"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet godkendte rådskonklusioner om skabelse af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer.
Den nye klimatilpasningsstrategi skitserer en langsigtet vision for, hvordan EU kan blive et klimarobust samfund, der er fuldt ud tilpasset klimaændringernes uundgåelige virkninger senest i 2050.
Klimaændringer er ikke kun en fremtidig trussel – de sker nu. Vi er nødt til at være bedre forberedt på deres konsekvenser for menneskers sundhed, naturen og økonomien. Dagens konklusioner er starten på en øget tilpasningsindsats. Den nye strategi fokuserer på bedre data og bedre udnyttelse af eksisterende data, fremme af naturbaserede løsninger, integration af finansielle og økonomiske hensyn og intensivering af indsatsen på internationalt plan. Klima har været en central prioritet for det portugisiske formandskab, og vi glæder os over, at Rådet i dag har godkendt EU's nye klimatilpasningsstrategi, som sammen med den nyligt vedtagne europæiske klimalov vil bidrage til, at EU bliver klimarobust og klimaneutralt i de kommende årtier.
João Pedro Matos Fernandes, Portugals miljø- og klimaminister
Rådet tilslutter sig i konklusionerne strategiens mål om at uddybe og udvide tilpasningsforanstaltningerne med øget fokus på viden, finansielle og økonomiske hensyn, naturbaserede løsninger, den internationale dimension og en rolle for forsikring.
EU-ministrene gjorde status over de fremskridt, der er gjort med forslaget til forordning om batterier og udtjente batterier, som Kommissionen forelagde 10. december 2020.
Batterier er et centralt element i omstillingen til ren energi. Forslaget om at ajourføre EU-lovgivningen om batterier og udtjente batterier har til formål at reducere batteriers miljø- og samfundsmæssige virkninger gennem alle faser af batteriers livscyklus – fra tilvejebringelse af materialer til produktion, anvendelse, genanvendelse og bortskaffelse.
Forslaget bringer den nuværende lovgivning i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, fremmer cirkulær økonomi og sigter mod at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø. Det har også til formål at afhjælpe uoverensstemmelser i det indre marked, som skyldes uensartede regler og oplysninger, ved at skabe lige vilkår for batterier gennem et fælles og mere klart sæt regler.
Ministrene drøftede Kommissionens meddelelse om EU's handlingsplan for nulforurening.
Som et centralt element i den europæiske grønne pagt indeholder handlingsplanen en vision for nulforurening i EU senest i 2050. Den har til formål at nedbringe luft-, vand- og jordforureningen og skabe et giftfrit miljø. Handlingsplanen skitserer de vigtigste 2030-mål for forskellige typer forurening og fastlægger en række tiltag og flagskibsinitiativer med henblik på at nå målsætningen om nulforurening, bl.a. flere igangværende og planlagte lovgivningsforslag.
Formandskabet opdaterede ministrene om status i drøftelserne om Århusforordningenom adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Rådet nåede frem til en generel indstilling til forslaget 17. december 2020. Siden da har komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionen afgivet sin udtalelse om Kommissionens forslag og vedtaget konklusioner om en ny statsstøttesag. Der blev indledt politiske trepartsforhandlinger mellem Rådet og Parlamentet 4. juni 2021.
Formandskabet orienterede ministrene om status for drøftelserne om forslaget til afgørelse om 8. miljøhandlingsprogram. Handlingsprogrammet vil fungere som en overordnet rettesnor for EU's miljøpolitik indtil 2030. Forslaget til afgørelse bygger på den europæiske grønne pagt og listen over tiltag, der er beskrevet i den. Rådet vedtog sit forhandlingsmandat 17. marts 2021. Når Europa-Parlamentet har vedtaget sin holdning, vil Rådet og Parlamentet indlede trepartsforhandlinger for at nå til politisk enighed om sagen.
Den nederlandske delegation, der fik støtte af Belgien og Luxembourg, påpegede over for ministrene, at svig i biobrændstofsektoren skal forhindres. Den nederlandske delegation orienterede ministrene om alliancen for dekarbonisering af transportsektoren (TDA). Den estiske delegation orienterede om et møde i den internationale vandkonvention. Den tjekkiske delegation, der blev støttet af Bulgarien, Cypern, Grækenland, Ungarn, Rumænien og Slovakiet, henledte ministrenes opmærksomhed på konsekvenserne af EU-klassificeringssystemet for overgangen til en bæredygtig økonomi. Den svenske delegation, der blev støttet af Frankrig og Luxembourg, henledte ministrenes opmærksomhed på behovet for at rette op på faldet i bestøvere.
Endelig fremlagde den slovenske delegation sit arbejdsprogram for det kommende formandskab.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Klimaændringer er ikke kun en fremtidig trussel – de sker nu. Vi er nødt til at være bedre forberedt på deres konsekvenser for menneskers sundhed, naturen og økonomien. Dagens konklusioner er starten på en øget tilpasningsindsats. Den nye strategi fokuserer på bedre data og bedre udnyttelse af eksisterende data, fremme af naturbaserede løsninger, integration af finansielle og økonomiske hensyn og intensivering af indsatsen på internationalt plan. Klima har været en central prioritet for det portugisiske formandskab, og vi glæder os over, at Rådet i dag har godkendt EU's nye klimatilpasningsstrategi, som sammen med den nyligt vedtagne europæiske klimalov vil bidrage til, at EU bliver klimarobust og klimaneutralt i de kommende årtier.
