Det europæiske semester i 2017
-
1. januar Denne side indeholder en tidslinje med begivenheder og dokumenter vedrørende det europæiske semester i 2017 i omvendt kronologisk rækkefølge.
-
2017
-
11. juli Rådet vedtager formelt de landespecifikke henstillinger for 2017
Rådet (økonomi og finans) vedtog formelt de landespecifikke henstillinger for 2017 på mødet 11. juli 2017. Det var sidste fase i det europæiske semester 2017.
-
23. juni Det Europæiske Råd godkender de landespecifikke henstillinger for 2017
Det Europæiske Råd godkendte de landespecifikke henstillinger for 2017, efter at de var godkendt af Rådet (almindelige anliggender) 20. juni.
Henstillingerne vedtages formelt af Rådet på dets kommende samling. Medlemsstaterne forventes at tage hensyn til dem i deres nationale beslutninger og planer for næste år.
-
14. juni Rådet godkender henstillinger for EU-landene
16. juni godkendte Rådet (økonomi og finans) 27 henstillinger om de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne for hvert EU-land (Grækenland er i færd med at gennemføre et økonomisk tilpasningsprogram og er derfor ikke underlagt overvågning inden for rammerne af det europæiske semester).
Henstillingerne omfatter nationale reformprogrammer, som hvert land har udarbejdet tidligere i år, og Rådets udtalelser om de stabilitetsprogrammer, som EU-landene i euroområdet har udarbejdet, og de konvergensprogrammer, som landene uden for euroområdet har udarbejdet. Om nødvendigt indeholder de også henstillinger vedrørende proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.
Rådets holdning er forskellig fra Europa-Kommissionens med hensyn til en række henstillinger. Der redegøres for disse forskelle i den såkaldte "følg eller forklar-note".
De godkendte henstillinger fremsendes til Rådet (almindelige anliggender) med henblik på godkendelse 20. juni og forelægges derefter Det Europæiske Råd til godkendelse 22.-23. juni.
- Redegørelser for ændringer til Europa-Kommissionens henstillinger til de landespecifikke henstillinger, juni 2017
- Østrig: landespecifik henstilling for 2017
- Belgien: landespecifik henstilling for 2017
- Bulgarien: landespecifik henstilling for 2017
- Kroatien: landespecifik henstilling for 2017
- Cypern: landespecifik henstilling for 2017
- Den Tjekkiske Republik: landespecifik henstilling for 2017
- Danmark: landespecifik henstilling for 2017
- Estland: landespecifik henstilling for 2017
- Finland: landespecifik henstilling for 2017
- Frankrig: landespecifik henstilling for 2017
- Tyskland: landespecifik henstilling for 2017
- Ungarn: landespecifik henstilling for 2017
- Irland: landespecifik henstilling for 2017
- Italien: landespecifik henstilling for 2017
- Letland: landespecifik henstilling for 2017
- Litauen: landespecifik henstilling for 2017
- Luxembourg: landespecifik henstilling for 2017
- Malta: landespecifik henstilling for 2017
- Nederlandene: landespecifik henstilling for 2017
- Polen: landespecifik henstilling for 2017
- Portugal: landespecifik henstilling for 2017
- Rumænien: landespecifik henstilling for 2017
- Slovakiet: landespecifik henstilling for 2017
- Slovenien: landespecifik henstilling for 2017
- Spanien: landespecifik henstilling for 2017
- Sverige: landespecifik henstilling for 2017
- Det Forenede Kongerige: landespecifik henstilling for 2017
-
22. maj Rådet vedtager konklusioner om de dybdegående undersøgelser i 2017, gennemgår gennemførelsen af henstillinger i 2016
Rådet vedtog konklusioner om resultaterne af de dybdegående undersøgelser af makroøkonomiske ubalancer. Konklusionerne indeholder også en gennemgang af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger fra 2016.
Dette års dybdegående undersøgelser blev gennemført i 13 EU-lande. Formålet var at fastslå, om de potentielle makroøkonomiske ubalancer, der var identificeret ved hjælp af et sæt indikatorer ved udgangen af 2016, findes, og, i bekræftende fald, hvilken karakter de har.
De vigtigste resultater af 2017-gennemgangen:
- Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Italien og Portugal har uforholdsmæssigt store økonomiske ubalancer
- Tyskland, Irland, Nederlandene, Slovenien, Spanien og Sverige oplever økonomiske ubalancer, som ikke anses for at være uforholdsmæssigt store.
- Finland oplever ikke økonomiske ubalancer
I 12 medlemsstater, hvor der er konstateret makroøkonomiske ubalancer, vil der blive gennemført en særlig overvågning.
Grækenland er ikke taget med i gennemgangen, fordi landet i øjeblikket gennemfører et makroøkonomisk tilpasningsprogram, der overvåges under en anden ordning.
-
22. maj Europa-Kommissionen udsteder udkast til landespecifikke henstillinger for 2017
Europa-Kommissionen udsendte forslag til udkastene til Rådets henstillinger for hvert EU-land for 2017.
Når Rådet har drøftet og vedtaget de foreslåede henstillinger, forventes EU-landene at afspejle dem i deres nationale politikker de næste 12 måneder.
Selv om henstillingerne varierer fra land til land, vedrører de fleste fælles udfordringer, som Kommissionen har konstateret, langsom vækst, forskelle inden for og mellem EU-landene og usikkerhed, primært som følge af eksterne faktorer. -
21. marts Rådet drøfter landerapporter og vedtager henstillingen til euroområdet
Rådet drøftede landerapporterne, og hvordan man kan forbedre gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Drøftelserne fokuserede på foranstaltninger til forbedring af erhvervsklimaet.
Rådet vedtog også henstillingen om de økonomiske politikker i euroområdet i 2017. -
9. marts Det Europæiske Råd godkender politikprioriteter for 2017
Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne for EU's medlemsstater) godkendte politikprioriteterne for 2017, som fastsat i den årlige vækstundersøgelse, og udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet for 2017.
Det Europæiske Råd opfordrede medlemsstaterne til, at disse prioriteter afspejles i deres nationale politikker, specielt i deres nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer for 2017, som forventes i henhold til reglerne for det europæiske semester.
-
7. marts Rådet drøfter den sammenfattende rapport om det europæiske semester 2017
Rådet (almindelige anliggender) gennemgik en sammenfattende rapport, der opsummerer bidragene til det europæiske semester 2017 fra Rådets forskellige sammensætninger.
Rådet besluttede også at videresende Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet til godkendelse i Det Europæiske Råd.
-
22. februar Analyse af den økonomiske situation og makroøkonomiske ubalancer: landerapporter
Europa-Kommissionen har offentliggjort 27 landerapporter (Grækenlands økonomi er vurderet separat inden for rammene af landets igangværende økonomiske tilpasningsprogram) med en analyse af de enkelte landes økonomiske situation. Landerapporterne om 13 af EU-landene indeholder også konklusioner fra dybdegående undersøgelser af makroøkonomiske ubalancer.
Landerapporterne analyserer de enkelte EU-landes fremskridt med at gennemføre de reformer, som Rådet anbefalede dem i forbindelse med sidste års europæiske semester (i de landespecifikke henstillinger, der blev offentliggjort i juli).
Rapporterne om 13 af landene indeholder også resultaterne af dybdegående undersøgelser af deres makroøkonomiske situation og en analyse af de makroøkonomiske ubalancer, der blev konstateret sidste år.
Konklusionerne fra de dybdegående undersøgelser af de 13 EU-lande, der er blevet undersøgt i år, viser:- at Finland på nuværende tidspunkt ikkeoplever ubalancer i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU)
- at Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Slovenien og Sverige oplever økonomiske ubalancer
- at Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal og Cypern oplever uforholdsmæssigt store ubalancer
Rådet vil analysere rapporterne og fremlægge sine konklusioner. Disse forventes efterfølgende at blive afspejlet i EU-landenes nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer for 2017.
-
27. januar Rådet vedtager konklusioner om vækstprognose og makroøkonomiske ubalancer
27. januar vedtog Rådet (økonomi og finans) konklusioner om den årlige vækstundersøgelse 2017 og om rapporten om varslingsmekanismen.
Det godkendte også et udkast til en henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Udkastet til henstilling vil blive forelagt Det Europæiske Råd til drøftelse og vil blive vedtaget af Rådet i marts.
-
2016
-
16. november Rådet modtager dokumenter om det europæiske semester 2017
Kommissionen offentliggjorde sin efterårspakke med dokumenter om det europæiske semester 2017.
Årlig vækstundersøgelse 2017
Undersøgelsen skitserer de økonomiske og sociale prioriteter, som EU som helhed og dets medlemsstater skal fokusere på i 2017.
Undersøgelsen konkluderer, at den økonomiske vækst i EU har været moderat i 2016, og forudser, at det vil fortsætte i de kommende år. EU har oplevet en stigning i jobskabelse (der er skabt 8 mio. nye job siden 2013), og arbejdsløsheden er faldet til 8,6 % i september 2016. De samlede investeringer er fortsat med at stige de seneste par år, mens det offentlige underskud er faldet til ca. 2 % i 2016, og den offentlige gæld forventes at falde lidt i 2017-2018.
Blandt de problemer, der kræver opmærksomhed, angiver undersøgelsen stor gæld, ufuldstændige strukturreformer, aldring, høj grad af ulighed og høj arbejdsløshed i nogle EU-lande.
I undersøgelsen foreslås det, at EU-landene i 2017 intensiverer deres indsats inden for følgende prioriteter:
- sætte nyt skub i investeringerne
- fortsætte strukturreformerne
- sikre en ansvarlig offentlig finanspolitik
Der lægges også vægt på at sikre social retfærdighed som en måde at stimulere mere inklusiv vækst på og på behovet for at styrke konkurrenceevne, innovation og produktivitet.
Den fælles beskæftigelsesrapport
I den fælles beskæftigelsesrapport konkluderes det, at den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU bliver bedre på baggrund af et moderat økonomisk opsving.
De fleste arbejdsmarkedsindikatorer blev forbedret i 2016. Arbejdsløshedsprocenten faldt støt og lå i september 2016 på under 9 % (10 % i euroområdet). Ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden blev også ved med at falde, selv om de stadig er høje i en række EU-lande.
Rapport om varslingsmekanismen 2017
Rapporten om varslingsmekanismen indleder den årlige procedure for makroøkonomiske ubalancer. Dens formål er at afdække og rette op på ubalancer, der kan hindre en velfungerende økonomi i EU.
I 2017 vil Kommissionen at gennemføre dybdegående undersøgelser i 13 EU-lande: Bulgarien, Kroatien, Cypern, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige. Formålet er at vurdere, om disse lande eventuelt befinder sig i en situation med uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer.
Grækenland er ikke en del af proceduren i 2017, da dets økonomiske politikker evalueres inden for rammerne af dets nuværende makroøkonomiske tilpasningsprogram.
Udkast til henstilling til euroområdet for 2017
I udkastet til henstilling for 2017 foreslås blandt andre foranstaltninger, at euroområdet bør følge en samlet set positiv finanspolitisk kurs, gennemføre vækstfremmende politikker og nå til enighed om en europæisk indskudsforsikringsordning.