Nye regler for aftaler om levering af digitalt indhold ‑ Rådet vedtager sin holdning

8. juni vedtog Rådet sin holdning til direktivet om fastsættelse af nye regler for aftaler mellem virksomheder og forbrugere om levering af digitalt indhold og digitale tjenester.

Formålet med de nye regler er at sikre et højt niveau af beskyttelse og retssikkerhed for europæiske forbrugere, særlig når de køber på tværs af grænserne, samt at gøre det lettere for virksomheder, især SMV'er, at sælge i hele EU.

"Uanset om det drejer sig om onlinemusik og ‑film, apps eller tjenester såsom Facebook og YouTube, vil disse nye regler skabe mere sikkerhed for forbrugere og leverandører, når de køber og sælger på tværs af grænserne. Det er et ambitiøst, men fint og afbalanceret kompromis, der handler om at sikre rettigheder for de europæiske forbrugere og samtidig give mulighed for at skabe nye forretningsmuligheder for EU-virksomheder ved at fremme innovation og konkurrence."

Det maltesiske formandskab

Hovedelementer i Rådets holdning

De vigtigste elementer i det kompromis, som Rådet er nået frem til, vedrører:

• direktivets anvendelsesområde, navnlig indlejret digitalt indhold, interpersonelle kommunikationstjenester "over the top" (OTT'er), pakkeaftaler og behandling af personoplysninger. Vedrørende sidstnævnte aspekt fastsætter teksten, at forbrugerne bør have ret til aftalemæssige beføjelser ikke kun i forbindelse med aftaler, hvor de betaler en pris for det digitale indhold eller den digitale tjeneste, men også i tilfælde, hvor de kun leverer personoplysninger, der vil blive behandlet af leverandører. Når en leverandør udelukkende behandler personoplysninger med henblik på levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste eller for at opfylde de retlige krav, som leverandøren er undergivet, finder direktivet dog ikke anvendelse
• beføjelser i tilfælde af manglende levering eller manglende overensstemmelse. Med henblik på at beskytte både forbrugernes og leverandørernes interesser fastsætter teksten, at leverandører bør have en ny mulighed i tilfælde af manglende levering, før den pågældende aftale kan ophæves. Med hensyn til manglende overensstemmelse giver teksten mere fleksibilitet til gennemførelsen på nationalt plan ved at fastsætte betingelser for anvendelse af de forskellige beføjelser snarere end at fastlægge et strengt hierarki mellem de forskellige beføjelser
• tidsfrister for leverandørers ansvar. For at tage højde for forskellene på nationalt plan harmoniserer kompromisteksten ikke fuldt ud forskrifter eller garantiperioder, men fastsætter, at leverandørers ansvar i tilfælde af manglende overensstemmelse ikke må være kortere end to år
• periode, hvor bevisbyrden er omvendt. Denne periode, hvor leverandøren har bevisbyrden i tilfælde af manglende overensstemmelse, er fastsat til et år.

Baggrund

Direktivet vedrører aftaler mellem virksomheder og forbrugere om levering af digitalt indhold og omfatter: data, der fremstilles og leveres i digital form (f.eks. musik, onlinevideoer mv.), tjenester, der muliggør generering, behandling eller lagring af data i digital form (f.eks. cloudlagring), tjenester, der muliggør deling af data (f.eks. Facebook, YouTube mv.), og varige medier, der udelukkende anvendes til levering af digitalt indhold (f.eks. DVD'er).

Kommissionen forelagde 9. december 2015 forslaget til direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold sammen med et forslag til et direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer.

Næste skridt

Forhandlinger med Parlamentet vil blive indledt, når det har fastlagt sin holdning, sandsynligvis i efteråret.

• Direktiv om levering af digitalt indhold og digitale tjenester ‑ dokument om den generelle indstilling
• Det digitale indre marked i Europa