Schengenområdet kort fortalt
Schengenområdet giver over 450 millioner mennesker mulighed for at rejse frit mellem medlemslandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne.
Hvad er Schengen?
Schengenområdet er et af de vigtigste resultater i det europæiske projekt. Det begyndte i 1985 som et mellemstatsligt projekt mellem fem EU-lande – Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene – og er gradvist blevet det største område med fri bevægelighed i verden.
Schengen er navnet på en lille landsby i Luxembourg ved grænsen til Tyskland og Frankrig, hvor Schengenaftalen og Schengenkonventionen blev undertegnet i henholdsvis 1985 og 1990.
At landene er en del af et område uden kontrol ved de indre grænser betyder, at de:
- ikke foretager kontrol ved deres indre grænser, undtagen i tilfælde af specifikke trusler
- foretager harmoniseret kontrol ved deres ydre grænser på grundlag af klart definerede kriterier
Det regelsæt, der gælder for Schengenområdet, kaldes Schengengrænsekodeksen.
Hvilke lande er med i Schengen?
I dag omfatter Schengenområdet over 4 mio. km² med en befolkning på over 450 millioner mennesker og 29 lande:
- 25 af de 27 EU-medlemsstater
- alle medlemmerne af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz)
30. december 2023 nåede Rådet til enighed om at ophæve kontrollen ved de indre luft- og søgrænser med Bulgarien og Rumænien. 12. december 2024 besluttede Rådet også at ophæve personkontrollen ved de indre landgrænser med og mellem de to lande. Bulgarien og Rumænien indgår dermed fra 1. januar 2025 fuldt ud i Schengenområdet.
Kontrollen ved de indre grænser til Cypern er endnu ikke afskaffet, og Irland er ikke med i Schengenområdet.
Hvad er fordelene ved Schengen?
Schengenområdet giver mere end 450 millioner mennesker mulighed for at rejse frit mellem medlemslandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne.
Hver dag krydser ca. 3,5 millioner mennesker de indre grænser for at arbejde eller studere eller besøge familier og venner, og næsten 1,7 millioner mennesker bor i ét Schengenland, men arbejder i et andet.
Europæerne foretager ca. 1,25 mia. rejser inden for Schengenområdet hvert år, hvilket også er til stor gavn for turist- og kultursektoren.
Schengenområdet giver betydelige økonomiske fordele for alle borgere og virksomheder i de deltagende stater. Det er udformet som et fundament for Den Europæiske Union og for det indre marked som helhed.
Kan tredjelandsstatsborgere få gavn af Schengen?
Tredjelandsstatsborgere, der bor i EU eller besøger EU som turister eller udvekslingsstuderende eller i forretningsøjemed, kan også rejse mellem Schengenlandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne.
For personer, der rejser gennem eller agter at opholde sig i Schengenområdet i en kort periode, har EU indført fælles visumregler.
En fælles EU-visumpolitik er nødvendig for, at det grænsefrie Schengenområde kan fungere effektivt, da den letter besøgendes indrejse i EU, samtidig med at den indre sikkerhed styrkes.
Schengenvisum (Infografik)
Hvordan har Schengen forbedret sikkerheden i EU?
Et af hovedformålene med Schengenområdet er at beskytte borgerne gennem øget samarbejde mellem politistyrker, toldmyndigheder og kontrolmyndigheder ved de ydre grænser i alle medlemsstaterne. Disse nye samarbejdsformer er blevet indført for at modvirke risikoen for sikkerhedsbrister, efter at kontrollen ved de indre grænser er blevet afskaffet.
Inden for rammerne af retshåndhævelsessamarbejdet giver Schengenområdet mulighed for:
- forbedrede kommunikationssystemer mellem politistyrker
- forfølgelse af kriminelle over grænserne
- overvågning af mistænkte på tværs af grænserne
- gensidig operationel bistand
- direkte informationsudveksling mellem politimyndigheder
Dette er en enorm fordel i kampen mod terrorisme og grov og organiseret kriminalitet, bl.a. menneskehandel og ulovlig migration.
Hvordan kan lande slutte sig til Schengenområdet?
Lande, der gerne vil slutte sig til Schengenområdet, skal opfylde en række forhåndsbetingelser. De skal:
- anvende det fælles sæt Schengenregler, f.eks. vedrørende grænsekontrol, visumudstedelse, politisamarbejde og beskyttelse af personoplysninger
- tage ansvar for at kontrollere de ydre grænser på vegne af andre Schengenlande og for at udstede ensartede Schengenvisa
- samarbejde effektivt med retshåndhævende myndigheder i andre Schengenlande for at opretholde et højt sikkerhedsniveau, når kontrollen ved de indre grænser er afskaffet
- tilslutte sig og bruge Schengeninformationssystemet (SIS)
Lande, der ønsker at slutte sig til Schengenområdet, skal gennemgå en række evalueringer, der fastslår, om de opfylder de nødvendige betingelser for at anvende Schengenreglerne.
Når evalueringen bekræfter, at en medlemsstat er parat til at slutte sig til Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser, skal alle de øvrige medlemmer af Schengenområdet godkende afgørelsen enstemmigt, efter at have hørt Europa-Parlamentet.
Kan der genindføres grænsekontrol i Schengenområdet?
Flere EU-lande besluttede at genindføre kontrol ved de indre grænser mellem 2020 og 2022 i forbindelse med covid-19. Kontrollen er også blevet genindført i andre tilfælde, bl.a. i 2015, efter terrorangreb eller øgede migrationsstrømme til EU.
Kontrol ved de indre grænser bør kun genindføres som en sidste udvej.
Under ekstraordinære omstændigheder
Schengengrænsekodeksen giver medlemsstaterne mulighed for at genindføre grænsekontrol ved visse indre grænser i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, der truer den overordnede funktion af Schengenområdet.
I sådanne situationer kan Rådet anbefale, at en eller flere medlemsstater genindfører grænsekontrol på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen.
Kontrol, der indføres under ekstraordinære omstændigheder, kræver Rådets godkendelse.
Imødegåelse af en alvorlig trussel
Schengengrænsekodeksen fastsætter også, at medlemsstaterne kan indføre midlertidig grænsekontrol for at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.
I så fald skal den pågældende medlemsstat underrette Kommissionen og de øvrige EU-lande mindst fire uger, før kontrollen indføres, eller inden for en kortere frist, hvis omstændighederne ikke er kendt på forhånd. En sådan genindførelse af intern kontrol kræver ikke Rådets godkendelse.
Hvordan beskyttes Schengenområdets ydre grænser?
EU og dets medlemsstater har truffet konkrete foranstaltninger for at beskytte Europas sikkerhed og forstærke EU's ydre grænser.
De har f.eks. oprettet Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og udviklet Schengeninformationssystemet (SIS).
Myndigheder i hele EU bruger SIS til at foretage eller konsultere indberetninger om eftersøgte eller savnede personer og genstande. Systemet indeholder omkring 86,5 millioner indberetninger, og i 2022 konsulterede myndighederne det over 35 millioner gange om dagen.
SIS indeholder også instrukser til myndighederne om, hvordan de skal reagere, når en person eller genstand bliver fundet, f.eks.:
- arrestere en eftersøgt person
- beskytte en sårbar savnet person
- beslaglægge en ulovlig eller stjålen genstand
Følgende IT-værktøjer, der skal bidrage til at bekæmpe kriminalitet og sikre grænser, er ved at blive opgraderet eller er under udvikling:
- Visuminformationssystemet (VIS)
- Ind- og udrejsesystemet (EES)
- Det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)
EU-dækkende IT-systemer til sikkerhed og migration (Infografik)
- Schengenområdet: Rådet vedtager ajourføring af Schengengrænsekodeksen (pressemeddelelse, 24. maj 2024)
- Schengen: Rådet og Europa-Parlamentet er enige om at ajourføre EU's grænsekodeks (pressemeddelelse, 6. februar 2024)
- Schengengrænsekodeksen: Rådet vedtager generel indstilling (pressemeddelelse, 10. juni 2022)
Seneste gennemgang: 16. juni 2025