Skip to content

Konsultationsprocedure (artikel 96)

Cotonouaftalen er den overordnede ramme for EU's forbindelser med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Den blev vedtaget i 2000 for at erstatte Lomékonventionen fra 1975.

I Cotonouaftalen anerkender EU og AVS-landene, at menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten er væsentlige elementer i partnerskabet og centrale søjler for langsigtet udvikling. De forpligter sig til at beskytte og fremme disse områder, navnlig gennem politisk dialog.

De har også fastsat en procedure, der kan anvendes i sager, hvor en af parterne ikke overholder de ovennævnte grundlæggende principper. Med henblik herpå betragtes EU som den ene part og hvert enkelt AVS-land som den anden part. Reglerne for denne procedure er fastsat i aftalens artikel 96.

Artiklen er blevet anvendt ca. 15 gange siden 2000 efter voldelige regeringsomvæltninger, optrapning af vold eller krænkelser af menneskerettighederne. Tidligere tilfælde omfatter:

  • Fiji (2000, 2007)
  • Zimbabwe (2002)
  • Den Centralafrikanske Republik (2003)
  • Guinea-Bissau (2004, 2011)
  • Togo (2004)
  • Madagaskar (2010)

En konsultationsprocedure med Burundi blev indledt 26. oktober 2015 og afsluttet 8. december 2015.

Betingelser for at indlede konsultationer i henhold til artikel 96

Hvis en af aftaleparterne mener, at den anden part ikke opfylder sine forpligtelser for så vidt angår menneskerettighederne, de demokratiske principper eller retsstaten, skal vedkommende først forsøge at løse problemerne gennem en intensiveret politisk dialog (aftalens artikel 9). Hvis alle muligheder for dialog er udtømte, og problemerne med hensyn til menneskerettighederne, de demokratiske principper eller retsstaten forbliver uløste, kan parterne indlede en konsultationsprocedure.

Der er nogle få ekstraordinære tilfælde, hvor en konsultationsprocedure kan påbegyndes uden forudgående politisk dialog:

  • særligt hastende tilfælde, der kræver øjeblikkelig handling
  • vedvarende manglende overholdelse af forpligtelser, der er indgået i forbindelse med en tidligere dialog
  • manglende engagement i en dialog i god tro

Indledning af konsultationer i henhold til artikel 96

Hvis alle muligheder for dialog er udtømte, og en part stadig ikke har opfyldt sine forpligtelser, kan den anden part indlede en konsultationsprocedure med henblik på at finde en løsning.

For at Den Europæiske Union kan indlede en konsultationsprocedure, skal Rådet formelt opfordre regeringen i det pågældende land til "konsultationer". Dette sker gennem en opfordring, der er godkendt af Rådet. Konsultationer bør derpå indledes inden for 30 dage.

Konsultationsproceduren

I praksis føres konsultationer i henhold til artikel 96 på regeringsniveau. Parterne bør bestræbe sig på at være repræsenteret på det samme niveau under konsultationerne. EU er repræsenteret i konsultationsprocedurer af formandskabet for Rådet og Europa-Kommissionen.

Længden af konsultationsperioden afhænger af, hvilken tilsidesættelse der er tale om, og hvor alvorlig den er, samt udviklingen af drøftelserne. Den fastsættes ved fælles overenskomst mellem parterne og kan ikke være længere end 120 dage.

Resultat af konsultationerne

I forbindelse med konsultationerne vil EU sigte mod at nå frem til en løsning, der er acceptabel for begge parter. I så fald vil deltagerne fastlægge en køreplan med de skridt, der skal tages af begge parter for at vende tilbage til et normalt forhold. Denne køreplan vil blive afspejlet i en afgørelse, som EU-Rådet vedtager.

Hvis der ikke opnås enighed inden udgangen af konsultationerne, kan den part, der indledte konsultationsproceduren, træffe passende foranstaltninger. Disse foranstaltninger skal stå i forhold til tilsidesættelsen og være rettet mod dem, der er ansvarlige for overtrædelsen af de væsentlige elementer i partnerskabet, og samtidig have så få negative virkninger som muligt for befolkningen. De kan omfatte forebyggende foranstaltninger vedrørende igangværende samarbejdsprojekter og -programmer eller suspension af projekter, programmer og andre former for støtte. Som en sidste udvej kan den fulde anvendelse af udviklingsbistand i henhold til aftalen suspenderes.

I EU vedtages disse foranstaltninger ved Rådets afgørelse og omfatter en skrivelse til den berørte parts myndigheder. Passende foranstaltninger er fastlagt for en bestemt periode og er betinget af situationens udvikling. I slutningen af denne periode kan de udløbe eller, hvis situationen ikke er blevet bedre, forlænges.

Artikel 96 i praksis - eksemplet med Guinea-Bissau (2011)

1. april 2010 gav vicestabschef i hæren i Guinea-Bissau ordre til et oprør, hvor hærens stabschef og premierministeren blev tilbageholdt. Han blev de facto stabschef og efterfølgende officielt udnævnt til stillingen 25. juni 2010.

EU fordømte oprøret og opfordrede myndighederne til at genetablere den normale demokratiske orden. 14. april anmodede Rådets Afrikagruppe EU's missionschefer i Bissau om at deltage i en styrket politisk dialog med myndighederne om følgende punkter:

  • løsladelse af stabschefen og de øvrige tilbageholdte personer
  • retligt ansvar og disciplinære sanktioner mod dem, der var involveret
  • den nødvendige lydighed over for de lovlige demokratiske myndigheder

I maj 2010 sendte Kommissionen, Rådet og formandskabet for Afrikagruppen en fælles mission til Guinea-Bissau. Missionen konkluderede, at myndighederne ikke var i stand til at opfylde EU's krav om en tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden.

Rådet besluttede 31. januar 2011 at starte konsultationer med myndighederne i Guinea-Bissau. Den Afrikanske Union, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater og Fællesskabet af Portugisisktalende Lande blev opfordret til at deltage i konsultationerne som observatører. Udviklingssamarbejdet blev suspenderet, indtil resultatet af konsultationerne forelå.

Det indledende møde i konsultationsproceduren fandt sted 29. marts 2011 i Bruxelles. Rådet afsluttede 18. juli 2011 konsultationerne med Guinea-Bissau og fastsatte en række foranstaltninger med henblik på en gradvis genoptagelse af udviklingssamarbejdet med landet. Rådet bestemte, at afgørelsen skulle revideres regelmæssigt, mindst én gang hvert halve år, og fastsatte 19. juli 2012 som udløbsdato. Fremskridt, som Guinea Bissau gjorde i reformprocessen, ville blive afspejlet i en gradvis genoptagelse af EU's udviklingsbistand.

10. juli 2012 blev foranstaltningerne forlænget i et år på grund af en forværring af situationen i Guinea-Bissau, herunder et statskup i april. De blev endnu en gang forlænget i juli 2013.

I 2014 suspenderede Rådet efter et frit valg i Guinea-Bissau de foranstaltninger, der begrænsede samarbejdet med landet. Den oprindelige afgørelse blev endelig ophævet i marts 2015.

Seneste gennemgang: 11. januar 2024