Beskyttelse af borgerne mod kviksølvforurening

25. april 2017 vedtog Rådet en forordning om menneskeskabte udledninger og udslip af kviksølv og kviksølvforbindelser til luft, vand og jord.

Kviksølv er et meget giftigt stof, der udgør en alvorlig global risiko for menneskers sundhed og miljøet, bl.a. gennem tilstedeværelsen af methylkviksølvforbindelser i fisk, skaldyr, økosystemer og vilde dyr og planter.

Den nye forordning vil sikre et højt beskyttelsesniveau og begrænse forureningen som følge af aktiviteter og processer, hvor der indgår kviksølv.

Til det formål fastsætter forordningen foranstaltninger og betingelser på EU-niveau for at kontrollere og indskrænke:

• brug og oplagring af og handel med kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvblandinger
• fremstilling og brug af og handel med produkter tilsat kviksølv
• brug af kviksølv i tandfyldningsamalgam
• og for at sikre en passende håndtering af kviksølvaffald.

Aktiviteter som f.eks. udvinding af kviksølv, brug af kviksølv i produkter og industrielle processer, småguldminedrift, kulforbrænding og håndtering af kviksølvaffald kan være kilde til udledninger og udslip af dette farlige stof med miljø- og sundhedsrisici til følge.

Baggrund og næste skridt

Forslaget, der også ophæver forordning (EF) nr. 1102/2008, blev forelagt af Kommissionen 2. februar 2016.

14. marts 2017 vedtog Europa-Parlamentet sin førstebehandlingsholdning. Nu hvor Rådet har godkendt sin holdning, kan forordningen offentliggøres i EU-Tidende, når både Europa-Parlamentets og Rådets formand har undertegnet retsakten, der træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen.

De nye regler skaber større juridisk klarhed og gennemsigtighed og vil gælde fra 1. januar 2018, hvor de træder i stedet for forordning (EF) nr. 1102/2008.

International rækkevidde: Minamatakonventionen

Kviksølv kan transporteres over lange afstande, når det først er afgivet til luft eller vand. Derfor kan EU ikke på egen hånd sikre borgernes beskyttelse mod kviksølvets sundhedsskadelige virkninger. Kviksølvforurening skal også tackles på internationalt niveau.

Den nye forordning behandler dette spørgsmål, idet den fastsætter bestemmelser, der vil gøre det muligt for Unionen og EU-landene at godkende, ratificere og gennemføre Minamatakonventionen om kviksølv. Den vil også sikre, at EU-lovgivningen er i tråd med konventionen.

Minamatakonventionen, der blev vedtaget i Kumamoto (Japan) 10. oktober 2013, er en juridisk bindende traktat, der fastlægger en reguleringsramme for begrænsningen af kviksølvforurening på verdensplan. Konventionen er ved at blive ratificeret af signatarstaterne og regionale organisationer. EU og EU-landene har givet tilsagn om at ratificere den, og de nødvendige foranstaltninger vil blive truffet for at sikre, at det også sker.

• Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv (EP's førstebehandlingsholdning)
• Kommissionens forslag
• Minamata Convention website