Skip to content

Sådan styrer EU migrantstrømme

EU har vedtaget forskellige regler for at styre lovlige migrantstrømme, behandle asylansøgninger og tilbagesende ulovlige migranter.

Tiltrækning af færdigheder og talent

27. april 2022 fremlagde Europa-Kommissionen en meddelelse om en tilgang til en ny og bæredygtig EU-politik for lovlig migration, der kan tiltrække færdigheder og talent, som EU har behov for med henblik på at afhjælpe manglen på arbejdskraft, og reagere på de demografiske forandringer i Europa.

Samme dag fremlagde Kommissionen også to forslag om modernisering af direktivet om en kombineret tilladelse og direktivet om fastboende udlændinge.

Talentpulje

EU er ved at oprette en talentpulje, en EU-dækkende platform. EU's talentpulje kan øge synligheden af EU's profil og give EU-arbejdsgivere bedre adgang til tredjelandsstatsborgere med specifikke færdigheder. Det bliver den første platform, som omfatter hele EU, og som har til formål at gøre international rekruttering lettere og hurtigere for erhverv med mangel på arbejdskraft i hele EU.

Den skal:

  • matche jobsøgende fra tredjelande med arbejdsgivere i EU
  • bidrage til at afhjælpe kritiske mangler på EU's indre arbejdsmarked

Hvem er målgruppen?

  • jobsøgende fra tredjelande
  • arbejdsgivere i Europa, navnlig i sektorer med mangel på arbejdskraft
  • interesserede medlemsstater kan deltage på frivillig basis

I juni 2024 nåede Rådet til enighed om sit forhandlingsmandat vedrørende EU-talentpuljen. Forhandlingerne mellem det danske formandskab og Europa-Parlamentet blev afsluttet i november 2025. I marts 2026 gav Rådet grønt lys til at oprette EU-talentpuljen.

Kombineret tilladelse

Forslaget om at revidere direktivet om en kombineret tilladelse har til formål yderligere at strømline proceduren for at gøre det lettere for medlemsstaterne at tiltrække færdigheder og talent fra tredjelande. Forslaget øger også beskyttelsen af vandrende arbejdstagere mod udnyttelse og ulige behandling.

Formålet med dette direktivforslag er at fastsætte:

  • en enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret arbejds- og opholdstilladelse
  • en garanti for et fælles sæt rettigheder for berettigede tredjelandsstatsborgere baseret på ligebehandling i forhold til statsborgerne i den medlemsstat, der udsteder den kombinerede tilladelse
  • hurtigere behandling af en ansøgning
  • muligheden for, at indehavere af en kombineret tilladelse kan skifte arbejdsgiver
  • klare instrukser, hvis indehaveren af en kombineret tilladelse bliver arbejdsløs

Rådet vedtog sin generelle indstilling 8. juni 2023. 20. december nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om at ajourføre proceduren for en kombineret tilladelse. Direktivet om en kombineret tilladelse blev vedtaget af Rådet 12. april 2024.

Fastboende udlændinge

Formålet med Kommissionens forslag fra september 2020, som også er en del af den bredere pakke om lovlig migration, er at:

  • indføre en reel status som fastboende udlænding i EU
  • styrke fastboende udlændinges ret til at flytte og arbejde i andre medlemsstater

I direktivforslaget fastsættes betingelserne for, at tredjelandsstatsborgere, der lovligt og uafbrudt har opholdt sig i en medlemsstat i mindst fem år, kan opnå EU-opholdstilladelse for fastboende eller permanent EU-opholdstilladelse.

Der vil gælde visse betingelser for, at ansøgere kan opnå status som fastboende udlænding, bl.a.:

  • Ansøgere fra tredjelande skal fremlægge dokumentation for faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at de kan forsørge sig selv og deres familiemedlemmer, samt sygeforsikring.
  • Medlemsstaterne kan også kræve, at tredjelandsstatsborgere opfylder integrationsbetingelser.

23. november 2023 nåede EU's medlemsstater til enighed om deres forhandlingsmandat til ajourføring af dette direktiv.

Højt kvalificerede arbejdstagere

Rådet vedtog 7. oktober 2021 det reviderede direktiv om det blå EU-kort. De nye regler harmoniserer indrejse- og opholdsbetingelserne for højt kvalificerede arbejdstagere fra lande uden for EU yderligere og gør det blå EU-kort mere attraktivt.

Denne EU-dækkende indrejseordning skal tiltrække og fastholde højt kvalificerede arbejdstagere, især i sektorer, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft med bestemte kompetencer, ved især at:

  • fastsætte mere rummelige indrejsekriterier
  • øge mobiliteten inden for EU
  • gøre familiesammenføring nemmere
  • forenkle procedurerne for anerkendte arbejdstagere
  • give en meget høj grad af adgang til arbejdsmarkedet

Medlemsstaterne vil kunne fastholde nationale ordninger for højt kvalificerede arbejdstagere parallelt med EU's ordning med det blå kort. De nye regler indebærer imidlertid en række bestemmelser, der skal sikre, at indehavere af et blåt EU-kort og deres pårørende ikke stilles ringere end indehavere af nationale tilladelser.

Direktivet om det blå EU-kort blev første gang vedtaget i 2009. Kommissionen foreslog en reform af reglerne i 2016.

Et kort med teksten "blåt kort" og med EU-flaget og nogle abstrakte illustrationer
Blåt EU-kort: tiltrækning af talent (Infografik)

Blåt EU-kort: tiltrækning af talent (Infografik)

Genbosætning

Genbosætning giver flygtninge med behov for beskyttelse mulighed for at rejse lovligt og sikkert ind i EU uden at sætte livet på spil ved at foretage farlige rejser.

Siden 2015 har vellykkede EU-sponsorerede genbosætningsordninger hjulpet over 98 000 af de mest sårbare personer med behov for international beskyttelse med at finde husly i Den Europæiske Union. Forud for gennemførelsen af de enkelte genbosætningsordninger giver EU-landene tilsagn om, hvor mange flygtninge de planlægger at modtage.

Ordningen for 2021-2022 omfattede for første gang tilsagn om indrejse af humanitære årsager ud over tilsagnene om genbosætning.

Sammen med programmer for indrejse af humanitære årsager har EU's medlemsstater indtil videre ydet beskyttelse til omkring 130 000 personer:

  • 19 455 i 2015-2017 svarende til 86 % af de samlede tilsagn
  • 45 570 i 2018-2019 svarende til 91 % af de samlede tilsagn
  • 24 656 i 2020-2021 svarende til 72 % af de samlede tilsagn
  • 33 800 i 2021-2022 (næsten 5 000 personer under genbosætningsprogrammer og 28 800 under programmer for indrejse af humanitære årsager)

Gennemførelsesperioden for ordningen for 2020-2021 blev forlænget på grund af coronaviruspandemien. Medlemsstaternes tilsagn om genbosætning og indrejse af humanitære årsager blev fortsat gennemført i løbet af 2022.

I juli 2022 indledte Europa-Kommissionen tilsagnsrunden om genbosætning og indrejse af humanitære årsager for 2023-2025 og opfordrede medlemsstaterne til at fremlægge:

  • tilsagn for 2023
  • en prognose for tilsagn for 2024-2025 (i det omfang det er muligt)

Ud over genbosætningsordningerne er flere end 37 300 personer blevet genbosat i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016.

I 2016 foreslog Europa-Kommissionen en forordning om en EU-genbosætningsramme for at garantere sikre og lovlige adgangsveje til international beskyttelse for dem, der har behov for det. På denne måde vil EU gå fra ad hoc-genbosætningsordninger til en mere stabil ramme med større bæredygtighed og forudsigelighed.

Andre lovlige migrantstrømme

Studerende og forskere

I 2016 vedtog EU et direktiv, der fastlægger betingelserne for ikke-EU-borgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter og au pair-ansættelse.

Reglerne hjælper med at:

  • gøre EU til et af verdens førende ekspertisecentre
  • fremme EU i den globale konkurrence om talent og lederskab
  • øge EU's samlede konkurrenceevne og vækstrater
  • fremme frembringelsen og opnåelsen af viden og kompetencer
  • udvikle solidaritet og bidrage til stærkere social samhørighed
  • bidrage til gensidig berigelse og kendskab til andre kulturer

Desuden fremmer EU mobiliteten blandt studerende, forskere og iværksættere gennem sit Erasmus+-program, som har et anslået budget på 26,2 mia. €. Det er næsten dobbelt så meget som for det foregående program (2014-2020). Programmet for 2021-2027 har stor fokus på social inklusion, den grønne og den digitale omstilling og fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv.

Sæsonarbejdere

EU's økonomi er afhængig af et stort antal sæsonarbejdere fra lande uden for EU, da den står over for en stigende mangel på arbejdskraft.

Rådet og Parlamentet vedtog direktivet om sæsonarbejdere i 2014. Det fastsætter, på hvilke betingelser ikke-EU-borgere kan indrejse og opholde sig i EU som sæsonarbejdere.

Reglerne hjælper med at:

  • harmonisere og forenkle indrejsereglerne medlemsstaterne imellem
  • beskytte sæsonarbejdere fra ikke-EU-lande mod udnyttelse og dårlige arbejdsvilkår
  • tackle problemet med sæsonarbejdere fra ikke-EU-lande, der opholder sig irregulært i EU

Virksomhedsintern udstationering

I 2014 vedtog Rådet og Parlamentet et direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere.

Takket være de nye regler kan ikke-EU-borgere ansøge om adgang til indrejse i EU som leder, specialist eller ansat praktikant i forbindelse med en virksomhedsintern udstationering.

Familiesammenføring

Familiesammenføring giver personer med lovligt ophold i EU mulighed for, at deres familiemedlemmer kan slutte sig til dem. Det hjælper ikke-EU-borgere med at blive bedre integreret i samfundet.

EU-reglerne om familiesammenføring er fastsat i direktivet om ret til familiesammenføring, som indfører fælles regler for udøvelse af retten til familiesammenføring i EU (bortset fra Irland og Danmark).

  • Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:

    EN

Asylansøgere

Det fælles europæiske asylsystem fastsætter fælles minimumsstandarder for behandlingen af asylansøgere. I praksis behandles asylansøgere ikke ens, og anerkendelsesprocenten varierer mellem medlemsstaterne.

Det har ført til, at mange asylansøgere flytter inden for EU for at finde det bedste land at søge asyl i. Den praksis kaldes "asylshopping".

Migrationskrisen har forstærket problemet og vist, at der er behov for bedre harmonisering af asylprocedurerne og -standarderne.

Denne infografik viser en oversigt over asylansøgere i EU mellem 1990 og 2022.
Asylansøgninger i EU (Infografik)

Asylansøgninger i EU (Infografik)

Tilbagesendelsespolitik og tilbagetagelsesaftaler

EU's tilbagesendelsespolitik er baseret på tilbagesendelsesdirektivet. Direktivet opstiller klare, gennemsigtige og fair regler for tilbagesendelse af ikke-EU-borgere med ulovligt ophold.

Direktivet understreger også behovet for at indgå tilbagetagelsesaftaler med lande uden for EU. Disse aftaler er afgørende for gennemførelsen af EU's tilbagesendelsespolitik, idet de fastsætter regler for tilbagesendelse af personer, der opholder sig ulovligt i EU, til deres oprindelseslande.

EU forhandler og indgår tilbagetagelsesaftaler med ikke-EU-lande. Rådet giver Kommissionen mandat til at forhandle sådanne aftaler med de pågældende ikke-EU-lande.

EU har nu indgået 18 tilbagetagelsesaftaler. Cotonouaftalen – rammen for EU's forbindelser med 79 lande i Afrika, Caribien og Stillehavet – indeholder også bestemmelser om tilbagesendelse af irregulære migranter til deres oprindelseslande.

Ud over tilbagetagelsesaftaler har EU også indgået tilbagesendelsesordninger med en række ikke-EU-lande med samme formål.

Det Europæiske Råd og Rådet understreger regelmæssigt behovet for at styrke og forbedre effektiviteten af EU's tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitik ved at gennemføre de eksisterende tilbagetagelsesaftaler og tilbagesendelsesordninger fuldt ud og indgå nye ordninger.

I september 2018 foreslog Kommissionen en reform af EU's fælles regler for tilbagesendelse. De foreslåede ændringer skal gøre de nuværende regler mere effektive. 7. juni 2019 fastlagde Rådet sin holdning til nye regler, der skal forbedre tilbagesendelsers effektivitet.

I december 2025 nåede Rådet til enighed om sin holdning til nye EU-regler, der skal gøre tilbagesendelsesprocedurerne hurtigere, enklere og mere effektive for personer uden lovlig opholdsret i EU. Den foreslåede forordning indfører fælles EU-dækkende procedurer, tydeligere forpligtelser for tilbagesendte personer og muligheden for at oprette tilbagesendelsescentre i tredjelande, styrke samarbejdet og forbedre håndhævelsen af tilbagesendelsesafgørelser.

I juni 2026 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til enighed om den nye EU-lovgivning, der baner vejen for hurtigere og mere effektive tilbagesendelsesprocedurer i hele EU. Enigheden supplerer pagten om migration og asyl og støtter en effektiv gennemførelse heraf.

Emner

Seneste gennemgang: 30. marts 2025