Sikkerhed og forsvar
Hvordan EU reagerer på konflikter og kriser uden for sine grænser og støtter sine partnerlande i at opbygge deres forsvarskapaciteter.
EU øger sit forsvarsberedskab og investerer mere i forsvar for at håndtere umiddelbare og fremtidige udfordringer og trusler.
Der træffes modige foranstaltninger, bl.a. i forbindelse med den eksistentielle udfordring, som Ruslands angrebskrig mod Ukraine udgør.
Forøgelse af forsvarsudgifterne
EU og dets medlemsstater øger deres forsvarsudgifter og -investeringer i en tid med en radikalt ændret sikkerhedssituation.
I 2024 nåede medlemsstaternes forsvarsudgifter op på 343 mia. €, hvoraf 106 mia. € blev brugt på investeringer. I 2025 vil de nå op på anslået 381 mia. €.
EU's plan for forsvarsberedskab
Sikkerhed og forsvar er fortsat nationale kompetencer. EU supplerer og forstærker medlemsstaternes individuelle indsats ved at støtte øgede nationale forsvarsudgifter og anvende EU-budgetmidler i forsvarssektoren. Blandt de seneste EU-initiativer kan nævnes:
Et finansielt instrument, der yder op til 150 mia. € i lån for at hjælpe medlemsstaterne med at øge forsvarsinvesteringerne gennem fælles indkøb.
EU giver medlemsstaterne mulighed for at anvende den nationale undtagelsesklausul til at give dem yderligere budgetfleksibilitet og på denne måde bruge flere penge på forsvar.
Et finansieringsprogram, der yder 1,5 mia. € i form af tilskud til at styrke Europas forsvarsindustri i perioden 2025-2027.
Fonden fremmer grænseoverskridende samarbejde om forsvarsforskning og -udvikling. Den har et budget på 8,8 mia. € for perioden 2021-2027.
Nye EU-foranstaltninger vil forenkle de retlige og administrative rammer, der gælder for forsvarssektoren. Lovgivningspakken er en del af EU's forenklingsdagsorden.
EU tilstræber at mobilisere private investeringer i forsvarssektoren gennem Den Europæiske Investeringsbank og ved at fremskynde opsparings- og investeringsunionen.
Indsats for at opnå et sikkert Europa og en stabil verden
EU har ingen stående hær. Det er afhængigt af de aktiver, som EU-medlemsstaterne stiller til rådighed, til at indsætte civile og militære missioner og operationer i hele verden inden for rammerne af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
Militære operationer og missioner modtager finansiering inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet, et instrument, der også støtter tredjelandes væbnede styrker gennem bistandsforanstaltninger.
Civile og militære missioner og operationer
Den europæiske fredsfacilitet
Samarbejde med FN, NATO og lande uden for EU
Partnerskaber inden for sikkerhed og forsvar er en uundværlig søjle i EU's indsats for at fremme fred rundt om i verden. EU arbejder tæt sammen med FN om fredsoperationer og krisestyring, mens NATO fortsat er afgørende for euro-atlantisk sikkerhed og stabilitet.
EU har forskellige ordninger med lande uden for EU, bl.a. bilaterale sikkerheds- og forsvarspartnerskaber.
Militær støtte til Ukraine
Siden Rusland indledte sin omfattende invasion af Ukraine, har EU og dets medlemsstater øget deres militære støtte til Ukraines væbnede styrker markant.
EU's militære bistand har til formål at styrke de ukrainske væbnede styrkers kapaciteter og modstandsdygtighed og beskytte civilbefolkningen mod Ruslands militære aggression.
Andre områder af samarbejdet om sikkerhed og forsvar
Seneste explainere
Samarbejdet mellem EU og NATO
Europæisk forsvarsberedskab
EU-finansiering af forsvar
Seneste gennemgang: 15. april 2026