"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (udenrigsanliggender) kom ind på situationen i landet og de voldelige sammenstød mellem de sudanesiske væbnede styrker (SAF) og Rapid Support Forces (RSF) siden 15. april. Den højtstående repræsentant understregede, at det er afgørende straks at indstille fjendtlighederne og genoptage de regionale forhandlinger og rapporterede om evakueringen af EU-ansatte og EU-borgere.
Den russiske angrebskrig mod Ukraine og EU's handlingsplan for de geopolitiske konsekvenser heraf
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den russiske aggression mod Ukraine.
Ved starten af Rådets drøftelse talte Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, til EU's ministre via videokonference og orienterede dem om den seneste udvikling på stedet og Ukraines militære prioriteter og behov, navnlig med hensyn til ammunition og missiler.
Vi ønsker alle fred, først og fremmest ukrainerne. Men det skal være en retfærdig fred. Indtil da vil vi fortsat støtte Ukraines forsvar.
For nylig luftede Kina og også Brasilien nogle idéer vedrørende fred. Troværdige og ærlige fredsbestræbelser forudsætter, at man også taler med Kyiv og tager dertil for at se aggressionen fra de bombedes perspektiv.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Den højtstående repræsentant fremhævede, at EU og dets medlemsstater allerede har gjort det muligt at yde over 13 mia. € i militær støtte. Han orienterede også ministrene om EU's militære støtte til Ukraine i forbindelse med den tredelte plan om at forsyne Ukraine med en million stykker artilleriammunition, enten fra eksisterende lagre eller indkøbt i fællesskab.
Indtil videre har EU gennemført første del ved at vedtage en bistandsforanstaltning under den europæiske fredsfacilitet på 1 mia. €, der skal dække Ukraines mest umiddelbare behov. EU's medlemsstater er også ved at afslutte arbejdet med anden del, der skal muliggøre fælles indkøb. Endelig vil Kommissionen snart fremlægge konkrete forslag til, hvordan den europæiske forsvarsproduktionskapacitet kan øges som led i tredje del.
Ministrene blev også orienteret om aktiviteterne i EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine), som med over 16 000 uddannede ukrainske soldater allerede har overgået sit oprindelige mål. EU sigter mod at uddanne i alt 30 000 soldater inden udgangen af 2023.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede derefter gennemførelsen af EU's handlingsplan om de geopolitiske konsekvenser af den russiske aggression.
Det er et centralt instrument, der fastlægger EU's strategi for at øge det bilaterale engagement med vigtige partnere i dets umiddelbare naboområde, Asien, Afrika og Latinamerika. Formålet med planen er at styrke EU's partnerskaber rundt om i verden gennem politisk og økonomisk engagement og central anvendelse af Global Gateway-initiativet.
Uformel drøftelse med Georgiens udenrigsminister
EU's udenrigsministre havde under frokosten en uformel drøftelse med Georgiens udenrigsminister, Ilia Darchiashvili, med fokus på Georgiens europæiske perspektiv og behovet for at styrke landets demokrati.
Under drøftelsen blev det bekræftet, at Georgien har gjort betydelige fremskridt med mange vigtige reformer, og det blev understreget, at retsstatsprincippet, menneskerettighederne, medierne, civilsamfundet og uafhængige statslige institutioner er vigtige elementer for ethvert land, der ønsker at blive medlem af EU.
Aktuelle sager
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede Moldova og nåede til enighed om tre konkrete foranstaltninger for at støtte landet:
– Rådet oprettede en ny civil EU-FSFP-partnerskabsmission, der skal styrke Moldovas krisestyringsstrukturer og øge landets modstandsdygtighed over for hybride trusler
– Rådet nåede til bred enighed om en ny ramme for sanktioner mod dem, der destabiliserer landet, og – Rådet vedtog at afsætte yderligere 40 mio. € fra den europæiske fredsfacilitet til støtte for Moldovas forsvarskapaciteter
Med hensyn til Kina påpegede den højtstående repræsentant, at der er områder, hvor EU's og Kinas interesser er sammenfaldende, og hvor de er nødt til at arbejde sammen, f.eks. om at tackle globale udfordringer såsom klimaændringer, gældsforvaltning og global sundhed. Han understregede også, at EU forventer, at Kina forsvarer internationale regler og normer i deres helhed og ikke selektivt, navnlig når det drejer sig om Ruslands uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine.
Den højtstående repræsentant glædede sig over erklæringen, hvori Kina tog afstand fra de uacceptable bemærkninger fra sin ambassadør i Paris, som var i modstrid med Kinas anerkendelse af Ukraine – herunder Krim – i 1991.
Andre afgørelser
Rådet godkendte konklusioner om Etiopien og vedtog restriktive foranstaltninger mod:
– menneskerettighedskrænkelser i Iran – narkotikahandel til gavn for det syriske regime – personer og enheder med tilknytning til ISIL, som opererer i Cabo Delgado-regionen i Mozambique
Rådet godkendte også punkterne på listen over ikkelovgivningsmæssige A-punkter uden debat.
Direktivet om løngennemsigtighed
Rådet vedtog nye regler for at bekæmpe løndiskriminering og bidrage til at udligne lønforskellen mellem kønnene i EU.
I henhold til direktivet om løngennemsigtighed skal EU-virksomheder oplyse om, hvor meget de betaler kvinder og mænd for arbejde af samme værdi, og træffe foranstaltninger, hvis deres lønforskel mellem kønnene overstiger 5 %. Det nye direktiv indeholder også bestemmelser om erstatning til ofre for lønmæssig forskelsbehandling og sanktioner, herunder bøder, for arbejdsgivere, der overtræder reglerne.
Rådet har vedtaget den lovgivningsmæssige retsakt, der baner vejen for et europæisk år for færdigheder i perioden 9. maj 2023 til 8. maj 2024.
Det overordnede mål med det europæiske år er at fremme en tankegang med hensyn til omskoling og opkvalificering. Målet er at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og skabe kvalitetsjob. Fokus på omskoling og opkvalificering bør også bidrage til at afhjælpe mangel på færdigheder og mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Vi ønsker alle fred, først og fremmest ukrainerne. Men det skal være en retfærdig fred. Indtil da vil vi fortsat støtte Ukraines forsvar. For nylig luftede Kina og også Brasilien nogle idéer vedrørende fred. Troværdige og ærlige fredsbestræbelser forudsætter, at man også taler med Kyiv og tager dertil for at se aggressionen fra de bombedes perspektiv.