Sådan bidrager naturen til at bekæmpe klimaændringer

Naturens rolle som kulstofdræn

Naturområder opsamler kuldioxid (CO₂) fra atmosfæren som led i den naturlige fotosynteseproces og lagrer den i "kulstofdræn".

Skove, jordbund, tørvemoser og have fungerer alle som kulstofdræn. At holde dem sunde er afgørende for at modvirke klimaændringer.

Dog er mange økosystemer i øjeblikket forringede, hvilket har nedsat deres evne til at binde kulstof. I nogle EU-medlemsstater er skovene f.eks. begyndt at udlede mere CO₂, end de er i stand til at optage på grund af faktorer som øget høst, brande og skader forårsaget af skadedyr.

Det er afgørende at genoprette skove og andre naturområder og gøre dem mere modstandsdygtige overfor hændelser, der fører til forringelse af økosystemer, for at opretholde og eventuelt øge deres evne til at optage CO₂. Hvis de ikke genoprettes, kan deres funktion som kulstofdræn nedsættes, hvilket kan have en negativ indvirkning på EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

EU's foranstaltninger til beskyttelse af naturen og jordbunden

For at forbedre naturens rolle som kulstofdræn og for at beskytte dens biodiversitet har EU truffet visse foranstaltninger, bl.a.:

• forordningen om naturgenopretning
• øgede mål for kulstoffjernelse i sektoren for arealanvendelse

Forordningen om naturgenopretning

Forordningen om naturgenopretning har til formål at fastsætte et bindende mål på EU-plan, som kræver, at medlemsstaterne træffer effektive genopretningsforanstaltninger, der dækker mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030.

Senest i 2050 skal der være indført foranstaltninger for alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet.

• Naturgenopretning

Mål for kulstoffjernelse for sektoren for arealanvendelse

Forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), som blev revideret som led i Fit for 55-pakken, fastsætter et nyt, mere ambitiøst EU-dækkende mål for nettooptag af drivhusgasser, der skal nås senest i 2030 (310 mio. ton CO₂-ækvivalenter).

Forordningen fastsætter også bindende mål for et øget nettooptag af drivhusgasser for hver medlemsstat.