EU's indsats mod terrorisme

Hvorfor terrorbekæmpelse er en topprioritet for EU

Efter en række angreb siden 2015 har Den Europæiske Union vedtaget forskellige terrorbekæmpelsestiltag.

Ansvaret for at bekæmpe kriminalitet og beskytte sikkerheden ligger først og fremmest hos medlemsstaterne, men de seneste års terrorangreb har vist, at dette også er et fælles ansvar, som de sammen må påtage sig. EU bidrager til beskyttelsen af sine borgere ved at fungere som det vigtigste forum for samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne.

I 2015 udsendte EU's ledere en fælles erklæring, der er retningsgivende for EU's og dets medlemsstaters arbejde. Den opfordrede til specifikke foranstaltninger med fokus på tre områder:

• garanti af borgernes sikkerhed
• forebyggelse af radikalisering og beskyttelse af værdier
• samarbejde med vores internationale partnere

• Erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om terrorbekæmpelse (12. februar 2015)

I november 2020 blev EU's indenrigsministre efter terrorangreb i Frankrig, Tyskland og Østrig enige om yderligere at styrke deres fælles terrorbekæmpelsesindsats uden at gå på kompromis med EU's fælles værdier såsom demokrati, retfærdighed og ytringsfrihed.

• Fælles erklæring fra EU's indenrigsministre om de seneste terrorangreb i Europa (13. november 2020)

I december 2020 bekræftede EU's ledere på ny, at de står sammen i kampen mod radikalisering, terrorisme og voldelig ekstremisme.

• Konklusioner fra Det Europæiske Råd (10.-11. december 2020)

EU's definition af terrorisme

Ifølge EU-retten er terrorhandlinger handlinger, der begås med det formål:

• alvorligt at intimidere en befolkning
• uretmæssigt at tvinge en regering eller international organisation til at udføre eller undlade at udføre en handling
• alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer

• Terrorbekæmpelse: definitioner af terrorhandlinger og hjælp til ofre

Forebyggelse af radikalisering

Radikalisering er ikke et nyt fænomen, men er i de senere år blevet en mere alvorlig trussel.

Onlinekommunikationsteknologier har gjort det lettere for terrorister at kommunikere på tværs af grænserne og har øget terrorpropagandaen og udbredelsen af ekstremisme.

I april 2021 vedtog EU en forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online. De nye regler gælder fra 7. juni 2022.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne vil få beføjelse til at udstede påbud, der kræver, at tjenesteydere fjerner terrorrelateret indhold eller deaktiverer adgangen hertil inden for en time.

• Forebyggelse af radikalisering (baggrundsinformation)

EU's terroristliste

Som led i EU's indsats mod terrorisme efter angrebene 11. september 2001 opstillede Den Europæiske Union en liste over personer, grupper og enheder, som er involveret i terrorhandlinger og omfattet af restriktive foranstaltninger. Rådet reviderer listen regelmæssigt mindst hvert halve år.

EU har siden september 2016 kunnet anvende sine egne sanktioner over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer og enheder, der er knyttet til eller støtter dem.

• EU's terroristliste (baggrundsinformation)

Informationsudveksling

En effektiv informationsudveksling mellem de retshåndhævende og retslige myndigheder og efterretningsmyndighederne i medlemsstaterne er afgørende for at bekæmpe terrorisme, opspore fremmedkrigere og bekæmpe organiseret kriminalitet.

EU har truffet foranstaltninger til at forbedre informationsudvekslingen mellem EU-landene, herunder senest:

• en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer, som hjælper med at forvalte grænser, sikkerhed og migration (2019)
• ajourføring af Schengeninformationssystemet, der anvendes af politi og grænsevagter til at dele indberetninger om efterlyste eller savnede personer og genstande (2018)
• direktivet om passagerlisteoplysninger, der regulerer overførsel og behandling af flypassagerers personoplysninger (2016)
• oprettelse af Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse i Europol til støtte for udveksling af oplysninger mellem de nationale politimyndigheder (2016)

• IT-systemer til bekæmpelse af kriminalitet og sikring af EU's grænser (baggrundsinformation)

EU-antiterrorkoordinator

Efter terrorangrebene 11. marts 2004 i Madrid vedtog EU's ledere en erklæring om bekæmpelse af terrorisme. De blev bl.a. enige om at oprette en stilling som EU-antiterrorkoordinator.

Koordinatoren har ansvaret for at koordinere terrorbekæmpelsesarbejdet i EU, overvåge gennemførelsen af EU's terrorbekæmpelsesstrategi og forbedre kommunikationen mellem EU-lande og ikke-EU-lande.

• EU-antiterrorkoordinator (baggrundsinformation)

Bekæmpelse af terrorfinansiering

Hvidvask af penge og terrorfinansiering vækker stor bekymring i forbindelse med EU's finansielle system og borgernes sikkerhed.

EU har haft strengere regler til at bekæmpe hvidvask af penge siden 2018. Disse regler gør det svært at skjule ulovlige midler under lag af fiktive selskaber og styrker kontrollen med risikobetonede tredjelande. De styrker også de finansielle tilsynsmyndigheders rolle og forbedrer adgangen til og udvekslinger af oplysninger.

• Bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (baggrundsinformation)

Kontrol med skydevåben

For at lukke de juridiske smuthuller, som gav terrorister mulighed for at anvende ombyggede våben, vedtog Rådet i 2017 nye regler om kontrollen med erhvervelse og besiddelse af våben.

Direktivet indeholder tiltag til at øge sporbarheden og strengere regler for erhvervelse og besiddelse af de farligste skydevåben.

• EU skærper kontrollen med erhvervelse og besiddelse af skydevåben (pressemeddelelse, 25. april 2017)

I juni 2019 vedtog Rådet nye regler for at begrænse den brede offentligheds adgang til udgangsstoffer til eksplosivstoffer og sikre en passende indberetning af mistænkelige transaktioner i hele leverandørkæden.

Udgangsstoffer til eksplosivstoffer er kemiske stoffer, der kan anvendes til lovlige formål, men også misbruges til ulovlig fremstilling af hjemmelavede sprængstoffer.

• EU styrker reglerne om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer (pressemeddelelse, 14. juni 2019)

Digitalisering af det retlige samarbejde

Flere og flere kriminelle og terrorister anvender teknologi til at planlægge og begå lovovertrædelser. Derfor bliver myndighederne stadig mere afhængige af elektronisk bevismateriale til at opspore og dømme kriminelle. EU arbejder i øjeblikket på nye regler for at sikre en mere effektiv mekanisme for grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale.

• Bedre adgang til elektronisk bevismateriale til bekæmpelse af kriminalitet (baggrundsinformation)

Anvendelsen af digitale værktøjer i strafferetsplejen vedrørende terrorhandlinger i hele EU er yderst vigtig i lyset af de skiftende sikkerhedstrusler og den hastige teknologiske udvikling.

• Formandskabet for Rådet og Europa-Parlamentet når til foreløbig enighed om at forbedre informationsudvekslingen i terrorsager (pressemeddelelse, 14. december 2022)
• Det digitale Europa: Rådet vedtager nye regler for at modernisere det retlige samarbejde (pressemeddelelse, 4. november 2020)
• Retligt antiterrorismeregister (Eurojust)

Foranstaltninger til at standse fremmedkrigere

Det anslås, at 4 000-5 000 EU-borgere har rejst eller forsøgt at rejse til konfliktområder – hovedsagelig i Irak og Syrien – siden 2011 for at tilslutte sig terrorgrupper som ISIL/Da'esh. 30 % af dem er allerede vendt tilbage til deres hjemland. Spørgsmålet om fremmedkrigere har i mange år stået højt på EU's politiske dagsorden.

I marts 2017 vedtog EU et direktiv om bekæmpelse af terrorisme. De nye regler styrker EU's retlige rammer for forebyggelse af terrorangreb og tager fat på fænomenet fremmedkrigere. Direktivet kriminaliserer handlinger såsom:

• oplæring i terror og rejse med terror for øje
• tilrettelæggelse eller formidling af sådanne rejser
• tilvejebringelse eller indsamling af midler med forbindelse til terrorgrupper eller terroraktiviteter

• EU styrker regler, der skal forhindre nye former for terrorisme (pressemeddelelse, 7. marts 2017)

I marts 2017 vedtog EU også en forordning om ændring af Schengengrænsekodeksen. De nye regler forpligter medlemsstaterne til at foretage systematisk kontrol i relevante databaser af alle personer, der passerer de ydre grænser, herunder EU-borgere og deres familiemedlemmer.

• Bekæmpelse af terrorisme: Rådet godkender konklusioner om fremtidige prioriteter for bekæmpelse af terrorisme (pressemeddelelse, 12. december 2024)
• Schengengrænsekodeksen: Rådet vedtager forordning for at styrke kontrollen ved de ydre grænser (pressemeddelelse, 7. marts 2017)
• Styrkelse af EU's ydre grænser (baggrundsinformation)

Samarbejde med ikke-EU-lande

Sikkerheden i Unionen og for dens borgere er direkte forbundet med det, der sker uden for Europa. I 2015 besluttede Rådet at intensivere de eksterne tiltag med henblik på terrorbekæmpelse, især i Middelhavsområdet, Mellemøsten, Nordafrika, Golfen og Sahel:

• Samarbejdet med nøglepartnere vil blive styrket
• Nye projekter til støtte for kapacitetsopbygning vil blive iværksat
• Tiltag til bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme vil blive intensiveret

Rådet vedtog i 2014 EU's terrorbekæmpelsesstrategi/strategi vedrørende fremmedkrigere med fokus på Syrien og Irak. Denne strategi skitserer en række prioriterede områder, bl.a. bedre samarbejde med ikke-EU-lande om at identificere rekrutteringsnetværk og fremmedkrigere.

For at fastholde sit urokkelige tilsagn om at beskytte EU's borgere mod terrorisme og voldelig ekstremisme opfordrede Rådet i juni 2020 til en yderligere styrkelse af EU's eksterne engagement og indsats på visse prioriterede områder:

• geografiske områder, bl.a. det vestlige Balkan, Nordafrika og Mellemøsten, Sahelregionen og Afrikas Horn
• tematiske områder, bl.a. menneskerettighederne, retsstatsprincippet, forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, og terrorfinansiering

• Forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme: Rådet vedtager konklusioner om EU's foranstaltninger udadtil (pressemeddelelse, 16. juni 2020)

Hvad gør EU for at bekæmpe terrorisme?

Tag på en rejse gennem to årtier og se, hvordan EU-landene har samarbejdet tættere og tættere om terrorbekæmpelse lige fra at forhindre terrorister i at købe våben og bygge bomber og til at bekæmpe radikalisering i opløbet.

• Læs vores featurehistorie