Sådan bekæmper EU cyberkriminalitet

Cyberkriminalitet i EU

Cyberangreb og cyberkriminalitet er i fremgang i hele Europa, både i omfang og kompleksitet. Denne tendens forventes at stige yderligere, efterhånden som antallet af tilsluttede husstande og enheder tager til. I 2024 havde 94 % af husstandene i EU adgang til internettet mod ca. 80 % i 2014. 71 % af alle personer i alderen 16-74 år i EU brugte internetforbundne enheder i 2024.

Ved cyberkriminalitet forstås kriminelle aktiviteter, der udføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsnet og informationssystemer. Det antager forskellige former. Kriminelle kan f.eks.:

• få kontrol over personlige enheder ved hjælp af malware
• stjæle eller kompromittere personoplysninger og intellektuel ejendom med henblik på at begå onlinesvindel
• bruge internettet og sociale medieplatforme til at distribuere ulovligt indhold
• bruge "mørkenettet" til at sælge ulovlige varer og hackingtjenester

Visse former for cyberkriminalitet som f.eks. seksuel udnyttelse af børn online påfører ofrene alvorlige skader.

EU's tiltag mod cyberkriminalitet

EU arbejder på at bekæmpe kriminelle aktiviteter online og styrke sikkerheden online i hele Europa. Tiltagene har til formål at:

forbedre forebyggelsen, efterforskningen og retsforfølgningen af cyberkriminalitet, bl.a. seksuel udnyttelse af børn

samarbejde med partnere fra industrien om at styrke og beskytte borgerne online

styrke de retshåndhævende myndigheders og retsvæsenets kapacitet

Gennem denne indsats sigter EU mod at skabe et sikrere og mere modstandsdygtigt digitalt miljø for alle.

• EU's bekæmpelse af organiseret kriminalitet
• Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet (Europol)
• EU-direktiv om angreb på informationssystemer (EU-Tidende)

Forebyggelse og efterforskning af cyberkriminalitet

Flere vigtige centre i EU spiller en afgørende rolle med hensyn til at forebygge og efterforske cyberkriminalitet:

• Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet, der er et specialiseret agentur oprettet af Europol, hjælper EU-landene med at efterforske onlinekriminalitet og optrævle kriminelle netværk
• den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT), der er et sikkerhedsinitiativ, der er iværksat af medlemsstaterne, og som identificerer og håndterer trusler fra organiseret international kriminalitet Bekæmpelse af cyberangreb er en af dens prioriteter.

Børns sikkerhed online

I 2021 vedtog EU ny lovgivning om de midlertidige foranstaltninger, der gør det muligt for udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. webbaserede e-mail- og beskedtjenester, fortsat at afsløre, fjerne og indberette seksuelt misbrug af børn online. Det også omfatter bekæmpelse af grooming, indtil der er indført permanent lovgivning. De foranstaltninger trådte i kraft i august 2021 og udløb i 2024. I april 2024 forlængede EU foranstaltningerne indtil april 2026.

I maj 2022 foreslog Europa-Kommissionen ny lovgivning for at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn online. De nye regler drøftes i øjeblikket i Rådet.

• Rådet giver endeligt grønt lys for forlængelsen af en foranstaltning til beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug (pressemeddelelse, 29. april 2024)
• Seksuelt misbrug af børn (Europa-Kommissionen)

Svig med kontantløse betalinger

Svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter udgør en alvorlig trussel mod EU's sikkerhed og giver en betydelig indtægt for organiseret kriminalitet. Denne form for svig påvirker desuden forbrugernes tillid til sikkerheden i digitale teknologier.

I april 2019 vedtog EU regler til bekæmpelse af svig med kontantløse betalinger.

• EU indfører skærpede regler til bekæmpelse af svig med kontantløse betalinger (pressemeddelelse, 9. april 2019)

Retsvæsen og retshåndhævelse

EU's regler og politikker behandler også andre rets- og retshåndhævelsesaspekter af bekæmpelsen af cyberkriminalitet og kriminalitet generelt, f.eks. adgang til elektronisk bevismateriale, kryptering og lagring af data.

Adgang til elektronisk bevismateriale

Kriminelle benytter digital teknologi til at begå forbrydelser og skjule ulovlige aktiviteter. Retshåndhævende og judicielle myndigheder er derfor i stigende grad afhængige af elektronisk bevismateriale såsom SMS'er, e-mails eller beskedapps i forbindelse med deres strafferetlige efterforskninger og retsforfølgelser.

Derfor arbejder EU på nye regler, der skal gøre det lettere og hurtigere at få adgang til elektronisk bevismateriale på tværs af grænserne.

• Bedre adgang til elektronisk bevismateriale til bekæmpelse af kriminalitet

Kryptering

EU søger at føre en aktiv debat med teknologiindustrien for at finde den rette balance mellem at sikre fortsat brug af en stærk krypteringsteknologi og garantere de retshåndhævende og judicielle myndigheders beføjelser til at operere på samme vilkår som i offlineverdenen.

Rådet vedtog i december 2020 en resolution om kryptering, der fremhæver behovet for sikkerhed både ved hjælp af og på trods af kryptering.

• Kryptering: Rådet vedtager resolution om sikkerhed ved hjælp af kryptering og på trods heraf (pressemeddelelse, 14. december 2020)

Lagring af data

For at bekæmpe kriminalitet effektivt i dag er det vigtigt, at udbyderne lagrer visse data, som kan videregives på visse strenge betingelser med henblik på at bekæmpe kriminalitet. Lagring af data kan imidlertid krænke individuelle grundlæggende rettigheder, særligt retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.

Rådet har vedtaget konklusioner om lagring af elektroniske kommunikationsdata med henblik på bekæmpelse af kriminalitet. Rådet har givet Kommissionen til opgave at indsamle yderligere oplysninger og afholde målrettede høringer som led i en omfattende undersøgelse af mulige datalagringsløsninger, bl.a. om muligheden for et fremtidigt lovgivningsinitiativ.

• Lagring af data for at bekæmpe kriminalitet: Rådet vedtager konklusioner (pressemeddelelse, 6. juni 2019)

Se også