"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet nåede til enighed om en generel indstilling om en europæisk klimalov, bl.a. et nyt mål for reduktion af EU's drivhusgasemissioner på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990 i tråd med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd 10.-11. december. Hovedformålet med den europæiske klimalov er at lovfæste målet om et klimaneutralt EU inden 2050.
I dag har vi nået en vigtig milepæl med hensyn til forslaget til en europæisk klimalov. EU er stærkt engageret i at blive klimaneutralt senest i 2050, og vi sender et stærkt signal til verden med vores øgede mål for reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % inden 2030.
Svenja Schulze, Tysklands forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed
Den generelle indstilling, der blev opnået i dag, færdiggør den delvise forhandlingsposition, som Rådet fastlagde i oktober, og giver formandskabet for Rådet mandat til yderligere drøftelser med Europa-Parlamentet om Kommissionens forslag.
EU's og dets medlemsstaters indberetning af nationalt bestemte bidrag
Rådet vedtog i dag indberetningen af EU's og dets medlemsstaters nationalt bestemte bidrag. Indberetningen indeholder et ajourført og forbedret mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990 i tråd med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd 10.-11. december 2020. Indberetningen vil nu blive fremsendt til UNFCCC's sekretariat.
Parisaftalen: EU's vej til klimaneutralitet (Infografik)
Adgang til domstolsprøvelse i miljøspørgsmål
Rådet nåede til enighed om en generel indstilling til et forslag om ændring af Århusforordningen. Århusforordningen fastsætter, hvordan EU og dets medlemsstater gennemfører den internationale Århuskonvention, hvis mål er at sikre adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
Vores miljøpolitikker og måden, de gennemføres på, påvirker borgernes hverdag. Det glæder mig, at dagens aftale om Århusforordningen vil bidrage til et bedre miljødemokrati. Den vil udvide anvendelsesområdet for retsakter, for hvilke der kan indgives en anmodning om prøvelse, og forlænge fristerne for disse anmodninger. Vi har brug for et velfungerende system for offentligheden og NGO'er, som samtidig anerkender de særlige forhold i EU's retsorden og retssystem.
Svenja Schulze, Tysklands forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed
Der var i Rådet bred enighed om at udvide forordningens anvendelsesområde til at omfatte forvaltningsakter af generel karakter. Rådets holdning forlænger også fristerne for, hvor lang tid offentligheden har til at anmode om en prøvelse og EU's institutioner og organer til at svare, så processen bliver lettere for klagere, og svarene får en højere kvalitet.
Hen imod en cirkulær og grøn genopretning efter covid-19
Rådet godkendte konklusionerne: Hen imod en cirkulær og grøn genopretning efter covid-19 som reaktion på Europa-Kommissionens nye handlingsplan for den cirkulære økonomi. Konklusionerne har til formål at give omfattende politisk vejledning til den brede vifte af tiltag, der er planlagt i handlingsplanen. De sigter mod at finde en balance mellem en ambitiøs tilgang og behovet for at overveje en bred vifte af spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige tiltag, bl.a. medlemsstaternes forskellige udgangspunkter.
Jeg er meget tilfreds med, at vi i dag har taget endnu et skridt i retning af den cirkulære økonomi. Med disse konklusioner opfordrer vi Kommissionen til at fremsætte forslag om f.eks. retten til reparation, som er et vigtigt instrument til at reducere mængden af bortskaffede IKT-produkter senest i 2025, hvilket behandles i konklusionerne om digital omstilling, der også blev vedtaget i dag.
Svenja Schulze, Tysklands forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed
Rådet godkendte konklusioner om den dobbelte samfundsmæssige udfordring, som digital transformation og grøn omstilling udgør, og om at udforske måder, hvorpå der kan bidrages til at bygge de nødvendige broer mellem dem.
Konklusionerne giver politisk vejledning til Kommissionen med henblik på at fremlægge passende initiativer til at udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver for miljøbeskyttelse og klimaindsats, og begrænse de negative miljøvirkninger af digitaliseringen.
Miljøministrene udvekslede synspunkter om Kommissionens nyligt fremlagte kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – på vej mod et giftfrit miljø. Kommissionen vedtog strategien 14. oktober 2020 som et nøgleelement i den europæiske grønne pagt.
Medlemsstaterne støttede bredt strategien og mente, at strategiens generelle ambitionsniveau var passende. Delegationerne gav udtryk for, at de ønsker at arbejde videre med fremtidige forslag, der indgår i strategien, og fortsat at være tæt involveret i gennemførelsen heraf.
Under "Eventuelt" fremlagde Kommissionen sit nye forslag om batterier og udtjente batterier. Kommissionen orienterede ministrene om en opfordring til en hurtig indsats med hensyn til ratifikationen af multilaterale miljøaftaler. Portugal orienterede delegationerne om den europæiske konference "Klimaforandring og den europæiske vanddimension – styrket modstandsdygtighed" (4.-5. november 2020). Spanien orienterede ministrene om rapporten fra det årlige møde i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (27.-30. oktober 2020). Frankrig orienterede delegationerne om bekæmpelsen af skovrydning. Endelig fremlagde det kommende portugisiske formandskab sit arbejdsprogram for første halvår af 2021.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
I dag har vi nået en vigtig milepæl med hensyn til forslaget til en europæisk klimalov. EU er stærkt engageret i at blive klimaneutralt senest i 2050, og vi sender et stærkt signal til verden med vores øgede mål for reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % inden 2030.
