Hvad er de største cybertrusler i EU?
Cybertruslerne tager til i omfang og kompleksitet. EU-landene styrker cybersikkerheden for at beskytte kritisk infrastruktur, økonomisk stabilitet og privatlivets fred på internettet.
Hvorfor det er afgørende at øge cybersikkerheden
En cybertrussel er enhver ondsindet aktivitet, der har til formål at kompromittere integriteten, fortroligheden eller tilgængeligheden af digitale systemer, netværk eller data.
Cybertruslerne stiger fortsat i hele Europa og resten af verden. I 2020 nåede de samlede økonomiske omkostninger ved cyberkriminalitet op på et dobbelt så højt niveau som i 2015.
Antallet af cyberangreb tager ikke blot til, men bliver også mere komplekse, da kriminelle nu anvender avancerede teknikker, herunder generativ kunstig intelligens (AI), der gør deres angreb vanskeligere at opdage og imødegå.
Sådan bekæmper EU cyberkriminalitet
Større cybertrusler, der påvirker EU
Angrebene bliver mere sofistikerede og varierede og rettes mod en lang række sektorer. Ifølge EU's agentur for cybersikkerhed (ENISA) er disse de vigtigste cybertrusler, der i øjeblikket påvirker EU:
trusler mod tilgængelighed
angreb rettet mod tilgængeligheden af et system eller en tjeneste ved at udtømme ressourcer eller overbelaste netinfrastrukturen
ransomware
angriberne tager kontrol over aktiver, kræver løsepenge for at genoprette adgangen eller for ikke at offentliggøre data
trusler mod data
uautoriseret adgang til følsomme, fortrolige eller beskyttede data, der har til formål at manipulere, videregive eller ødelægge oplysninger
social manipulation
manipulerende taktikker, der narrer ofrene til at begå kritiske fejl eller overdrage følsomme oplysninger
malware
skadelig software, der er designet til at infiltrere systemer, volde skade, forstyrre tjenester og stjæle data
forsyningskædeangreb
angreb rettet mod en organisation via sårbarheder i dens forsyningskæde med potentielle kaskadevirkninger
Trusler mod tilgængelighed udgør 46 % af cybertruslerne
Trusler mod tilgængelighed, ransomware og trusler mod data er de største cybertrusler i EU.
Trusler mod tilgængelighed – 46 %
Ransomware - 27 %
Trusler mod data - 16 %
Andre - 11 %
Hovedaktørerne bag cyberangreb
Cybertrusselsaktørerne er meget forskellige og spænder primært fra statstilknyttede grupper til økonomisk motiverede kriminelle, private enheder og hacktivister. Hver gruppe har sine egne metoder og mål:
- aktører med forbindelse til stater
regeringstilknyttede grupper, som udfører angreb med politiske eller strategiske mål, f.eks. spionage - cyberkriminelle aktører
søger økonomisk gevinst gennem opportunistiske angreb såsom social manipulation - angrebsaktører i den private sektor
enheder, der udvikler og sælger cybervåben, ofte til regeringer og privatpersoner - hacktivister
deltager i at skabe forstyrrelse og hacking med henblik på politiske eller sociale forandringer, undertiden støttet af en statstilknyttet aktør
Sektorer, der er mest udsat for cybertrusler
Næsten 20 % af alle cyberangreb er rettet mod organisationer i den offentlige forvaltning, en helt afgørende sektor for offentlige tjenester og sikkerhed. Derefter følger sektorerne transport (11 %), finans (9 %), digital infrastruktur (9 %), erhvervstjenester (8 %), den brede offentlighed (8 %) og fremstillingsvirksomhed (6 %).
Offentlig forvaltning - 19 %
Transport - 11 %
Finans - 9 %
Digital infrastruktur - 9 %
Se også
Cybersikkerhed i EU: strategi og centrale politikker
Cybersikkerhed: social engineering
Onlinesikkerhed
Seneste gennemgang: 5. februar 2025