Skip to content
  • Rådet for Retlige og Indre Anliggender

Rådet for Retlige og Indre Anliggender, 12.-13.3.2015, 12.-13. marts 2015

Vigtigste resultater

Styring af migrationsstrømme

Ministrene så med tilfredshed på de hidtidige fremskridt med gennemførelsen af de operationelle tiltag, som Taskforcen vedrørende Middelhavet har peget på, og som er omhandlet i Rådets konklusioner af 10. oktober 2014 om "Tiltag med henblik på bedre styring af migrationsstrømme".

Migratory pressure and the management of migration flows have been identified as a high priority for the Latvian Presidency. A number of actions have already been taken and are currently being implemented. However, considering the latest developments concerning migratory pressure towards the EU we need to do more not only in the Central and Eastern Mediterranean region, but also on the land borders in the Western Balkans to address major migratory challenges. Rihards Kozlovskis, Minister for the Interior of Latvia of Latvia

Ministrene var enige om at styrke overvågningen ved de ydre grænser og øge Frontex' ressourcer og operationelle kapaciteter. De understregede også, at bekæmpelse af kriminelle netværk af menneskehandlere og ‑smuglere fortsat skal prioriteres højt for at beskytte migranter og redde deres liv. Styrkelsen af samarbejdet med lande uden for EU er stadig meget vigtig for en effektiv styring af migrationsstrømmene. 

Terrorbekæmpelse

Rådet drøftede gennemførelsen af foranstaltningerne i de nylige erklæringer om terrorbekæmpelse, der er fremsat efter de seneste terrorangreb i Europa.

Ministrene gav politisk vejledning på områder, hvor der kan gøres fremskridt de kommende måneder: styrket anvendelse af Schengenrammen, bekæmpelse af radikalisering på internettet ved at oprette kapaciteter inden for internetformidling, bekæmpelse af ulovlig våbenhandel og øget udveksling af information og operationelt samarbejde.

Rihards Kozlovskis, lettisk indenrigsminister og formand for Rådet, sagde: "Terrortruslen og navnlig truslen fra udenlandske terrorkrigere er en af de største udfordringer for EU. Det lettiske formandskab er fast besluttet på at fortsætte det arbejde, der allerede er i gang, ved at sikre hurtig og effektiv gennemførelse af de vedtagne foranstaltninger. Det er vigtigt at sikre, at de instrumenter, vi allerede har til rådighed, især inden for Schengenrammen, udveksling af information og operationelt samarbejde, bliver brugt i større omfang."

Ministrene fremhævede også, at det er vigtigt, at Rådet gør fremskridt på alle de områder, der er nævnt i erklæringen fra Det Europæiske Råd og i den fælles Rigaerklæring. De vender tilbage til alle disse spørgsmål på næste samling med henblik på at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i juni 2015.

Databeskyttelse

Rådet nåede frem til en delvis generel indstilling om forordningen om databeskyttelse under den forudsætning, at intet er aftalt, før alt er aftalt.  Den godkendte tekst omfatter mekanismen med et centralt kontaktpunkt (kapitel VI og VII) og principperne for behandling af personoplysninger (kapitel II).

Ministrene blev enige om, at mekanismen med et centralt kontaktpunkt kun bør spille en rolle i vigtige grænseoverskridende tilfælde og skal omfatte samarbejde og fælles beslutningstagning mellem flere berørte databeskyttelsesmyndigheder.  Teksten præciserer, at den afgørelse, som er aftalt i fællesskab, skal vedtages af den databeskyttelsesmyndighed, der er bedst placeret til at sikre den mest effektive beskyttelse ud fra den registreredes synsvinkel.  For så vidt angår de generelle principper for databehandling har ministrene fastlagt en række principper for lovlig, rimelig og gennemsigtig databehandling.

Dzintars Rasnačs, Letlands justitsminister og formand for Rådet, udtalte: "Den indstilling, vi er nået frem til vedrørende nye databeskyttelsesregler, giver mere effektiv beskyttelse af borgernes rettigheder. Databeskyttelse er som en rå diamant, der slibes og endelig begynder at skinne, og som forhåbentlig vil nå sit fulde potentiale i juni."

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Retlige og Indre Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025