Bedre adgang til elektronisk bevismateriale til bekæmpelse af kriminalitet

Hvad er elektronisk bevismateriale?

Den digitale revolution omdefinerer alle aspekter af samfundet, og kriminalitet er ingen undtagelse. Stadig flere kriminelle bruger teknologi til at planlægge og begå lovovertrædelser. Som følge heraf bliver myndighederne i stigende grad afhængige af elektronisk bevismateriale til at opspore og dømme kriminelle.

Elektronisk bevismateriale eller elektroniske beviser henviser til digitale data, der bruges til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger.

Det omfatter bl.a.:

e-mails
tekstbeskeder eller indhold fra beskedapps
audiovisuelt indhold
oplysninger om en brugers onlinekonto

Sådanne data kan bruges til at identificere en person eller indhente yderligere oplysninger om vedkommendes aktiviteter.

I den digitale tidsalder anvender kriminelle i stigende omfang teknologiske tjenester og værktøjer til at planlægge og begå kriminalitet. Som følge heraf er elektronisk bevismateriale ved at blive afgørende for at bekæmpe kriminalitet: I øjeblikket involverer 85 % af strafferetlige efterforskninger digitale data.

Problemstillingen vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale på tværs af grænserne

Det kan være tidskrævende og kompliceret for myndighederne at få adgang til elektronisk bevismateriale, da det ofte er lagret i et andet land. Onlinetjenesteudbydere lagrer brugernes data på servere, som kan være placeret i mange lande, både i og uden for EU.

Dette gør det meget vanskeligere for judicielle myndigheder at indsamle elektronisk bevismateriale, da de skal igennem langvarige og komplicerede procedurer for at få adgang til det.

Der indgives anmodning om indhentning af elektronisk bevismateriale på tværs af grænserne i over 50 % af alle strafferetlige efterforskninger.

Hvordan de nye regler vil forbedre adgangen til elektronisk bevismateriale

I april 2018 efter opfordringer fra Det Europæiske Råd og Rådet foreslog Europa-Kommissionen derfor nye regler, så myndighederne får lettere og hurtigere adgang til elektronisk bevismateriale, uanset hvor dataene befinder sig.

I henhold til Kommissionens oprindelige forslag vil de nye regler give judicielle myndigheder fra ét EU-land ret til at anmode om adgang til elektronisk bevismateriale direkte fra alle tjenesteudbydere, som tilbyder tjenesteydelser i Den Europæiske Union og har hjemsted eller er repræsenteret i en anden medlemsstat.

Dette vil fremskynde anmodningen om adgang, eftersom det ikke vil være nødvendigt at gå via myndighederne i den anden medlemsstat.

De foreslåede regler består af to lovgivningsforslag:

en forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager
et direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

25. januar 2023 bekræftede Rådet enigheden med Europa-Parlamentet om de 2 lovgivningsforslag.

Rådet bekræfter enighed med Europa-Parlamentet om nye regler, der forbedrer grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale (pressemeddelelse, 25. januar 2023)

Forordningen om editions- og sikringskendelser

Forordningen om editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale giver myndighederne adgang til lagrede data, uanset hvor de befinder sig.

Editionskendelsen giver et EU-lands judicielle myndigheder ret til at anmode om adgang til elektronisk bevismateriale direkte fra en tjenesteudbyder, som har hjemsted eller er repræsenteret i en anden medlemsstat. Tjenesteudbyderen skal svare inden 10 dage eller inden 6 timer i hastetilfælde.

Sikringskendelsen forhindrer, at en tjenesteudbyder sletter elektronisk bevismateriale, så længe editionskendelsen er under behandling.

Reglerne vil bygge på de eksisterende principper om gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne. De finder kun anvendelse på lagrede data, da aflytning af telekommunikation i realtid ikke er omfattet af de foreslåede regler.

Direktivet om retlige repræsentanter

Direktivet om retlige repræsentanter forpligter alle tjenesteudbydere, der ikke har hjemsted i Den Europæiske Union, men tilbyder tjenesteydelser i Unionen, til at udpege en retlig repræsentant. Repræsentanten vil få ansvaret for at modtage, overholde og håndhæve afgørelser og kendelser. Formålet er at sikre, at alle tjenesteudbydere, der opererer i EU, har samme forpligtelser vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale.

Internationale forhandlinger

I juni 2019 bemyndigede Rådet Europa-Kommissionen til at:

forhandle en aftale på vegne af EU med USA om grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale
deltage i forhandlingerne med Europarådet om en anden tillægsprotokol til Budapestkonventionen om IT-kriminalitet

Aftalen mellem EU og USA

Forhandlingerne med USA om at lette grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale for retligt samarbejde i straffesager blev indledt i september 2019 og er i øjeblikket i gang.

I øjeblikket samarbejder amerikanske tjenesteudbydere med europæiske retshåndhævende myndigheder via direkte samarbejde på frivillig basis eller via procedurerne for gensidig retshjælp.

Amerikansk lovgivning giver ikke altid tjenesteudbydere mulighed for at besvare europæiske anmodninger om adgang til elektronisk bevismateriale direkte. En aftale mellem EU og USA ville lette samarbejdet og sikre, at der indføres strenge sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte de grundlæggende rettigheder.

Kommissionen orienterer regelmæssigt Rådet om status for disse forhandlinger.

Anden tillægsprotokol til Budapestkonventionen om IT-kriminalitet

Europarådet vedtog endnu en tillægsprotokol til Budapestkonventionen om IT-kriminalitet 17. november 2021. Målet med protokollen er at fastsætte:

bestemmelser om en mere effektiv ordning for gensidig retshjælp
bestemmelser om direkte samarbejde med tjenesteudbydere i andre lande, der er parter i konventionen
en ramme for og sikkerhedsforanstaltninger til at udvide søgninger på tværs af grænserne

Protokollen indeholder strenge sikkerhedsforanstaltninger og databeskyttelseskrav. Fordelen ved en sådan aftale er, at den potentielt kan anvendes i hele verden.

EU kan ikke undertegne eller ratificere protokollen, da kun stater kan være parter i den. Derfor bemyndigede EU medlemsstaterne til at undertegne protokollen (5. april 2022) og ratificere den (14. februar 2023).

Se også

Lettere grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale (Europa-Kommissionen)