"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (transport, telekommunikation og energi (energi)), 25. oktober 2022
Vigtigste resultater
Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
EU's energiministre vedtog en generel indstilling til et forslag om nye krav til bygningers energimæssige ydeevne (EPBD). Hovedformålet med det reviderede direktiv er, at alle nye bygninger skal være nulemissionsbygninger senest i 2030, og at eksisterende bygninger skal omdannes til nulemissionsbygninger senest i 2050.
Byggesektoren er afgørende for at nå EU's energi- og klimamål for 2030 og 2050. Men derudover vil den aftale, der blev indgået i dag, hjælpe borgerne med at opnå betydelige energibesparelser. Bedre og mere energieffektive bygninger vil forbedre borgernes livskvalitet og samtidig nedbringe deres energiregninger og afhjælpe energifattigdom.
Jozef Síkela, Tjekkiets industri- og handelsminister
Revisionen af EPDB er en del af Fit for 55-pakken, der indeholder foranstaltninger, som har til formål at bringe EU-lovgivningen i overensstemmelse med målet om at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050 og målet om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet.
Forslaget er særlig vigtigt, fordi bygninger tegner sig i hele Unionen for 40 % af den energi, der forbruges, og 36 % af de energirelaterede direkte og indirekte drivhusgasemissioner.
Ministrene havde en orienterende debat om gaspakken, der omfatter et forslag til direktiv og et forslag til forordning om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.
Formålet med drøftelserne var at udstikke yderligere politiske retningslinjer for Rådets arbejde med de mest presserende emner såsom udvikling af brintmarkeder, grænseoverskridende tariffer og tarifrabatter samt blanding. Ministrene drøftede forskellige adskillelsesmodeller til støtte for udviklingen af et effektivt indre marked for vedvarende og kulstoffattige gasser og brint, især den fremtidige lovgivningsmæssige ramme for brint og indfasning heraf. Ministrene gik generelt ind for adskillelse og en fleksibel tidsramme for gennemførelsen af brintmarkederne. Mange gik ind for at kopiere ITO-modellen fra gasmarkederne til brintmarkedet. Der skal arbejdes videre med niveauet af grænseoverskridende tariffer for brintnet og mulighederne for at skelne mellem tarifrabatter for vedvarende og kulstoffattige gasser. Nogle ministre gik ind for at tage hensyn til kulstoffattig brint i forbindelse med opfyldelsen af vores mål.
Med hensyn til det obligatoriske niveau for blanding af brint i naturgassystemet foretrækker ministrene at beholde det i forbindelse med de bilaterale aftaler. Ministrene drøftede også, om det obligatoriske maksimale blandingsniveau bør sænkes eller gøres frivilligt. De udvekslede også synspunkter om, hvorvidt gennemførelsen af det maksimale blandingsniveau skal udsættes.
Gaspakken er en del af Fit for 55-pakken, som indeholder foranstaltninger, der skal bringe EU på rette kurs mod klimaneutralitet senest i 2050. I modsætning til de nyligt vedtagne nødforordninger om energi, som indeholder kortsigtede foranstaltninger, fokuserer dette forslag på mellemlange og langsigtede løsninger.
Kommissionen forelagde ministrene sit forslag til Rådets forordning om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks, der blev vedtaget 18. oktober 2022.
Ministrene udvekslede derefter synspunkter om forslaget i lyset af Det Europæiske Råds konklusioner, der blev vedtaget 21. oktober 2022, og et uofficielt dokument fra Kommissionen om politiske muligheder for at afbøde virkningen af naturgaspriser på elregninger med henblik på at udstikke politiske retningslinjer for Rådets arbejde. Ministrene udtrykte generelt tilfredshed med forslagets hovedprincipper og understregede behovet for en hurtig og koordineret indsats på europæisk plan i en ånd af solidaritet. Ministrene var enige om, at alle foranstaltninger, der træffes, skal bidrage til at sikre forsyningssikkerheden, føre til lavere energipriser for husholdninger og virksomheder i hele EU og samtidig tilskynde til reduktion af efterspørgslen og bevare det indre markeds integritet og arbejde hen imod EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050.
Under eventuelt orienterede Litauen om betydningen af at sørge for nuklear sikkerhed på det belarusiske kernekraftværk Ostrovets i overensstemmelse med anerkendte EU-sikkerhedsniveauer.
Kommissionen fremlagde oplysninger om situationen i energisektoren i Ukraine og Moldova i kølvandet på Ruslands nylige destruktive angreb. Ministrene udtrykte bekymring over situationen, gentog deres støtte til Ukraine og bekræftede, især i den nuværende energikrise, deres tilsagn om at styrke det igangværende energisamarbejde med Ukraine og Moldova.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Byggesektoren er afgørende for at nå EU's energi- og klimamål for 2030 og 2050. Men derudover vil den aftale, der blev indgået i dag, hjælpe borgerne med at opnå betydelige energibesparelser. Bedre og mere energieffektive bygninger vil forbedre borgernes livskvalitet og samtidig nedbringe deres energiregninger og afhjælpe energifattigdom.
