Hvordan EU reagerer på kriser og opbygger modstandsdygtighed

Håndtering af fremtidige nødsituationer

Den Europæiske Union har stået over for talrige kriser gennem hele sin historie og har gradvis gennemført politiske og institutionelle ændringer for at forbedre sin evne til at håndtere fremtidige nødsituationer.

Som covid-19-pandemien har vist, bliver kriser stadig mere komplekse og stopper ikke ved grænserne. EU og dets medlemsstater har allerede etableret grænseoverskridende samarbejds- og solidaritetsmekanismer til effektivt at håndtere kriser og beskytte mennesker.

Ikke desto mindre er EU's kriseberedskab nødt til at udvikle sig. I fremtiden skal EU være parat til at håndtere akutte kriser af en anden art, som kan være mangesidede eller hybride, have dominoeffekt eller ske samtidig.

For at øge sin modstandsdygtighed over for fremtidige udfordringer skal EU forbedre den tværsektorielle og grænseoverskridende krisestyring. EU skal desuden forbedre krisekommunikationen og intensivere bekæmpelsen af desinformation. Modstandsdygtighed er evnen til ikke alene at kunne modstå og håndtere udfordringer, men også til at kunne omstille sig på bæredygtig, retfærdig og demokratisk vis.

Rådet vedtog i november 2021 konklusioner om styrkelse af beredskabet, indsatskapaciteten og modstandsdygtigheden over for fremtidige kriser. EU's ledere hilste 16. december 2021 konklusionerne velkommen og opfordrede til en styrkelse af EU's kriserespons i en tilgang, der omfatter alle farer, og til opbygning og overvågning af modstandsdygtighed.

I betragtning af den afgørende rolle, det indre marked spiller for EU, understreger Rådet, at kriserelaterede foranstaltninger bør være midlertidige, forholdsmæssige og fuldt koordinerede med det formål, at det indre markeds normale funktion hurtigst muligt kan genoptages, herunder fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital som fastsat i traktaterne. Rådets konklusioner, november 2021

• Rådet vedtog konklusioner om modstandsdygtighed og kriserespons (pressemeddelelse 23. november 2021)
• Det Europæiske Råds konklusioner, 16. december 2021

Kriseresponsmekanismer i EU

Når der indtræffer en krise eller en katastrofe, hvad enten den er naturbetinget eller menneskeskabt, har EU flere kriseresponsmekanismer til rådighed til at yde støtte og håndtere situationen.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen

EU-civilbeskyttelsesmekanismen koordinerer indsatsen ved naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer på EU-plan. Dens mål er:

• at fremme samarbejde mellem de nationale civilbeskyttelsesmyndigheder
• at øge offentlighedens opmærksomhed og beredskab over for katastrofer
• at muliggøre hurtig, effektiv og koordineret bistand til de ramte lande

Beredskabskoordineringscentret (ERCC) er civilbeskyttelsesmekanismens operationelle kerne: Det har åbent døgnet rundt og koordinerer EU's katastrofeindsats.

Mekanismen omfatter også en europæisk civilbeskyttelsespulje. Det er en frivillig pulje af ressourcer, som medlemsstaterne på forhånd har afsat til omgående indsættelse i eller uden for EU.

• EU-civilbeskyttelse

I marts 2022 vedtog Rådet konklusioner om civilbeskyttelsesarbejde i EU i lyset af klimaændringerne. Da ekstreme vejrfænomener bliver hyppigere og mere intense, opfordrede ministrene til, at civilbeskyttelsessystemerne tilpasses sådanne fænomener, så EU bliver mere modstandsdygtigt over for klimaændringer.

Følgende tiltag fremhæves bl.a. i konklusionerne:

• at investere i forskning og innovation
• at arbejde på passende forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger
• at udvikle civilbeskyttelseskapaciteterne
• at forbedre borgernes beredskab gennem bedre information
• at tilskynde borgere og frivillige til at deltage i civilbeskyttelsesinitiativer

• Civilbeskyttelsesarbejde i lyset af klimaændringerne: Rådet vedtager konklusioner (pressemeddelelse, 3. marts 2022)
• Klimaændringer: Hvad EU gør

Krisekoordinering i Rådet

De integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR) støtter hurtig og koordineret beslutningstagning på EU's politiske niveau i tilfælde af store og komplekse kriser, bl.a. terrorhandlinger.

Ved hjælp af denne mekanisme koordinerer formandskabet for Rådet den politiske respons på krisen ved at samle EU-institutioner, berørte medlemsstater og andre nøgleaktører.

IPCR-mekanismen er i øjeblikket aktiveret for at koordinere EU's foranstaltninger som reaktion på migrationskrisen og covid-19-udbruddet. Rådets krisekoordineringsmekanisme kan udløses enten af formandskabet, eller efter at en medlemsstat har påberåbt sig solidaritetsbestemmelsen.

• Integreret politisk kriserespons (IPCR)

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond blev oprettet i 2002 med henblik på at reagere på større naturkatastrofer og udtrykke europæisk solidaritet med katastroferamte regioner i Europa. Medlemsstaterne kan anmode om midler fra Solidaritetsfonden for at håndtere katastrofale hændelser, herunder oversvømmelser, skovbrande, jordskælv, storme og tørke.

I april 2020 blev Solidaritetsfondens anvendelsesområde efter udbruddet af covid-19-pandemien udvidet til at omfatte større folkesundhedskriser.

Fonden har siden sin oprettelse været anvendt til at reagere på 118 naturkatastrofer og 20 folkesundhedskriser.

• EU's Solidaritetsfond (Europa-Kommissionen)
• Covid-19 – Rådet vedtager foranstaltninger til øjeblikkelig frigivelse af midler (pressemeddelelse, 30. marts 2020)
• EU's budget: Rådet når til enighed om 454,8 mio. € i katastrofehjælp til Rumænien, Italien og Tyrkiet (pressemeddelelse, 18. september 2023)
• Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: Rådet når til enighed om 1028,54 mio. € i katastrofehjælp til Italien, Slovenien, Østrig, Grækenland og Frankrig (pressemeddelelse, 23. september 2024)
• Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: Rådet når til enighed om 116 mio. € i katastrofehjælp til Tyskland og Italien (pressemeddelelse, 18. november 2024)

Beredskab i forbindelse med fremtidige sundhedskriser

Covid-19-pandemien har vist, at der er behov for en koordineret EU-indsats for at reagere rettidigt og effektivt på sundhedskriser.

På baggrund af erfaringerne fra covid-19-pandemien vedtog EU fire forordninger i forbindelse med pakken om en europæisk sundhedsunion, der skal forbedre Unionens evne til at forebygge, opdage og reagere hurtigt på grænseoverskridende sundhedskriser:

• ny forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
• reviderede mandater til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
• beredskabsramme vedrørende medicinske modforanstaltninger

Endvidere oprettede Europa-Kommissionen Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) i september 2021. HERA er oprettet for at sikre udvikling, fremstilling, indkøb og ligelig fordeling af vigtige medicinske modforanstaltninger i EU.

• Den europæiske sundhedsunion: beskyttelse af europæerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler

Beredskabsplan for fødevaresikkerhed

Starten af covid-19-pandemien blotlagde, at Europas fødevarekæde er sårbar over for alvorlige forsyningsudfordringer. I november 2021 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om en beredskabsplan til sikring af fødevaresikkerheden i Europa i krisetider.

De foreslåede foranstaltninger har til formål at hjælpe EU med at modstå udfordringer, bl.a. ekstreme vejrfænomener, plante- og dyresundhedsproblemer og mangel på vigtige rå- og hjælpestoffer som f.eks. gødning, energi og arbejdskraft. De omfatter oprettelsen af en europæisk kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed (EFSCM) og nedsættelse af en ekspertgruppe bestående af specialister fra medlemsstaterne, relevante interessenter og repræsentanter for tredjelande, som mødes jævnligt for at sikre, at EU er fuldstændig forberedt til potentielle udfordringer med fødevareforsyningen.

På samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) i december godkendte EU's ministre konklusioner om planen og anerkendte heri behovet for at fremtidssikre Europas fødevaresystem mod potentielle risici. Ministrene var enige om, at erfaringerne med covid-19 bør danne grundlag for EU's tilgang til fremtidige katastrofer fremover.

• Rådet godkender konklusioner om en ny plan til sikring af Europas fødevareforsyning (pressemeddelelse, 13. december 2021)

EU's landbrugsministre havde en videokonference i marts 2022 for at drøfte risikoen for en betydelig indvirkning på landbrugsfødevaresektoren efter Ruslands invasion af Ukraine. Blandt de foranstaltninger, der blev drøftet, orienterede Kommissionen ministrene om sin plan om at aktivere den europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed (EFSCM) for at overvåge markedssituationen.

• Uformel videokonference mellem landbrugsministrene, 2. marts 2022

Forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed

I september 2024 vedtog Rådet forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed (IMERA).

Formålet med IMERA er at foregribe, forberede sig på og reagere på virkningerne af fremtidige kriser ved at udnytte det indre markeds styrke.

På grundlag af erfaringerne fra nødsituationer såsom covid-19, Ruslands krig mod Ukraine og energiforsyningskrisen vil den nye mekanisme styrke det indre marked i krisetider ved at:

• lette bevægeligheden for varer, tjenesteydelser og personer
• overvåge forsyningskæderne
• sikre adgangen til kritiske varer

• Kriseberedskab: Rådet vedtager forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed (pressemeddelelse, 26. september 2024)

Tvangslicenser

EU har udarbejdet nye regler for tvangslicenser, der skal gælde i hele Unionen i tilfælde af en krise.

Tvangslicenser gør det muligt for en regering at tillade tredjemand at anvende et patent uden tilladelse fra patenthaveren.

Tvangslicenser bør kun udstedes efter aktivering af en nød- eller krisetilstand på EU-plan.

27. oktober 2025 godkendte Rådet den nye forordning, som:

• understreger, at tvangslicenser er en sidste udvej
• udelader gas, chips og forsvarsprodukter af forordningens anvendelsesområde
• sikrer, at man ikke er forpligtet til at videregive forretningshemmeligheder

• Kriseberedskab: Rådet godkender rammer for udstedelse af tvangslicens i krisesituationer (pressemeddelelse, 27. oktober 2025)

Modstandsdygtighed over for fysiske og digitale risici

På mødet 20.-21. oktober 2022 fordømte Det Europæiske Råd på det kraftigste sabotagehandlingerne mod kritisk infrastruktur, bl.a. Nord Stream-rørledningerne, og erklærede, at EU vil besvare enhver forsætlig afbrydelse af kritisk infrastruktur eller andre hybride aktioner med en fælles og beslutsom reaktion.

For at styrke kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed opfordrede EU's ledere medlemsstaterne til:

• at træffe hurtige og effektive foranstaltninger
• at samarbejde med hinanden, Europa-Kommissionen og andre relevante aktører

EU arbejder i øjeblikket på nye regler for at gøre fysiske og digitale kritiske enheder mere modstandsdygtige.

Beskyttelse af net- og informationssystemer

I 2016 vedtog EU direktivet om sikkerhed for net- og informationssystemer (NIS-direktivet), den første EU-dækkende lovgivningsmæssige foranstaltning nogensinde med det formål at øge samarbejdet mellem EU-landene om det vitale spørgsmål om cybersikkerhed.

Direktivet fastsatte sikkerhedsforpligtelser for operatører af væsentlige tjenester i kritiske sektorer såsom hospitaler, energinet, jernbaner, datacentre, offentlige forvaltninger, forskningslaboratorier og fabrikker, der fremstiller kritisk medicinsk udstyr og kritiske lægemidler. Det var også et afgørende skridt hen imod at øge cyberrobustheden i EU.

Som led i EU's cybersikkerhedsstrategi foreslog Europa-Kommissionen i december 2020 et revideret NIS-direktiv (NIS 2-direktivet). Det nye forslag er en reaktion på det nye trusselsbillede og tager hensyn til vores samfunds digitale transformation, som er blevet fremskyndet af covid-19-krisen.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om de nye foranstaltninger, der vil:

• sikre stærkere risiko- og hændelsesstyring samt samarbejde
• udvide reglernes anvendelsesområde

• Styrkelse af cybersikkerhed og modstandsdygtighed i hele EU – foreløbig enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet (pressemeddelelse, 13. maj 2022)

Beskyttelse af kritisk infrastruktur

I december 2022 vedtog Rådet nye regler for at sikre, at kritiske sektorer såsom energi, vand, transport og sundhed kan forebygge, beskytte mod, reagere på, håndtere og komme på fode igen efter:

• hybride angreb
• naturkatastrofer
• terrortrusler
• folkesundhedskriser

Formålet med reglerne er at mindske kritiske enheders sårbarhed og styrke deres fysiske modstandsdygtighed.

Kritiske enheder er enheder, der leverer væsentlige tjenester, som er afgørende for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner, økonomiske aktiviteter, folkesundheden, den offentlige sikkerhed og miljøet. En af de vigtigste komponenter i en kritisk enhed er dens infrastruktur. Denne kan omfatte et aktiv, anlæg, udstyr, net eller system, der er nødvendigt for leveringen af en væsentlig tjeneste.

I henhold til de nye regler skal kritiske enheder:

• identificere eventuelle relevante risici, der i væsentlig grad kan forstyrre leveringen af væsentlige tjenester
• træffe passende foranstaltninger for at sikre deres modstandsdygtighed
• underrette de kompetente myndigheder om forstyrrende hændelser

Rådet vedtog også en henstilling om kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed i december 2022 som reaktion på sabotagehandlingerne mod Nord Stream-rørledningerne.

Henstillingen øger EU's kapacitet til at beskytte sin kritiske infrastruktur og omfatter tre prioriterede områder: beredskab, reaktion og internationalt samarbejde.

• EU's modstandsdygtighed: Rådet vedtager et direktiv om styrkelse af kritiske enheders modstandsdygtighed (pressemeddelelse, 8. december 2022)

IT-sikkerhed i den finansielle sektor

28. november 2022 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om forordningen om digital operationel modstandsdygtighed (DORA), der skal styrke finansielle enheders IT-sikkerhed yderligere.

DORA fastsætter ensartede krav til net- og informationssystemers sikkerhed

• i virksomheder og organisationer, der har aktiviteter i den finansielle sektor
• hos kritiske tredjeparter, der leverer tjenester relateret til IKT til dem

Forordningen skaber en lovgivningsmæssig ramme for digital operationel modstandsdygtighed, hvorved alle virksomheder skal sikre, at de kan modstå, reagere på og komme på fode igen efter alle typer IKT-relaterede forstyrrelser og trusler.

De nye regler udgør en meget solid ramme, der styrker IT-sikkerheden i den finansielle sektor og dermed forebygger og afbøder cybertrusler.

• Digital finans: Rådet vedtager retsakt om digital operationel modstandsdygtighed (pressemeddelelse, 28. november 2022)