøtte, vil stemme overens med de nationale og regionale partnerskabsplaner for at sikre bæredygtig vækst og modstandsdygtighed i landbruget i hele EU.

• Rådet (landbrug og fiskeri), 22.-23. september 2025
• Forordning om den fælles landbrugspolitik efter 2027 (Kommissionens forslag)

Behovet for landbrugsstøtte

Landbrugsfødevareindustrien er en af de største økonomiske sektorer i EU. Den skaber 40 millioner arbejdspladser, og ca. 10 millioner landbrugere arbejder for at levere fødevarer af høj kvalitet og til overkommelige priser, samtidig med at de forsøger at bevare naturressourcerne.

Landbrugssektoren står imidlertid over for unikke udfordringer sammenlignet med andre sektorer:

• den er stærkt afhængigaf vejretog klimaet og påvirkes af ekstreme vejrforhold som tørke eller oversvømmelser, som fører til udsving i produktionen
• produktionen kræver tid og planlægning, hvilket medfører en forsinket tilpasning af udbuddet

Det kan skabe ustabilitet på markedet og føre til prisudsving.

Landbrugsfødevareindustrien står desuden over for udfordringer som den globale konkurrence, den økonomiske og finansielle krise, klimaændringerne og de svingende udgifter til rå- og hjælpestoffer, f.eks. brændstof og gødning.

Landbrugernes indkomst er fortsat næsten 40 % lavere end andre indkomster til trods for fødevareproduktionens betydning og stigningen i de gennemsnitlige indkomster i løbet af de seneste 20 år.

Hvor stor en andel af den gennemsnitlige EU-indkomst landmænd tjener

Finansiering af den fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik finansieres gennem to fonde (også kaldet søjler) som en del af EU-budgettet:

• den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) yder direkte støtte og finansierer markedsforanstaltninger
• den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som finansierer udvikling af landdistrikterne.

Betalingerne forvaltes på nationalt plan af de enkelte EU-medlemsstater. Udvikling af landdistrikterne samfinansieres af medlemsstaterne.

• Finansiering af den fælles landbrugspolitik (Europa-Kommissionen)

Rådets rolle i den fælles landbrugspolitik

Rådet for Den Europæiske Union er ansvarligt for vedtagelse af lovgivning, sædvanligvis sammen med Europa-Parlamentet, på baggrund af forslag fra Europa-Kommissionen efter den almindelige lovgivningsprocedure. Ved udgangen af 2021 godkendte Rådet og Parlamentet nye regler for den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, og i foråret 2024 foretog de nogle ændringer for at gøre dem mere fleksible og mindske bureaukratiet for landbrugerne.

EU's medlemsstater forvalter i samarbejde med Europa-Kommissionen den daglige gennemførelse af den fælles landbrugspolitik. Rådet sikrer, at medlemsstaterne inddrages i alle aspekter af politikken, navnlig når det drejer sig om delegerede retsakter, som Kommissionen kan vedtage, f.eks. for at ajourføre tekniske detaljer i lovgivningen.

Rådets arbejde med alle spørgsmål vedrørende den fælles landbrugspolitik forberedes af Specialkomitéen for Landbrug (CSA), som består af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer. Komitéen har eksisteret siden 1960.

• Specialkomitéen for Landbrug (CSA)
• Hvad laver Rådet?

Se også