Skip to content
  • Rådet for Retlige og Indre Anliggender

Rådet for Retlige og Indre Anliggender, 4.-5.12.2014, 4.-5. december 2014

Rådet drøfter databeskyttelsesreformen

På samlingen i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 4.-5. december 2014 nåede ministrene til enighed om en delvis generel indstilling til den foreslåede forordning om databeskyttelse.

Den delvise generelle indstilling omfatter artikler, der er afgørende for spørgsmålet vedrørende den offentlige sektor. Den omfatter også bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer (kapitel IX).

Derudover drøftede ministrene mekanismen med et centralt kontaktpunkt på grundlag af et forslag fra formandskabet. Dette forslag forsøgte at bevare princippet om en enkel tilsynsafgørelse i vigtige grænseoverskridende tilfælde, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at fremme nærhed mellem fysiske personer og beslutningsmyndigheden. Et flertal af ministrene godkendte forslagets overordnede struktur og konkluderede, at der er behov for yderligere teknisk arbejde på grundlag af disse elementer.

Formandskabet orienterede også Rådet om, hvor langt man var kommet i drøftelserne om direktivet om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger til retshåndhævelsesformål.

Terrorbekæmpelse

Rådet havde en indgående drøftelse om spørgsmålet vedrørende udenlandske krigere på grundlag af et arbejdsdokument udarbejdet af antiterrorkoordinatoren. Koordinatoren forelagde også en fremskridtsrapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev truffet af Rådet den 9.-10. oktober 2014.

Justits- og indenrigsministrene gjorde status over de opnåede fremskridt i forbindelse med udenlandske krigere og lagde vægt på:

  • den juridiske respons på fænomenet
  • yderligere forbedringer af udvekslingen af oplysninger
  • EU-direktivet om PNR

Rådet vedtog også udkastet til retningslinjer for EU-strategien for radikalisering og rekruttering. Det noterede sig to rapporter fra antiterrorkoordinatoren:

  • rapport om gennemførelsen af EU's terrorbekæmpelsesstrategi
  • rapport om gennemførelsen af den reviderede strategi vedrørende terrorismefinansiering

Andre vigtige punkter på dagsordenen

Rådet godkendte den politiske enighed, der blev opnået med Europa-Parlamentet om den foreslåede forordning om konkurs. De nye regler tager sigte på at gøre grænseoverskridende insolvensbehandlinger mere effektive. Dette skal bidrage til at sikre, at det indre marked fungerer bedre, og til at styrke dets modstandskraft over for økonomiske kriser.

Ministrene blev også orienteret af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om to punkter vedrørende ulovlig migration:

  • gennemførelsen af de operationelle foranstaltninger, der er fastlagt af Taskforcen vedrørende Middelhavet
  • opfølgningen af Rådets konklusioner fra oktober 2014 om "tiltag med henblik på bedre styring af migrationsstrømme"

Rådet havde en drøftelse om forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO). Efter de foregående drøftelser om anklagemyndighedens struktur og beføjelser fokuserede ministrene i denne omgang på, hvordan EPPO's uafhængighed bedst kan sikres. De var enige om, at der med henblik på at opnå denne uafhængighed vil være behov for yderligere drøftelser for at styrke reglerne vedrørende udpegelse og afskedigelse af anklagemyndighedens medlemmer.

Rådet vedtog blandt andet også følgende tekster:

  • en generel indstilling til direktivet om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager
  • en generel indstilling til forordningen om ændring af forordningen om en europæisk småkravsprocedure og forordningen om et europæisk betalingspåkrav
  • Rådets konklusioner om udarbejdelse af en fornyet strategi for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union
  • Rådets konklusioner om uddannelse af aktørerne inden for retsvæsenet: et vigtigt redskab til at konsolidere gældende EU-ret
  • Rådets konklusioner om erfaringerne fra Schengenevaluering i Rådets regi og Rådets fremtidige rolle og ansvarsområder inden for rammerne af den nye mekanisme
  • Rådets resolution om oprettelse af et operationelt netværk - @on - til bekæmpelse af mafialignende grupper inden for alvorlig og organiseret kriminalitet

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Retlige og Indre Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025