Skip to content
  • Rådet for Retlige og Indre Anliggender

Rådet for Retlige og Indre Anliggender, 5.-6. juni 2014

Rådet drøfter europæiske udenlandske krigere

På samlingen i Rådet for Retlige og Indre Anliggender 5.-6. juni drøftede ministrene spørgsmålet om europæiske udenlandske krigere og hjemvendte set fra et terrorbekæmpelsesperspektiv.

Drøftelsen byggede på en rapport udarbejdet af antiterrorkoordinatoren i samarbejde med Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten. Dokumentet beskriver det hidtidige arbejde med de 4 prioriterede områder, som Rådet fastlagde i december 2013, og indeholder nye forslag til tiltag.

Ministrene hilste rapporten velkommen og fremhævede betydningen af dette spørgsmål som illustreret ved det nylige angreb på det jødiske museum i Bruxelles. De opfordrede til et nærmere samarbejde mellem alle aktører, navnlig om udveksling af oplysninger, og til gennemførelse hurtigst muligt af de nye foreslåede foranstaltninger. De understregede også behovet for et fortsat engagement med tredjelande om dette spørgsmål.

Med hensyn til terrorbekæmpelse vedtog Rådet også den reviderede EU-strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme. Hovedformålet med denne strategi er at forhindre, at der opstår en ny generation af terrorister.

Taskforce vedrørende Middelhavet

Kommissionen ajourførte ministrene om gennemførelsen af de initiativer, som taskforcen har identificeret. Rådet anerkendte, at situationen i Middelhavet vækker stor bekymring, noterede sig forslagene fra de medlemsstater, der er særligt udsatte for migrationsstrømme, og opfordrede Rådets forberedende organer til at gennemgå forslagene.

Den bredere lovgivningsmæssige og operationelle programudformning vedrørende migration og asyl vil blive drøftet på næste møde i Det Europæiske Råd som led i de strategiske retningslinjer for den fremtidige udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

Ministrene drøftede til slut den fremtidige udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Formandskabet vil nu sende en skrivelse til formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, som afspejler Rådets holdninger.

Skrivelsen vil tjene som input for Det Europæiske Råd, så det på sit næste møde kan nå til enighed om de strategiske retningslinjer for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Databeskyttelse

Rådet blev enigt om en delvis generel indstilling vedrørende specifikke aspekter af forordningen om databeskyttelse, bl.a. det territoriale anvendelsesområde (artikel 3, stk. 2) og videregivelse af personoplysninger til lande uden for EU eller internationale organisationer (kapitel V). Ministrene fortsatte også drøftelsen af mekanismen med et centralt kontaktpunkt.

Formandskabet briefede Rådet om status vedrørende forslaget til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner.

Andre vigtige punkter på dagsordenen

Ministrene vedtog konklusioner om Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption i EU og nåede frem til en generel indstilling vedrørende flere lovforslag:

  • en forordning om Europol
  • et direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager
  • en forordning om ændring af Rådets forordning om konkurs

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Retlige og Indre Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025