Skip to content

Bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme i EU

EU's regler om bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme beskytter EU's finansielle system og bidrager til sikkerhed og vækst.

EU's bekæmpelse af hvidvask af penge

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er et stort problem for EU. De udgør omfattende risici for EU's økonomi og finansielle system og for borgernes sikkerhed.

I over 30 år har bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme stået højt på EU's politiske dagsorden, og det første direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge (hvidvaskdirektivet) blev vedtaget i 1991. Siden da er direktivet blevet ajourført flere gange.

For at sikre, at alle relaterede risici håndteres korrekt, skal EU's regler løbende tilpasses nye risici, bl.a. i forbindelse med:

  • teknologisk innovation – f.eks. virtuelle valutaer
  • terrororganisationers globale karakter
  • kriminelles opfindsomhed med hensyn til at udnytte mangler eller smuthuller i systemet
Eurosedler, der hænger på en tørresnor.
Hvad er hvidvask af penge? (Infografik)

Hvad er hvidvask af penge? (Infografik)

EU's regler om bekæmpelse af hvidvask af penge

30. maj 2024 vedtog Rådet nye love med det formål at beskytte EU's borgere og det finansielle system mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Pakken omfatter:

  • en forordning om oprettelse af en ny EU-myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge
  • en forordning om den private sektors forpligtelse til bekæmpelse af hvidvask af penge
  • et direktiv om mekanismer til bekæmpelse af hvidvask af penge
  • en revision af forordningen om pengeoverførsler, som blev vedtaget i 2023

Forordning om bekæmpelse af hvidvask af penge

Den nye forordning om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme harmoniserer og præciserer de gældende regler i hele EU for første gang og lukker smuthuller for svindlere. Det vil også sikre, at reglerne anvendes mere konsekvent og håndhæves bedre. Den indeholder f.eks. mere detaljerede bestemmelser om kundekendskabsprocedurer og reelt ejerskab og om de nationale tilsynsmyndigheders og finansielle efterretningsenheders (FIU'ers) beføjelser.

Forpligtede enheder

Gennem den nye forordning har EU fastlagt en umiddelbart gældende lovramme med krav til forpligtede enheder – hovedsagelig kreditinstitutter og finansielle institutter og udpegede ikkefinansielle virksomheder og erhverv (f.eks. advokater og revisorer). Disse enheder spiller en central rolle som vogtere i forbindelse med AML/CTF-rammen, da de er i en særlig position til at kunne opdage mistænkelige aktiviteter.

De nye regler vil gælde for det meste af kryptosektoren. Alle udbydere af kryptoaktivtjenester vil skulle anvende kundekendskabsprocedurer. Det betyder, at de skal kontrollere fakta om deres kunder samt indberette enhver mistanke til FIU'erne.

Andre sektorer, der vil være berørt af kundekendskabsprocedurer og indberetningsforpligtelser, er forhandlere af luksusvarer såsom ædle metaller og ædelsten samt juvelerer og guldsmede. Forhandlere af luksusbiler, fly, yachter og kulturgenstande (såsom kunstværker) vil også blive forpligtede enheder.

Forordningen anerkender, at fodboldsektoren er forbundet med høj risiko, og listen over forpligtede enheder udvides til at omfatte professionelle fodboldklubber og fodboldagenter. Da sektoren og risikoen forbundet hermed imidlertid varierer meget, vil medlemsstaterne dog have fleksibilitet til at fjerne dem fra listen, hvis de udgør en lav risiko.

Reelt ejerskab

Reelt ejerskab henviser til de personer, der faktisk kontrollerer eller nyder godt af ejerskabet af en juridisk enhed (såsom et selskab, en fond eller en trust), mens adkomsten eller ejendommen er i en anden persons navn. Forordningen har til formål at gøre EU-reglerne om reelt ejerskab mere ensartede og mere gennemsigtige.

De to komponenter af reelt ejerskab – ejerskab og kontrol – skal analyseres for at identificere alle de reelle ejere af en juridisk enhed eller på tværs af typer af enheder, herunder enheder uden for EU, når de driver forretning i EU eller køber ejendom i EU. I aftalen fastsættes tærsklen for reelt ejerskab til 25 %.

De tilhørende regler, der gælder for ejerskabs- og kontrolstrukturer i flere lag, præciseres også for at sikre, at ejerforhold ikke længere kan skjules bag flere lag af selskaber. Sideløbende hermed præciseres bestemmelserne om databeskyttelse og opbevaring af registreringer for at gøre de kompetente myndigheders arbejde lettere og hurtigere.

Kontantbetalinger

Kontantbetalinger vil være underlagt en EU-dækkende maksimumsgrænse på 10 000 € for at gøre det sværere for kriminelle at hvidvaske sorte penge. Medlemsstaterne kan indføre en lavere maksimumsgrænse, hvis de ønsker det.

Højrisikotredjelande

Forpligtede enheder vil skulle anvende skærpede kendskabsprocedurer på lejlighedsvise transaktioner og forretningsforbindelser, der involverer højrisikotredjelande, hvis mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og af bekæmpelse af terrorisme gør dem til en trussel mod integriteten af EU's indre marked.

Kommissionen vil foretage en risikovurdering på grundlag af listen fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF). Derudover berettiger et højt risikoniveau, at der anvendes supplerende specifikke modforanstaltninger på EU-plan eller nationalt plan, uanset om disse træffes af de forpligtede enheder eller af medlemsstaterne.

Direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge

Sammen med forordningen er direktivet om mekanismer til bekæmpelse af hvidvask af penge en del af det "fælles regelsæt" for bekæmpelse af hvidvask af penge. Det afløser det femte hvidvaskdirektiv, der blev vedtaget i 2018.

Alle regler, der gælder for den private sektor, vil blive overført til forordningen, mens direktivet omhandler organiseringen af institutionelle AML/CFT-systemer på nationalt plan i medlemsstaterne. Direktivet indeholder derfor bestemmelser, der skal gennemføres i national ret såsom regler om registre over reelt ejerskab, nationale tilsynsmyndigheder og FIU'ernes ansvar.

Oplysninger om pengeoverførsler

Rådet og Parlamentet nåede 29. juni 2022 til foreløbig enighed om en ajourføring af EU-forordningen om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, hvorved dens anvendelsesområde blev udvidet til overførsler af kryptoaktiver.

Reglerne indfører en forpligtelse for udbydere af kryptoaktivtjenester til at indhente og stille visse oplysninger til rådighed om de ordregivere og ordremodtagere, der er involveret i de overførsler af kryptoaktiver, som de tilbyder. Dette vil sikre, at overførsler af kryptoaktiver kan spores, så det er lettere at identificere potentielt mistænkelige transaktioner og blokere dem.

EU har nu en solid og forholdsmæssig ramme, som overholder de mest krævende internationale standarder for veksling af kryptoaktiver og navnlig følger anbefalingerne fra FATF, som er det globale overvågningsorgan for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Hvad er Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF)?

Udfordringerne i forbindelse med bekæmpelsen af hvidvask af penge er globale og kræver et stærkt samarbejde på internationalt plan. EU samarbejder med sine partnere i FATF om at udarbejde og gennemføre internationale standarder.

FATF udformer og fremmer tiltag mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og udsteder anbefalinger, som landene skal følge.

Andre lovgivningsmæssige ajourføringer af relevans for AML/CFT

Det femte kapitalkravsdirektiv præciserer tilsynsmyndighedernes rolle. Tilsynsmyndighederne er ansvarlige for at påpege og korrigere svagheder i finansieringsinstitutter, der er involveret i hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. De kompetente myndigheder skal tage hensyn hertil i deres tilsynsaktiviteter.

Direktivet om lettere brug af finansielle oplysninger med henblik på bekæmpelse af kriminalitet gør det lettere for de kompetente myndigheder at få adgang til og bruge finansielle oplysninger og bankkontooplysninger. Det letter også de nationale FIU'ers adgang til retshåndhævelsesoplysninger.

Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

30. maj 2024 vedtog Rådet en forordning om oprettelse af en ny myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge (AMLA) for at forbedre AML/CFT-tilsynet i EU og støtte samarbejdet mellem FIU'er. AMLA kommer til at ligge i Frankfurt og vil påbegynde sit arbejde medio 2025.

Da hvidvask af penge er grænseoverskridende økonomisk kriminalitet, vil AMLA styrke EU's AML/CFT-ramme ved at oprette en integreret mekanisme med de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne for at sikre, at forpligtede enheder opfylder deres forpligtelser.

AMLA's rolle vil være at:

  • føre direkte tilsyn med nogle af de kreditinstitutter og finansielle institutter i EU, der er forbundet med størst risiko, bl.a. udbydere af kryptoaktivtjenester
  • spille en støttende rolle for den ikkefinansielle sektor
  • koordinere FIU'er i medlemsstaterne
  • pålægge bøder i tilfælde af alvorlige overtrædelser

Rådets og Parlamentets repræsentanter 18. december 2023 til en fælles forståelse om proceduren for udvælgelse af AMLA's vedtægtsmæssigt hjemsted. Den endelige aftale om placeringen af AMLA's vedtægtsmæssigt hjemsted blev indgået 22. februar 2024.

Hvad gør EU for at bekæmpe terrorisme?

Tag på en rejse gennem to årtier og se, hvordan EU-landene har samarbejdet stadigt tættere om terrorbekæmpelse: fra at forhindre terrorister i at købe våben eller bygge bomber og til at forsøge at bekæmpe radikalisering i det hele taget.

Grafikken viser jordkloden, der er dækket med informationsikoner, der er forbundet med prikker. Tre hænder holder hver et forstørrelsesglas over et pas, nogle pengesedler og et fingeraftryk. Baggrunden er en himmel med skyer.

Se også

Emner

Seneste gennemgang: 18. februar 2026