"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (retlige og indre anliggender), 4.-5. december 2023
Vigtigste resultater
Retlige anliggender
Ofres rettigheder
Hvert år bliver millioner af mennesker ofre for en forbrydelse. En retsakt, der i øjeblikket behandles i Rådet, vil ændre og styrke de eksisterende minimumsregler i direktivet om ofres rettigheder, som sikrer, at ofre for en forbrydelse modtager støtte, har adgang til oplysninger, kan søge retfærdighed og opnå erstatning. Under debatten om denne retsakt fokuserede ministrene på spørgsmålet om erstatning samt på forslaget om at samle flere støttetjenester for børneofre under samme tag. Ministrene gav udtryk for deres stærke støtte til målet om at styrke EU's retlige ramme. Men der var også en klar opfordring til fleksibilitet for medlemsstaterne, navnlig med hensyn til reglerne om erstatning til ofre og om integrerede støttetjenester for børneofre.
Retligt samarbejde
Rådet behandlede en række sager, som alle har til formål at styrke det retlige samarbejde mellem EU-landene. Ministrene godkendte strategien for e-justice for 2024-2028. Strategien vil vejlede medlemsstaterne i gennemførelsen af en lang række lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, som sammen vil fremskynde digitaliseringsprocessen og brugen af digitale tjenester på det retlige område. Den nye strategi fastlægger ambitionerne for e-justice i de kommende år og identificerer arbejdsområderne i denne sektor.
Strategien vil også supplere lovgivningspakken om digitalisering af retsvæsenet, som gerne skulle vedtages inden årets udgang.
Rådet vedtog også en generel indstilling (medlemsstaternes holdning) til en ny EU-retsakt om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Den foreslåede retsakt omhandler bl.a. en liste over fælles kriterier for overførsel af retsforfølgning, en frist for en afgørelse om overførsel af retsforfølgning, forpligtelser med hensyn til mistænktes og tiltaltes samt ofres rettigheder og regler om brugen af grænseoverskridende digitale kanaler til kommunikation mellem myndigheder.
Ministrene udvekslede synspunkter om EPPO's funktion og navnlig om forbindelserne mellem EPPO og de nationale myndigheder. Selv om EPPO er et uafhængigt europæisk organ, optræder den som offentlig anklager ved de nationale domstole, og den er til dels afhængig af de nationale myndigheder med hensyn til at modtage oplysninger for at indlede efterforskninger. Den har også brug for de nationale myndigheders støtte til at foretage disse efterforskninger.
EPPO har kompetence til at foretage efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser, der skader EU's finansielle interesser. Den påbegyndte sit arbejde 1. juni 2021. Bare i 2022 havde EPPO indledt mere end 800 efterforskninger, og knap 360 mio. € var blevet indefrosset i forbindelse med EPPO's efterforskninger.
Anvendelsen af den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR)
Justitsministrene godkendte Rådets holdning og resultater vedrørende anvendelsen af GDPR. Rådets holdning vil bidrage til en rapport fra Kommissionen, der er planlagt til 2024, om evaluering af GDPR. Rådets holdning giver input til denne proces.
Rådets holdning anerkender, at GDPR er en succes med hensyn til at harmonisere databeskyttelsesreglerne på EU-plan og styrke beskyttelsen af fysiske personer i et stadig mere digitaliseret samfund. Den positive indflydelse, som GDPR har på internationalt plan og med hensyn til at fremme en databeskyttelseskultur i organisationer, understreges også. Holdningen fremhæver imidlertid også udfordringer og forhold, der giver anledning til bekymring, såsom overholdelsesbyrden for mindre organisationer, f.eks. SMV'er, som skal støttes med vejledning og praktiske værktøjer.
EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention
Formandskabet orienterede om det arbejde, der er udført med henblik på EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). Forhandlingerne om aftalen begyndte i 2010. I 2014 konkluderede Domstolen, at den foreløbige enighed, som Rådet var nået frem til om teksten til udkastet til tiltrædelse, ikke var fuldt forenelig med EU-traktaterne. Forhandlingerne blev genoptaget i juni 2020.
Formandskabet orienterede ministrene om, at der var drøftelser i gang om de udestående punkter vedrørende domstolsprøvelse af EU-retsakter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt interne regler vedrørende tiltrædelsen.
Med Lissabontraktaten blev EU's tiltrædelse en retlig forpligtelse. Den vil tage form af en aftale mellem EU og de kontraherende parter i EMRK. Med denne tiltrædelse vil EU-institutionerne være bundet af konventionen.
Eventuelt
Under "Eventuelt" gjorde formandskabet status over de aktuelle lovgivningsforslag, der drøftes i Rådet, og orienterede om
udnævnelsesprocessen for den nye direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
ministerforummet mellem EU og Vestbalkan om retlige og indre anliggender (26.-27. oktober 2023 i Skopje)
ministermødet mellem EU og USA om retlige og indre anliggender (13.-14. november 2023 i Washington DC)
Kommissionen orienterede ministrene om forhandlingerne mellem EU og USA om en aftale om elektronisk bevismateriale og om årsberetningen om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder. Det kommende belgiske formandskab forelagde sit arbejdsprogram.
Den Europæiske Anklagemyndighed EPPO's kollegium (Infografik)
Indre anliggender
Pagten om asyl og migration og den eksterne dimension på dette område
Formandskabet forelagde ministrene en situationsrapport om alle lovgivningssager vedrørende pagten om asyl og migration. Rådet og Europa-Parlamentet er i øjeblikket i gang med såkaldte trepartsforhandlinger om fem lovgivningssager. Sammen vil de reformere det fælles europæiske asylsystem og resultere i en fælles EU-ramme for alle aspekter af asylforvaltning og migrationsstyring. Begge institutioner ønsker at afslutte forhandlingerne og vedtage de forskellige lovgivningsforslag formelt inden udgangen af denne valgperiode.
Vi befinder os på et afgørende tidspunkt; det her er en mulighed, som de 27 ikke må forspilde. Efter næsten otte års drøftelser om en ny europæisk retlig ramme, der er bedre egnet til at løse indvandrings- og asyludfordringerne, er vi nu meget tæt på en endelig aftale.
Fernando Grande-Marlaska Gómez, Spaniens indenrigsminister
Ministrene blev også orienteret om status for den eksterne dimension af migration. Det drejer sig om EU-politikker, der skal imødegå de migrationsudfordringer, som EU deler med andre kontinenter og lande. Kommissionen orienterede om de fremskridt, der er gjort i samarbejdet med partnertredjelande.
Indenrigsministrene udvekslede synspunkter om, hvordan systemet for tilbagesendelse af afviste asylansøgere kan forbedres. De drøftede samarbejdet med tredjelande og mellem medlemsstaterne samt forbedringen af de nationale tilbagesendelsesprocedurer. Ministrene gentog, at et effektivt tilbagesendelsessystem er en afgørende forudsætning for en bæredygtig migrations- og asylpolitik. Mange var enige om, at prioritering af tilbagesendelse af personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, og optimal udnyttelse af Frontex vil være et vigtigt skridt fremad.
Formandskabet orienterede også om status for udvidelsen af Schengenområdet med Bulgarien og Rumænien. Rådet noterede sig Kommissionens rapport om en undersøgelsesmission, der vurderede den seneste udvikling i Bulgariens anvendelse af Schengenreglerne.
Emner vedrørende indre sikkerhed stod højt på Rådets dagsorden. Med hensyn til Mellemøsten og på grundlag af drøftelserne på Rådets samling i oktober udvekslede ministrene synspunkter om tiltag på EU-plan til bekæmpelse af udbredelse af ulovligt og grænseoverskridende indhold online.
Hvad angår Ukraine, gjorde Rådet status over den seneste udvikling i den strukturerede dialog om den indre sikkerhed med Ukraine. Denne dialog har til formål at afbøde de potentielle sikkerhedsmæssige konsekvenser af den russiske aggression og bygger på fire hovedarbejdsområder: grænsesikkerhed, ulovlig handel med skydevåben, voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige og andre sikkerhedsrisici (såsom menneskehandel). EU og Ukraine mødes med jævne mellemrum.
Desuden orienterede formanden for terrorbekæmpelsesgruppen ministrene om status for samarbejdet mellem de myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af terrorisme.
Formandskabet forelagde også en situationsrapport om Rådets henstilling om kritisk infrastruktur. Henstillingen skitserer, hvordan medlemsstaterne og EU-institutionerne bør samarbejde i tilfælde af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans.
Under "Eventuelt" orienterede formandskabet – som det gjorde på justitsministrenes samling – delegationerne om ministerforummet mellem EU og Vestbalkan om retlige og indre anliggender (26.-27. oktober 2023 i Skopje) og ministermødet mellem EU og USA om retlige og indre anliggender (13.-14. november 2023 i Washington). Formandskabet orienterede også ministrene om 2. plenarmøde i gruppen på højt plan om adgang til data med henblik på effektiv retshåndhævelse (21. november 2023 i Bruxelles).
Kommissionen orienterede ministrene om forordningen om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, som i øjeblikket drøftes i Rådet.
Den litauiske minister orienterede om status for konsultationsmødet mellem de stater, der grænser op til Rusland og Belarus, afholdt 27. oktober 2023 i Vilnius. Finland forelagde en note om den midlertidige genindførelse af kontrol ved landets østlige landgrænser, og Ungarn orienterede om situationen ved landets sydlige grænse. Til sidst forelagde det kommende belgiske formandskab sit arbejdsprogram.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Vi befinder os på et afgørende tidspunkt; det her er en mulighed, som de 27 ikke må forspilde. Efter næsten otte års drøftelser om en ny europæisk retlig ramme, der er bedre egnet til at løse indvandrings- og asyludfordringerne, er vi nu meget tæt på en endelig aftale.
