"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (transport, telekommunikation og energi (telekommunikation)), 6. december 2022
Vigtigste resultater
Forordningen om kunstig intelligens
Rådet nåede til enighed om et forhandlingsmandat ("generel indstilling") til forslaget til forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens, den såkaldte forordning om kunstig intelligens.
Udkastet til forordning er et centralt element i EU's digitale omstilling og politik til fremme af udvikling og udbredelse på europæisk plan af pålidelig, sikker og lovlig kunstig intelligens (AI), der respekterer de grundlæggende rettigheder.
Forslaget fastlægger ensartede horisontale retlige rammer for AI, som skal sikre, at AI-systemer, der bringes i omsætning på EU-markedet og anvendes i Den Europæiske Union, herunder af udbydere uden for EU, respekterer Unionens værdier og eksisterende lovgivning om grundlæggende rettigheder. Det har også til formål at sikre retssikkerheden, fremme investeringer og innovation inden for AI og forbedre forvaltning og effektiv håndhævelse af eksisterende lovgivning om grundlæggende rettigheder og sikkerhedskrav til AI-systemer.
Kunstig intelligens er afgørende for vores fremtid. I dag fandt vi en fin balance, som vil sætte skub i innovation og udbredelse af kunstig intelligens i hele Europa. Med alle de fordele, det giver, og med fuld respekt for borgernes grundlæggende rettigheder.
Ivan Bartoš, Tjekkiets vicepremierminister for digitalisering og minister for regionaludvikling
Under debatten gav ministrene udtryk for enstemmig støtte til målene for og tilgangen i formandskabets forslag som et afbalanceret kompromis, der tager hensyn til medlemsstaternes vigtigste betænkeligheder og samtidig fastholder den fine balance mellem beskyttelse af grundlæggende rettigheder og fremme af udbredelsen af AI-teknologi.
Ministrene fremhævede, at dette er en meget innovativ og vigtig sag, der har potentiale til at fremme både private og offentlige aktørers udvikling og udbredelse af sikker og lovlig AI i hele det indre marked. Ministrene var også enige om, at det som det første lovgivningsforslag af sin art i verden kan sætte en global standard for regulering af AI i andre jurisdiktioner, og at det på den måde kan fremme den europæiske tilgang til teknologisk regulering på verdensplan.
Vedtagelsen af den generelle indstilling vil gøre det muligt for Rådet at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet ("triloger"), når det har vedtaget sin egen holdning, så der kan opnås enighed om den foreslåede forordning.
Rådet nåede til enighed om et forhandlingsmandat ("generel indstilling") til forslaget til forordning om en ramme for en europæisk digital identitet (eID). Som en anden vigtig del af EU's digitale omstilling vil den foreslåede nye ramme ændre forordningen fra 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (eIDAS-forordningen), som har skabt grundlaget for et system til sikker adgang til tjenester og udførelse af transaktioner online og på tværs af grænserne i EU.
Digitale teknologier kan gøre vores liv virkelig nemt. Jeg er sikker på, at en europæisk digital ID-tegnebog er uundværlig for vores borgere og virksomheder. Der sker enorme fremskridt med hensyn til, hvordan folk bruger deres identitet og personlige oplysninger i den daglige kontakt med både offentlige og private enheder, og hvordan de bruger de digitale tjenester. Alt imens de bevarer kontrollen over deres data.
Ivan Bartoš, Tjekkiets vicepremierminister for digitalisering og minister for regionaludvikling
Den foreslåede forordning skal sikre alle personer og virksomheder universel adgang til sikker og pålidelig elektronisk identifikation og autentifikation ved hjælp af en personlig digital tegnebog på mobiltelefonen (den europæiske digitale ID-tegnebog). Tegnebogen bør anerkendes af EU's offentlige sektor og af private tjenesteudbydere, der kræver en stærk autentifikation af brugerne, samt af store onlineplatforme. Forslaget skaber også en retlig ramme for udveksling af identifikationsattributter og oplysninger knyttet til identitet. Det indeholder bestemmelser om brugerkontrol og databeskyttelse og målrettet deling af identitetsdata, der er begrænset til behovet hos den specifikke tjeneste, der anmodes om.
Under debatten gav ministrene udtryk for enstemmig støtte til målene for og tilgangen i formandskabets forslag som et afbalanceret kompromis, der tager hensyn til medlemsstaternes vigtigste betænkeligheder og samtidig fastholder den fine balance mellem behovet for sikre transaktioner og muligheden for, at borgerne kan bevare kontrollen over deres egne data.
Ministrene understregede, at digitale teknologier kan gøre livet meget lettere, og at en personlig ID-tegnebog vil være uundværlig for borgere og virksomheder i hele Europa. Ministrene understregede de enorme fremskridt med hensyn til, hvordan folk bruger deres identitet og personlige oplysninger i den daglige kontakt med både offentlige og private enheder, og hvordan de bruger de digitale tjenester, og var enige om netop den sags centrale betydning for EU's digitale omstilling.
Vedtagelsen af den generelle indstilling vil gøre det muligt for Rådet at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet ("triloger"), når det har vedtaget sin egen holdning, så der kan opnås enighed om den foreslåede forordning.
Rådet blev orienteret om fremskridtene med forslaget til forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data.
Hovedmålene med forslaget er at sikre retfærdighed i fordelingen af værdi, der hidrører fra data, blandt aktører i dataøkonomien og fremme adgangen til og anvendelsen af data. Det drejer sig om en horisontal retsakt, som snart skal suppleres med supplerende lovgivning for specifikke sektorer. Dette lovgivningsforslag er derfor et vigtigt skridt i udviklingen af den europæiske dataøkonomi.
Ministrene støttede forslagets hovedmål og noterede sig situationsrapporten. På grundlag af de betydelige fremskridt med dette forslag, der er opnået under det tjekkiske formandskab, vil arbejdet i Rådet fortsætte under det svenske formandskab.
Rådet gjorde status over fremskridtene med forslaget til forordning om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer (forordningen om cyberrobusthed).
Hovedformålet med dette forslag er at fastlægge horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer, der sælges på Unionens indre marked. Forordningen udgør en betydelig forbedring ved at sikre en bedre cybersikkerhed for både hardware- og softwareprodukter i hele forsyningskæden og i hele deres livscyklus.
Ministrene støttede forslagets hovedmål og noterede sig situationsrapporten. På grundlag af de fremskridt, der er opnået under det tjekkiske formandskab, vil arbejdet i Rådet fortsætte under det svenske formandskab.
Under en uformel arbejdsfrokost drøftede ministrene internationalt digitalt engagement.
I erkendelse af behovet for at styrke EU's strategiske samarbejde med tredjelande inden for nye og fremspirende teknologier i den digitale sektor drøftede ministrene, hvilke regioner eller kategorier af tredjelande EU bør fokusere på for at øge sin åbne strategiske autonomi. Sådanne initiativer kunne f.eks. omfatte et styrket samarbejde med USA, den indopacifiske region, Afrika, Latinamerika og Caribien.
Rådet havde en orienterende debat om de digitale færdigheder til et digitalt årti på grundlag af en note fra formandskabet. Ukraines viceminister for digital omstilling, Valeriya Ionan, deltog i debatten via videokonference.
Ministrene var enige om, at det, hvis EU vil sikre, at hele samfundet drager fordel af den digitale omstilling, er afgørende, at ingen lades i stikken uden de rette digitale færdigheder. De mindede om, at der på EU-plan er iværksat flere vigtige foranstaltninger og initiativer, herunder fastsættelsen af fælles ambitiøse EU-mål vedrørende digitale færdigheder i politikprogrammet for det digitale årti 2030: "Vejen mod det digitale årti", som blev forhandlet og vedtaget under det tjekkiske formandskab. Ministrene anerkendte dog, at der skal gøres mere i denne henseende.
I betragtning af den afgørende betydning af grundlæggende færdigheder i den erhvervsaktive befolkning og behovet for at intensivere EU's indsats for at sikre, at de nødvendige færdigheder er til rådighed med henblik på at muliggøre en gnidningsløs digital omstilling, drøftede ministrene yderligere opkvalificeringstiltag, der kan overvejes, med særligt fokus på opkvalificeringsforanstaltninger, som kan være særligt nyttige for SMV'er.
Ministrene drøftede også mulighederne for at forene kræfterne for at bygge videre på bedste praksis og gode erfaringer, der er identificeret i medlemsstaterne, og øge antallet af IKT-specialister og antallet af sektorspecialister med avancerede digitale færdigheder. Desuden udvekslede ministrene synspunkter om foranstaltninger, der kan overvejes for at hjælpe centrale industrielle økosystemer og navnlig SMV'er med at tiltrække digitale talenter fra hele Europa.
Under "Eventuelt" og med deltagelse af Ukraines viceminister for digital omstilling, Valeriya Ionan, orienterede Kommissionen ministrene om EU's tekniske støtte til Ukraine på telekommunikationsområdet.
Kommissionen gav en opdatering om udvidelsen af gratis roaming eller roaming til nedsat pris til ukrainske flygtninge, der opholder sig i EU, og om koordineringen af leveringen af telekommunikationsudstyr og digitalt udstyr til Ukraine. Det seneste initiativ ("Laptops4Ukraine") blev lanceret 1. december og har til formål at indsamle og levere bærbare computere, smartphones og tablets og dække de grundlæggende behov, som skoler, hospitaler og offentlige forvaltninger i Ukraines hårdest ramte krigsregioner har.
Desuden orienterede formandskabet ministrene om status for de aktuelle lovgivningsforslag og et enkelt ikkelovgivningsmæssigt initiativ.
Hvad angår forordningen om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (e-databeskyttelse), orienterede formandskabet ministrene om status i Rådet og de igangværende forhandlinger med Europa-Parlamentet om denne sag.
Formandskabet orienterede også ministrene om den nylige enighed om den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti, som ventes undertegnet på Det Europæiske Råd 15. december.
Endvidere orienterede Kommissionen ministrene om status for internationale initiativer på de digitale områder med fokus på handels- og teknologirådene og digitale partnerskaber.
Formandskabet orienterede også ministrene om resultaterne af det virtuelle ekspertmøde på højt plan om forvaltning og håndhævelse af EU-regler på det digitale område (17. oktober 2022) og konferencen om "en sikker og innovativ digital fremtid" afholdt 3.-4. november 2022 i Prag.
Endelig fremlagde det kommende svenske formandskab sit arbejdsprogram for første halvår af 2023.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.