Skip to content

IT-systemer til bekæmpelse af kriminalitet og sikring af EU's grænser

Myndigheder i hele EU deler informationer gennem store IT-systemer for at beskytte borgerne, bekæmpe kriminalitet og sikre grænserne.

Schengeninformationssystemet (SIS)

Retshåndhævende myndigheder i hele EU bruger Schengeninformationssystemet til at foretage eller konsultere indberetninger om eftersøgte eller savnede personer og genstande. Systemet indeholder knap 86,5 millioner indberetninger, og myndighederne konsulterede det næsten 35 millioner gange i 2022.

SIS indeholder også instrukser til myndighederne om, hvordan de skal reagere, når en person eller genstand bliver fundet, f.eks.:

  • arrestere en eftersøgt person
  • beskytte en sårbar savnet person
  • beslaglægge en ulovlig eller stjålen genstand

I november 2018 vedtog EU nye regler for at opgradere Schengeninformationssystemet.

Den opgraderede version blev operationel i marts 2023 og omfatter:

  • nye kategorier af indberetninger
  • biometriske identifikatorer såsom håndfladeaftryk
  • fingeraftryksspor
  • DNA-oplysninger om savnede personer
Den opgraderede version af Schengeninformationssystemet blev operationel i marts 2023.

Automatiseret udveksling af data med henblik på politisamarbejde

Målet er at styrke, strømline og lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og med Europol og give EU's retshåndhævende myndigheder bedre redskaber til at bekæmpe kriminalitet.

Flere datakategorier

Den nye ramme – som ofte benævnes Prüm II – gør det muligt for de retshåndhævende myndigheder at søge i andre medlemsstaters nationale databaser efter f.eks.:

  • DNA
  • fingeraftryk
  • køretøjsregistreringsdata

Denne nye forordning vedtaget 26. februar 2024 gør det muligt for politimyndighederne at søge efter:

  • ansigtsbilleder
  • politiregistre

Det vil også være muligt at foretage søgninger på tværs af alle kategorier for at finde forsvundne personer og identificere menneskelige rester, hvis det er tilladt i henhold til national ret. Hvis søgningen i databasen giver et positivt match, skal det pågældende land inden for 48 timer udlevere de relevante data til den forespørgende politimyndighed:

  • navn
  • fødselsdato
  • strafbar handling, der er knyttet til disse data

Modernisering af IT-systemet

Med den nye Prümforordning:

  • moderniseres den tekniske infrastruktur, der ligger til grund for udvekslingen af oplysninger
  • skal eu-LISA oprette en router, som skal lette etableringen af forbindelser mellem medlemsstaterne og Europol med henblik på at hente data

Routeren vil bestå af et søgeværktøj og en sikker kommunikationskanal. Den retshåndhævende myndighed, der søger efter et match, indsender sine data (f.eks. et fingeraftryk) til routeren. Routeren sender denne anmodning om en forespørgsel til alle øvrige EU-medlemsstaters databaser og Europol.

Medlemsstaterne og Europol vil anvende det europæiske politiregisterindekssystem (EPRIS) til automatiserede søgninger i politiregistre.

Europol får større rolle

Med de nye regler vil Europol også kunne:

  • søge i nationale databaser for at krydstjekke de oplysninger, der er modtaget fra tredjelande
Prüm II vil forbedre udvekslingen af data mellem medlemsstaterne

Visuminformationssystemet (VIS)

Visuminformationssystemet, som har været operationelt siden 2011, er en database, der bruges til at lette proceduren for visum til kortvarigt ophold.

Systemet hjælper visum-, grænse-, asyl- og migrationsmyndighederne med at kontrollere ikke-EU-borgere, der skal have visum til kortvarigt ophold for at rejse ind i Schengenområdet. Myndighederne kan bruge VIS til at foretage biometrisk matchning for at identificere personer og forhindre identitetstyveri eller -svig.

Som reaktion på de skiftende migrations- og sikkerhedsudfordringer vedtog EU i maj 2021 en ny forordning for at forbedre systemet. De nye regler:

  • øge sikkerheden ved proceduren for visum til kortvarigt ophold yderligere
  • lagre visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser i samme database
  • sikre interoperabilitet mellem VIS og andre relevante EU-systemer og -databaser

System til forvaltning af europæiske asylansøgninger (Eurodac)

Eurodacdatabasen indeholder fingeraftryk fra asylansøgere, der er registreret i EU-medlemsstaterne og associerede lande. Denne database bidrager til gennemførelsen af Dublinforordningen. Den bidrager til at:

  • kontrollere, om en ansøger tidligere har søgt om asyl i en anden medlemsstat
  • kontrollere, om en ansøger tidligere er blevet anholdt ved ulovlig passage af grænsen til europæisk territorium
  • afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning

Som led i lovgivningsforslagene om reform af EU's asylregler er Eurodacforordningen blevet revideret.

Myndigheder i hele EU deler informationer gennem store IT-systemer for at beskytte borgerne, bekæmpe kriminalitet, sikre grænserne og styre migrationen.
EU-dækkende IT-systemer til sikkerhed og migration (Infografik)

EU-dækkende IT-systemer til sikkerhed og migration (Infografik)

Europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)

Rådet vedtog i september 2018 en forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). IT-systemet vil blive brugt til at foretage forudgående kontrol af rejsende, der er fritaget for visumpligt, og om nødvendigt nægte dem indrejse.

Det vil svare til de eksisterende systemer i bl.a. USA, Canada og Australien og vil medføre flere fordele såsom:

  • forbedret indre sikkerhed
  • bedre forebyggelse af ulovlig indvandring
  • mindskede risici for folkesundheden og forsinkelser ved grænserne

ETIAS vil blive udviklet af eu-LISA og skal tages i brug i sidste kvartal af 2026.

Det er det EU-agentur, der forvalter de store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Ind- og udrejsesystemet

Ind- og udrejsesystemet (EES) er et nyt EU-dækkende digitalt grænseforvaltningssystem, der registrerer ind- og udrejse af tredjelandsstatsborgere, der passerer Schengenområdets ydre grænser med henblik på kortvarige ophold. Det erstatter det gamle manuelle passtemplingssystem med hurtig og sikker biometrisk kontrol.

Fra 12. oktober 2025 tages EES gradvist i brug på tværs af de ydre Schengengrænser over en periode på seks måneder. Mindst ét grænseovergangssted i hvert deltagende land skal være operationelt ved lanceringen. I den periode er det ikke alle passager eller rejsende, der registreres via EES, og passtemplingen fortsætter.

Systemet forventes at være i fuld drift senest 10. april 2026.

EØS blev udviklet af eu-LISA sammen med EU-landene.

Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)

Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) blev oprettet i 2012. Det gør det muligt for EU-medlemsstaterne let at dele informationer om straffedomme.

De fleste af de udvekslede informationer vedrører EU-borgere, fordi systemet mangler en effektiv måde at behandle data vedrørende ikke-EU-borgere på.

I april 2019 vedtog EU nye regler for at forbedre ECRIS. Det reformerede system vil omfatte en centraliseret database med informationer om domme over ikke-EU-statsborgere og statsløse.

Passagerlisteoplysninger

Organiseret kriminalitet og terrorhandlinger indebærer ofte international rejseaktivitet. Som reaktion på ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser i henhold til Schengenkonventionen vedtog EU i 2016 direktivet om passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger).

PNR-oplysninger er personlige oplysninger, som passagerer giver, og som indsamles og opbevares af luftfartsselskaber. De omfatter oplysninger om f.eks. passagernavn, rejsedatoer og -ruter, pladser, bagage, kontaktoplysninger og betalingsmiddel.

PNR-direktivet regulerer videregivelse af sådanne oplysninger til medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og behandling af oplysningerne for at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet.

PNR-systemet supplerer de allerede eksisterende redskaber til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og harmoniserer medlemsstaternes lovgivning, så retsusikkerhed og sikkerhedshuller undgås, samtidig med at databeskyttelse sikres.

EU-agentur med ansvar for store IT-systemer (eu-LISA)

eu-LISA er EU's agentur med ansvar for at forvalte de store IT-systemer, der bruges til EU's samarbejdspolitikker om grænseforvaltning, migration og retshåndhævelse.

I november 2018 vedtog Rådet nye regler til at styrke agenturets mandat. De nye regler skal forbedre agenturets evne til at bidrage til grænseforvaltning, samarbejde om retshåndhævelse og migrationsstyring i EU.

Agenturet kommer også til at spille en afgørende rolle i gennemførelsen af den nye IT-arkitektur inden for retlige og indre anliggender.

Takket være sit bredere mandat vil eu-LISA kunne:

  • udvikle og drive nye systemer, såsom det nyligt vedtagne ind- og udrejsesystem og ETIAS
  • bidrage til udvikling af interoperabilitetsløsninger
  • yde støtte til medlemsstaterne på deres anmodning
  • spille en større rolle inden for forskning, pilotprojekter og testaktiviteter

eu-LISA forvalter i øjeblikket følgende IT-systemer:

  • visuminformationssystemet
  • Schengeninformationssystemet
  • Eurodac

eu-LISA udvikler i øjeblikket følgende IT-systemer:

  • ind- og udrejsesystemet
  • ETIAS:
  • ECRIS-TCN-systemet

EU-informationssystemers interoperabilitet

EU-informationssystemer, der bruges af myndighederne til at bekæmpe kriminalitet, kontrollere grænser og styre migrationsstrømme, er ikke indbyrdes forbundne. De er fragmenterede, og der er som følge heraf en risiko for manglende oplysninger.

EU er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan indsamlingen og udvekslingen af oplysninger kan forbedres med henblik på:

  • at gøre oplysningerne tilgængelige for grænsevagter gennem relevante EU-databaser
  • at forbedre strafferetlig efterforskning og retsforfølgning

I maj 2019 vedtog Rådet to forordninger om rammer for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer, som hjælper med at forvalte grænser, sikkerhed og migration. Med de nye regler indføres:

  • en europæisk søgeportal, der vil gøre det muligt for myndighederne at søge i flere informationssystemer samtidig
  • en fælles biometrisk matchtjeneste til at søge og krydstjekke biometriske data
  • et fælles identitetsregister til at lagre ID-oplysninger om ikke-EU-borgere
  • en multiidentitetsdetektor, der skal varsle myndighederne, når biometriske data indikerer identitetssvig

Denne nye interoperabilitetsarkitektur sættes i drift fra midten af 2024 til udgangen af 2026 og sikrer et fælles interface til søgninger samt en biometrisk matchtjeneste, der gør identifikation lettere.

Emner

Seneste gennemgang: 6. marts 2025