Styrkelse af EU's ydre grænser

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (sædvanligvis benævnt Frontex) blev lanceret i oktober 2016, efter at EU-lederne i september 2015 opfordrede til en styrket kontrol ved de ydre grænser.

Agenturet var tidligere kendt som Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser. Navnet blev ændret for at afspejle dets bredere mandat.

Agenturet overvåger EU's ydre grænser nøje. Det samarbejder også med medlemslandene om hurtigt at indkredse og sætte ind over for sikkerhedstrusler mod de ydre grænser.

Den europæiske grænse- og kystvagt bidrager til

at håndtere migrationen mere effektivt
at forbedre EU's indre sikkerhed
at beskytte princippet om fri bevægelighed for personer

EU vedtog i november 2019 en forordning om styrkelse af agenturets rolle. Den kaldes Frontexforordningen og indeholder bestemmelser om:

integreret forvaltning af grænserne
en større rolle for agenturet i forbindelse med tilbagesendelser
oprettelse af et stående korps med 6 500 ansatte senest i 2021 og 10 000 ansatte senest i 2027

Samarbejde med tredjelande

Grænseforvaltning: aftaler med ikke-EU-lande

Tekstudgave

* Kortet indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og det er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring

Indtil videre er der forhandlet statusaftaler, som enten er i kraft eller afventer undertegnelse, med følgende lande:

Albanien (ny udvidet aftale undertegnet)
Bosnien-Hercegovina (ny udvidet aftale under forhandling)
Moldova (aftale i kraft siden 1. november 2022)
Montenegro (ny udvidet aftale undertegnet – anvendes midlertidigt fra 1. juli 2023)
Republikken Nordmakedonien (aftale i kraft siden 1. april 2023)
Serbien (aftale i kraft siden 1. maj 2021 og ny udvidet aftale under forhandling)

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan gennemføre indsættelser og fælles operationer på nabolandes område, forudsat at der forinden er indgået en statusaftale mellem Den Europæiske Union og det pågældende land.

Samarbejdet med tredjelande er et vigtigt element i begrebet europæisk integreret grænseforvaltning.

Indtil videre er der forhandlet statusaftaler, der enten er i kraft eller mangler at blive undertegnet, med følgende lande:

Albanien
Bosnien-Hercegovina
Moldova
Montenegro
Nordmakedonien
Serbien

Statusaftalerne med Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien er i øjeblikket ved at blive genforhandlet for at gøre fuld brug af Frontex' styrkede rolle i henhold til Frontexforordningen fra 2019.

Der er indledt forhandlinger med henblik på indgåelse af statusaftaler med Mauretanien og Senegal.

Schengeninformationssystemet

Schengeninformationssystemet (SIS) bidrager til at opretholde den indre sikkerhed i Schengenlandene i fraværet af kontrol ved de indre grænser.

Retshåndhævende myndigheder i hele EU bruger Schengeninformationssystemet til at foretage eller konsultere indberetninger om eftersøgte eller savnede personer og genstande. Systemet indeholder omtrent 86,5 millioner indberetninger, og myndighederne konsulterede det næsten 35 millioner gange om dagen i 2022.

SIS indeholder også instrukser til myndighederne om, hvordan de skal reagere, når en person eller genstand bliver fundet, f.eks.:

anholde en eftersøgt person
beskytte en sårbar savnet person
beslaglægge en ulovlig eller stjålen genstand

I november 2018 vedtog EU nye regler for at opgradere Schengeninformationssystemet.

Den opgraderede version blev operationel i marts 2023 og omfatter:

nye kategorier af indberetninger
biometriske identifikatorer såsom håndfladeaftryk
fingeraftryksspor
DNA-oplysninger om savnede personer

Visuminformationssystemet

Visuminformationssystemet (VIS) er en database udformet til at lette proceduren for visum til kortvarigt ophold. Det hjælper visum-, grænse-, asyl- og migrationsmyndighederne med at kontrollere ikke-EU-borgere, som skal have visum til kortvarigt ophold for at rejse ind i Schengenområdet.

Siden 2011 har myndighederne kunnet anvende VIS til at foretage biometrisk matchning for at identificere personer og forebygge identitetstyveri og -svig.

I maj 2021 ajourførte EU VIS-forordningen som reaktion på skiftende udfordringer på migrations- og sikkerhedsområdet. De nye regler

gør proceduren for visum til kortvarigt ophold mere sikker
lagrer visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser i den samme database
sikrer interoperabilitet mellem VIS og andre relevante EU-systemer og -databaser

Ind- og udrejsesystemet

I november 2017 vedtog Rådet en forordning om et ind- og udrejsesystem (EES).

I maj 2025 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til enighed om en foreløbig aftale, der giver medlemsstaterne mulighed for gradvis at indføre det digitale ind- og udrejsesystem (EES) over en periode på seks måneder.

Systemet vil registrere ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende ikke-EU-borgere, der krydser Schengenområdets ydre grænser.

Den gradvise indførelse af EES vil give medlemsstaterne mulighed for at nyde godt af systemet og samtidig give grænsemyndighederne og transportsektoren tid til at tilpasse sig. Forordningen tager hensyn til medlemsstaternes forskellige behov.

Det nye system vil blive udviklet af medlemsstaterne sammen med eu-LISA, EU's agentur med ansvar for store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og i samarbejde med Europa-Kommissionen og Frontex.

Ind- og udrejsesystemet vil bidrage til

at mindske forsinkelser ved grænsekontrollen og forbedre grænsekontrollens kvalitet ved automatisk at beregne varigheden af hver enkelt rejsendes tilladte ophold
at sikre systematisk og pålidelig identifikation af personer, hvis opholdstilladelse er udløbet
at styrke den indre sikkerhed og bekæmpelsen af terrorisme og anden grov kriminalitet ved at give de retshåndhævende myndigheder adgang til fortegnelser over rejsehistorik

Europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

Rådet vedtog i september 2018 en forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). IT-systemet vil blive brugt til at foretage forudgående kontrol af rejsende, der er fritaget for visumpligt, og om nødvendigt nægte dem indrejse.

Det vil svare til de eksisterende systemer i bl.a. USA, Canada og Australien og vil medføre flere fordele såsom:

forbedret indre sikkerhed
bedre forebyggelse af ulovlig indvandring
mindskede risici for folkesundheden og forsinkelser ved grænserne

ETIAS udvikles af eu-LISA, som er det EU-agentur, der forvalter de store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

ETIAS tages i brug i sidste kvartal af 2026.