"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
EU's miljøministre mødtes i Luxembourg for at udveksle synspunkter om Fit for 55-pakken, forberede COP26-klimatopmødet og drøfte den nye EU-skovstrategi for 2030. Rådet vedtog sin førstebehandlingsholdning til en ændring af Århusforordningen. Ministrene drøftede også den aktuelle voldsomme stigning i energipriserne.
COP26-klimatopmødet
Ministrene indledte mødet med at drøfte forberedelserne til mødet under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der afholdes fra 31. oktober til 12. november i Glasgow (COP26). Rådet vedtog konklusioner om fastlæggelse af EU's holdning på mødet.
På nuværende tidspunkt ser verden ikke ud til at kunne holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Der skal gøres en langt større kollektiv indsats for at holde jordens temperatur inden for sikre grænser. På COP26 vil EU opfordre alle parter i Parisaftalen til at fremlægge ambitiøse nationale emissionsreduktionsmål og de udviklede lande til at øge den internationale klimafinansiering. Med de konklusioner, der er vedtaget i dag, har EU ikke blot viljestyrken, men også et stærkt mandat til at føre drøftelserne i den rigtige retning – nemlig at beskytte jorden til gavn for alle og støtte dem, der er mest sårbare over for klimaændringer.
Andrej Vizjak, Sloveniens minister for miljø og fysisk planlægning
Konklusionerne opfordrer alle parter til at fremlægge ambitiøse nationalt bestemte bidrag (NDC'er) og anerkender behovet for i fællesskab at øge tilpasningsindsatsen.
Rådet minder om, at EU og dets medlemsstater er verdens førende bidragydere af klimafinansiering. Konklusionerne bekræfter på ny deres tilsagn om at optrappe mobiliseringen af international klimafinansiering og opfordrer andre udviklede lande til at forhøje deres bidrag.
Rådet fastsætter også færdigbehandlingen af Parisregelsættet, navnlig med hensyn til det frivillige samarbejde i henhold til Parisaftalens artikel 6 og en fælles tidsramme for NDC'er.
EU's miljøministre havde en første formel debat om Fit for 55-pakken med særligt fokus på initiativer, der hører under Miljørådets ansvarsområde. Disse forslag har til formål at ændre:
EU's emissionshandelssystem
forordningen om indsatsfordeling
forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug
forordningen om CO2-emissionsnormer for biler og varevogne
og at oprette en ny social klimafond
På grund af pakkens tværgående karakter kan vi forvente, at drøftelserne bliver komplekse, og – realistisk set – at de vil tage nogen tid. Generelt ser medlemsstaterne med tilfredshed på Fit for 55-pakken, da den har til formål at give EU konkrete midler til at opfylde sine øgede klimaambitioner. Forståelse af den indbyrdes sammenhæng mellem sagerne spiller en afgørende rolle for vurderingen af, om og hvordan alle dele af pakken bidrager til en samlet balance.
Andrej Vizjak, Sloveniens minister for miljø og fysisk planlægning
Fit for 55-pakken skal bringe EU's klima- og energipolitik i overensstemmelse med EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet.
Pakken består af en række indbyrdes tæt forbundne forslag, der enten ændrer gældende retsakter eller indfører nye initiativer inden for en række politikområder og økonomiske sektorer.
Debatten fokuserede på balancen og sammenhængen mellem de forskellige forslag og om deres bidrag til EU's øgede klimaambitioner. Ministrene gav udtryk for deres synspunkter om indsatsfordelingen mellem og internt i både medlemsstaterne og de forskellige berørte økonomiske sektorer og om forslagenes indvirkning på borgerne. Debatten drejede sig navnlig om udvidelsen af emissionshandelen til bygninger og vejtransport.
Ministrene drøftede den nye EU-skovstrategi for 2030. Strategien er et af flagskibsinitiativerne i den europæiske grønne pagt og bygger på EU's biodiversitetsstrategi for 2030. Den har til formål at bidrage til, at EU's klima- og biodiversitetsmål nås.
Debatten fokuserede hovedsagelig på, om den nye EU-skovstrategi afspejler Rådets konklusioner om biodiversitetsstrategien for 2030, og om den udgør et godt grundlag for, at EU kan gå forrest på globalt plan som et positivt eksempel på bæredygtig skovforvaltning. Rådet vil vedtage konklusioner om den nye skovstrategi på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) i november.
Adgang til klage og domstolsprøvelse (Århusforordningen)
Rådet vedtog sin førstebehandlingsholdning om en ændring af Århusforordningen om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Vedtagelsen af Rådets holdning følger efter, at der blev opnået foreløbig enighed med Europa-Parlamentet i juli 2021, og er sidste skridt i vedtagelsesproceduren.
På anmodning af Grækenland, Spanien og Polen drøftede ministrene den aktuelle stigning i energipriserne.
Spørgsmålet er sat på dagsordenen for Det Europæiske Råds møde 21.-22. oktober. Kommissionen vil forelægge en meddelelse om de stigende energipriser forud for drøftelserne i Det Europæiske Råd.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Kommissionen orienterede ministrene om en rapport om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 528/2012 om biocidholdige produkter. Den belgiske delegation orienterede om behovet for en koordineret indsats mod per- og polyfluoralkylstoffer (PFA'er), og Tyskland orienterede ministrene om en ministerkonference om havaffald og plastforurening i Genève, der blev indkaldt i fællesskab af Ecuador, Tyskland, Ghana og Vietnam med støtte fra UNEP's sekretariat.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
På nuværende tidspunkt ser verden ikke ud til at kunne holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Der skal gøres en langt større kollektiv indsats for at holde jordens temperatur inden for sikre grænser. På COP26 vil EU opfordre alle parter i Parisaftalen til at fremlægge ambitiøse nationale emissionsreduktionsmål og de udviklede lande til at øge den internationale klimafinansiering. Med de konklusioner, der er vedtaget i dag, har EU ikke blot viljestyrken, men også et stærkt mandat til at føre drøftelserne i den rigtige retning – nemlig at beskytte jorden til gavn for alle og støtte dem, der er mest sårbare over for klimaændringer.