Fra jord til bord
Det vigtigste mål for EU's jord til bord-politik er at gøre Europas fødevarer sundere og mere bæredygtige.
Hvorfor skal fødevarer være sundere og mere bæredygtige?
EU's fødevaresystem sikrer friske og sikre fødevarer til over 400 millioner europæiske borgere. Fødevareproduktion er ikke kun en livsvigtig tjeneste, men også en indtægtskilde. EU's landbrugsfødevarekæde er en vigtig økonomisk sektor i EU.
Landbrugsfødevaresektoren har dog en betydelig indvirkning på miljøet. Ifølge en rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) kommer omkring en tredjedel af verdens drivhusgasemissioner fra fødevaresystemer. Den nuværende fødevaremodel har også en skadelig virkning på menneskers sundhed med det resultat, at over 50 % af voksne europæere er overvægtige.
EU ændrer på, hvordan fødevarer produceres og forbruges i Europa, med henblik på at:
- reducere fødevaresystemernes miljøaftryk
- styrke modstandsdygtigheden over for kriser
- blive ved med at sikre sunde og prismæssigt overkommelige fødevarer, også for de kommende generationer
Hvad er jord til bord-strategien?
Kommissionen forelagde jord til bord-strategien i maj 2020 som en af nøgleaktionerne under den europæiske grønne pagt. Hensigten med strategien, som bidrager til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, er at ændre det nuværende EU-fødevaresystem til en mere bæredygtig model.
Fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed er som sagt prioriteter, men samtidig er strategiens hovedmål at
- sikre tilstrækkelige og næringsrige fødevarer til overkommelige priser inden for verdens ressourcebegrænsninger
- halvere brugen af pesticider og gødning samt salget af antimikrobielle stoffer
- afsætte mere landbrugsjord til økologisk landbrug
- fremme et mere bæredygtigt forbrug af fødevarer og en sundere kost
- reducere fødevaretab og madspild
- bekæmpe fødevaresvindel i fødevareforsyningskæden
- forbedre dyrevelfærd
Overgangen til et mere miljøvenligt fødevaresystem skal skabe nye forretningsmuligheder med en positiv indvirkning på landbrugsfødevarevirksomhedernes indtægter.
I oktober 2020 vedtog Rådet konklusioner om strategien, der støttede målet om at udvikle et europæisk bæredygtigt fødevaresystem, lige fra produktion til forbrug. Medlemsstaterne understregede behovet for at sikre:
- tilstrækkelige og økonomisk overkommelige fødevarer og samtidig bidrage til et klimaneutralt EU senest i 2050
- en rimelig indkomst og solid støtte til primærproducenter
- konkurrenceevnen i EU's landbrug på globalt plan
Jord til bord-strategien er tilpasset EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – de to forslag præsenteres som et supplement til hinanden.
Hvad er de vigtigste initiativer forbundet med jord til bord-politikken?
Den økologiske handlingsplan
Handlingsplanen for økologisk landbrug, som Kommissionen fremlagde i marts 2021 som led i "fra jord til bord" -strategien, opridser en række foranstaltninger til at øge økologisk landbrug i EU.
Dens vigtigste mål er at sætte skub i økologisk produktion, så den omfatter 25 % af EU's landbrugsjord senest i 2030. EU's medlemsstater opfordres til at udarbejde nationale planer for økologisk landbrug.
I juli 2021 vedtog Rådet konklusioner om handlingsplanen. De vigtigste punkter, EU-ministrene nåede til enighed om, var:
- økologisk landbrug er vigtigt for det europæiske landbrugs bæredygtighed
- udvikling af økologisk produktion bidrager til at sikre indkomster og skabe arbejdspladser
- afbalanceret efterspørgsel efter og udbud af økologiske produkter sikrer sektorens rentabilitet
- de særlige forhold og de forskellige situationer i medlemsstaterne skal tages i betragtning, når der fastsættes mål og interventioner
- inddragelse af offentlige og private interessenter er afgørende for at nå strategiens mål
Plan for fødevaresikkerheden
Starten af covid-19-pandemien blotlagde, at Europas fødevarekæde er sårbar over for alvorlige forsyningsudfordringer. I november 2021 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse, der skitserer en beredskabsplan til sikring af fødevaresikkerheden i Europa under kriser.
På samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) i december 2021 godkendte EU's ministre konklusioner om planen, der anerkender behovet for at fremtidssikre Europas fødevaresystem mod potentielle risici og kriser. Ministrene var enige om, at erfaringerne fra covid-19 fremover bør danne grundlag for EU's tilgang til fremtidige katastrofer.
De foreslåede foranstaltninger skal hjælpe EU med at håndtere udfordringerne med f.eks. ekstreme vejrfænomener, plante- og dyresundhedsproblemer og mangel på vigtige rå- og hjælpestoffer såsom gødning, energi og arbejdskraft. De omfatter:
- oprettelse af en europæisk kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed (EFSCM)
- nedsættelse af en ekspertgruppe, der skal bidrage til at sikre, at EU er fuldt forberedt på potentielle udfordringer med fødevareforsyningen
Globale fødevaresikkerhedsstandarder
I februar 2022 godkendte Rådet konklusioner om fødevaresikkerhedsstandarder i international handel og opfordrede til i højere grad at integrere bæredygtighedshensyn i Codex Alimentarius-Kommissionens arbejde. Dette globale organ, der blev oprettet i 1963 af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation og Verdenssundhedsorganisationen, er et forum for forhandlinger om internationale fødevarestandarder, retningslinjer og adfærdskodekser. EU og alle dets medlemsstater er medlemmer af dette organ.
Kulstofbindende dyrkning
Landbrug og skovbrug kan spille en nøglerolle i bekæmpelsen af klimaændringer ved at optage CO2 fra atmosfæren. I april 2022 godkendte Rådet konklusioner om kulstofbindende dyrkning, der bygger på Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb, der blev forelagt i december 2021 og som sigter mod at tilskynde til en landbrugspraksis, der bidrager til at opsamle CO2 fra atmosfæren og fastholde den i jorden eller biomassen på en bæredygtig måde.
Klimavenlig praksis er bl.a.:
- plantning af hække eller træer
- dyrkning af bælgfrugter
- anvendelse af efterafgrøder og dækafgrøder
- jordbundsbevarende landbrug og bevarelse af tørveområder
- skovrejsning og genplantning af skov
I konklusionerne anerkendte ministrene betydningen af at yde finansiel støtte, som giver landbrugere og skovbrugere tilstrækkelige incitamenter og tilskynder dem til at indføre denne klimavenlige praksis.
Bæredygtig akvakultur
EU er stærkt afhængigt af import af fiskevarer og akvakulturprodukter. Der er dog potentiale for, at denne sektor kan vokse i EU.
I juli 2022 godkendte EU's ministre Rådets konklusioner, der opfordrer til en bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig sektor for hav- og ferskvandsbrug i EU.
Mærkning af økologisk foder til kæledyr
Før 2022 blev kravene til økologisk foder til kæledyr generelt fastsat på nationalt plan. Det betød, at foder til kæledyr kunne mærkes som økologisk, selv om ikke alle ingredienserne kom fra økologisk produktion.
En ny EU-forordning fastsætter fælles regler om mærkning af økologisk foder til kæledyr. Den skal:
- gøre det lettere for forbrugerne at identificere økologiske ingredienser i kæledyrsfoder
- sikre, at kæledyrsfoder med EU's økomærke indeholder mindst 95 % økologiske ingredienser
- bidrage til udviklingen af økologisk produktion i EU
Forordningen blev vedtaget af Rådet i oktober 2023.
Nye handelsnormer for honning, syltetøj o.l.
Rådet arbejder på ajourførte regler for at forbedre forbrugeroplysningen om en række landbrugsfødevarer. Følgende er omfattet:
- honning
- syltetøj og marmelade
- frugtsaft og -nektar
- inddampet mælk
Ajourføringen vedrører en række direktiver (de såkaldte "morgenmadsdirektiver"), og målet er at fremme en omstilling til sundere kostvaner, hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg og sikre gennemsigtighed med hensyn til produkters oprindelse.
Rådet og Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om de nye regler i januar 2024. Reglerne skal vedtages formelt af begge institutioner, for at de kan træde i kraft.
Brødfødning af Europa: 60 år med den fælles landbrugspolitik
60 år efter indførelsen støtter EU's fælles landbrugspolitik et åbent indre marked for EU's landbrugsfødevarer, sikrer overkommelige priser, opretholder nogle af verdens højeste sikkerheds- og miljøstandarder og fastholder liv i landbosamfundene. For at fejre dette jubilæum har vi indsamlet vidnesbyrd fra Europas landbrugere og støttemodtagere.
Seneste gennemgang: 12. februar 2025