Strategiske retningslinjer for retlige og indre anliggender

Lissabontraktaten fastslår, at Den Europæiske Union skal udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud. For at opnå dette har Det Europæiske Råd til opgave at udforme de strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning på dette område. Retningslinjerne omfatter aspekter som f.eks. retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder, grænsekontrol, migrations- og asylpolitik, politisamarbejde og retligt samarbejde samt digitalisering inden for retsvæsenet.

Den aktuelle situation

Rådet skal på samlingen 12.-13. marts 2020 drøfte de strategiske retningslinjer på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed med henblik på godkendelse heraf forud for Det Europæiske Råds møde i marts.

Retningslinjerne udgør rammen for gennemførelsen af den strategiske dagsorden 2019-2024, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2019, og som omfatter 4 byggesten:

• værdier og retsstatsprincippet
• gensidig tillid
• beskyttelse af vores fælles europæiske område
• beherskelse af nye teknologier og kunstig intelligens

Strategiske retningslinjer siden 2014

Det Europæiske Råd fastlagde i juni 2014 de strategiske retningslinjer for de kommende år på området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Retningslinjerne er i tråd med prioriteterne i EU's strategiske dagsorden, der også blev vedtaget i juni. De bygger på de fremskridt, der er opnået med Stockholmprogrammet, det flerårige program for retlige og indre anliggender for 2010-2014.

Der blev foretaget en midtvejsrevision af retningslinjerne i 2017.

• Midtvejsrevision af de strategiske retningslinjer på RIA-området - Orientering ved formandskabet

Flere oplysninger

Efter Lissabontraktatens vedtagelse fokuserede EU på at udvikle lovgivning til at opbygge stærke retlige rammer for retlige og indre anliggender. Med de strategiske retningslinjer, der blev vedtaget i juni 2014, ligger vægten nu på at gennemføre og konsolidere de nuværende juridiske instrumenter og politiktiltag. De strategiske retningslinjer fremhæver således behovet for:

• konsekvent og effektivt at gennemføre de eksisterende tiltag
• at intensivere samarbejdet
• at styrke EU-agenturernes rolle
• at udforske potentialet i nye teknologier

Det Europæiske Råd fastslog også, at det er nødvendigt at skabe bedre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker. Områder som migration og asyl, terrorbekæmpelse og beskyttelse af personoplysninger, som har en global dimension, vil skulle behandles både i EU og i forbindelserne med lande uden for EU.

Ud over disse generelle aspekter præciserede de strategiske retningslinjer også hovedprioriteterne på de forskellige områder inden for retlige og indre anliggender.

1. Beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder

EU skal sikre beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder, både i og uden for EU. Blandt disse rettigheder var der særligt fokus på databeskyttelse. På dette område var et af målene i de strategiske retningslinjer at vedtage en generel ramme for databeskyttelse. Denne nye ramme trådte i kraft i maj 2016.

• Beskyttelse og fremme af menneskerettighederne (baggrundsinformation)
• Databeskyttelsesreform (baggrundsinformation)

2. Migration, asyl og grænser

Hovedmålene på dette område var:

• at optimere de fordele, lovlig migration kan have for EU
• at tilbyde beskyttelse til dem, der har brug for det
• at bekæmpe ulovlig migration, så migranter ikke mister livet på vejen til Europa

Principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling skal være en rettesnor i denne forbindelse.

• EU's migrationspolitik (baggrundsinformation)

Lovlig migration

For at løse udfordringerne ved en aldrende befolkning skal Europa fortsat være et attraktivt sted for talenter og maksimere mulighederne ved lovlig migration. I de strategiske retningslinjer blev der slået til lyd for en dialog med erhvervslivet og andre arbejdsmarkedsparter, vedtagelse af sammenhængende og effektive regler samt aktive integrationspolitikker fra EU-landenes side.

• Sådan styrer EU migrationsstrømme (baggrundsinformation)

Asyl

EU's tilsagn om international beskyttelse kræver en stærk europæisk asylpolitik. En af hovedprioriteterne i de strategiske retningslinjer var at gennemføre det fælles europæiske asylsystem. Det vil i sidste ende give asylansøgere de samme proceduremæssige garantier og den samme beskyttelse i hele EU.

Det Europæiske Råd slog også til lyd for en styrket rolle for Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som er det EU-agentur, der skal styrke samarbejdet og støtte medlemsstaterne i asylspørgsmål.

• Reform af EU's asylregler (baggrundsinformation)

Ulovlig migration

Med hensyn til ulovlig migration opfordres der i de strategiske retningslinjer til at gøre en indsats for at tackle de grundlæggende årsager til fænomenet og bekæmpe migrationsstrømme. I begge disse aspekter spiller samarbejdet med migranters oprindelses- og transitlande en afgørende rolle. Samarbejdet på migrationsområdet er fastlagt i den samlede strategi for migration og mobilitet, som er EU's ramme for dialogen og samarbejdet med oprindelseslande uden for EU, transitlande og bestemmelseslande.

Hovedmålene inden for ulovlig migration var ifølge Det Europæiske Råd:

• at styrke og udvide de regionale beskyttelsesprogrammer
• at tackle menneskesmugling og menneskehandel effektivt
• at indføre en effektiv fælles tilbagesendelsespolitik

Grænser og visum

Manglen på kontrol ved de indre grænser og det stigende antal rejsende, der kommer til EU, kræver en effektiv og moderne forvaltning af EU's fælles ydre grænser. Det Europæiske Råd slog til lyd for:

• at modernisere grænseforvaltningen på en omkostningseffektiv måde
• at styrke bistanden fra Frontex og det nye europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur)
• at undersøge muligheden for at oprette et europæisk system af grænsevagter
• at modernisere den fælles visumpolitik

• Styrkelse af EU's ydre grænser (baggrundsinformation)

3. Sikkerhed: bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme

I kampen mod terrorisme og alvorlig og organiseret kriminalitet blev der i de strategiske retningslinjer slået til lyd for:

• at mobilisere alle instrumenter inden for retligt samarbejde og politisamarbejde
• at styrke Europols og Eurojusts rolle

Det bør understøttes med:

• en gennemgang af strategien for den indre sikkerhed
• udvikling af en samlet tilgang til cybersikkerhed og cyberkriminalitet
• forebyggelse af radikalisering og ekstremisme og tiltag til håndtering af fænomenet med udenlandske krigere

• Terrorbekæmpelse i EU (baggrundsinformation)

4. Retligt samarbejde

Det Europæiske Råd understregede, at der er behov for et ægte europæisk område med retfærdighed, hvor de forskellige retssystemer respekteres, og den gensidige tillid til retssystemerne styrkes. Blandt de vigtigste indsatsområder er:

• at fremme konsekvens og klarhed i EU-lovgivningen
• at forenkle adgangen til domstolene
• at styrke rettighederne for tiltalte og beskyttelsen af ofre
• at fremme den gensidige anerkendelse af retsafgørelser og domme
• at fremme forhandlingerne om den europæiske anklagemyndighed
• at lette aktiviteter, operationelt samarbejde og uddannelse på tværs af grænserne

5. Fri bevægelighed

Det Europæiske Råd fastholdt, at EU-borgernes ret til at færdes frit, tage ophold og arbejde i andre medlemsstater skal beskyttes, og at der skal sættes ind over for eventuelt misbrug eller svigagtige krav.