EU's samarbejde med De Forenede Nationer
EU og FN er fast besluttet på at opretholde det multilaterale system, der styrer de globale forbindelser, på en måde, der er til gavn for alle. EU og dets medlemslande er tilsammen den største økonomiske bidragyder til FN-systemet.
EU og FN
De Forenede Nationer (FN) er kernen i verdens multilaterale system og fungerer som en platform for dialog, samarbejde og kollektiv indsats.
EU og FN er fast besluttet på at opretholde det multilaterale system, der styrer de globale forbindelser, på en måde, der er til gavn for alle. Dette engagement har rod i den overbevisning, at det internationale samfund for at kunne reagere på globale kriser, udfordringer og trusler har behov for et effektivt multilateralt system, som bygger på universelle regler og værdier.
I årenes løb har EU opbygget tætte forbindelser med FN. EU deltager i FN's årlige generalforsamling (UNGA) og har delegationer, der er akkrediteret ved FN i Genève, New York, Paris, Rom og Wien.
Samarbejdet mellem EU og FN dækker flere områder og spørgsmål, bl.a. menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, klimaændringer og miljøbeskyttelse, digitale spørgsmål, fredsopbygning, nedrustning og ikkespredning, humanitær bistand, bekæmpelse af korruption og kriminalitet, fremme af global sundhedssikkerhed, forvaltning af migrationsstrømme og arbejdsrelaterede spørgsmål.
I en tid med globale geopolitiske udfordringer, herunder Ruslands angrebskrig mod Ukraine, tilslutter EU sig fortsat De Forenede Nationers pagt og grundsætningerne deri.
EU's finansielle støtte til FN
EU og dets medlemslande er tilsammen den største økonomiske bidragyder til FN-systemet.
EU's medlemsstater finansierer i fællesskab en fjerdedel af FN's almindelige budget, og EU og medlemsstaterne yder tilsammen en tredjedel af alle finansielle bidrag til FN's agenturer, fonde og programmer.
Mellem 2013 og 2024 afsatte EU i alt over 33 mia. € til FN's agenturer, fonde og programmer, hvoraf 18 % gik til Verdensfødevareprogrammet (WFP), 14 % til FN's Børnefond (UNICEF), 13 % til FN's Udviklingsprogram (UNDP), 10 % til FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og 45 % til andre organer, fonde og programmer.
I 2024 ydede EU ca. 3,9 mia. € i frivillige bidrag til FN. Det er det største multilaterale bidrag til FN.
EU's medlemsstater har bidraget med næsten 12,7 mia. €.
Deltagelse i FN-organer
FN's Generalforsamling
FN's Generalforsamling er FN's vigtigste drøftende, beslutningstagende og repræsentative organ. Alle 193 FN-medlemsstater er medlemmer af Generalforsamlingen og har samme stemme. EU har styrket observatørstatus.
Det giver EU mulighed for at deltage i debatter, fremsætte forslag, deltage i forhandlinger og deltage i generaldebatten hvert år i september. EU's særstatus omfatter ikke stemmeret, men EU koordinerer blandt sine 27 medlemsstater med henblik på at fremlægge fælles holdninger.
Formanden for Det Europæiske Råd, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions delegation ved De Forenede Nationer i New York kan derfor fremlægge EU's og dets medlemsstaters holdninger i FN's Generalforsamling.
Desuden har EU fået ret til at svare én gang på en tale om EU's holdninger og til mundtligt at fremsætte forslag og ændringer – en mulighed, som ingen anden observatør har.
Da EU opnåede styrket observatørstatus i 2011, blev det aftalt, at formanden for Det Europæiske Råd vil tale til Generalforsamlingen på EU's vegne.
FN's Sikkerhedsråd
FN's Sikkerhedsråd er det vigtigste globale organ og har ansvaret for at sikre international fred og sikkerhed. Det består af fem permanente medlemmer og ti ikkepermanente medlemmer, der vælges for to år ad gangen af Generalforsamlingen.
I øjeblikket er der fire EU-medlemsstater i FN's Sikkerhedsråd. Frankrig som permanent medlem og Danmark, Grækenland og Letland som ikkepermanente medlemmer. Fra januar 2027 tilslutter Østrig og Portugal sig Sikkerhedsrådet som ikkepermanente medlemmer for valgperioden 2027-2028.
I henhold til EU-retten skal EU's medlemmer i FN's Sikkerhedsråd handle i fællesskab og fremme EU's holdninger og interesser.
EU's prioriteter i FN
Hvert år vedtager Rådet konklusioner om EU's prioriteter for FN's Generalforsamling og i FN's menneskerettighedsfora.
Prioriteter i FN's Generalforsamling
Rådet bekræfter i sine konklusioner om prioriteterne for FN's 81. generalforsamling (september 2026 – september 2027), der blev vedtaget i juli 2026, på ny EU's engagement i et effektivt, inkluderende og regelbaseret multilateralt system, der er fast forankret i FN-pagten og folkeretten.
Rådet understreger, at det er i alles kollektive og individuelle interesse at sikre respekt for folkeretten og alle staters suveræne ligeberettigelse og territoriale integritet, at forpligte sig til en fredelig bilæggelse af tvistigheder og at investere i internationalt samarbejde.
EU vil fortsat være en forudsigelig, pålidelig og troværdig partner og vil fortsat samarbejde med partnere, der er fast besluttet på at forsvare og værne om folkeretten og finde globale løsninger på fælles udfordringer.
I erkendelse af behovet for, at det multilaterale system udvikler sig, er EU parat til at fremme reformer, der gør FN mere effektivt, omkostningseffektivt og lydhørt. EU og dets medlemsstater forbliver tilsammen FN's største og mest pålidelige politiske og finansielle bidragydere.
EU's indsats i FN i det kommende år vil være styret af følgende overordnede prioriteter:
- forsvare og udvikle et effektivt, virkningsfuldt og inklusivt multilateralt system, der er fast forankret i FN-pagten og folkeretten, herunder den internationale humanitære ret og den internationale menneskerettighedslovgivning
- fremme reformer i retning af et mere effektivt, omkostningseffektivt og lydhørt FN på tværs af alle tre søjler gennem partnerskaber og koalitioner
- styrke FN's freds- og sikkerhedsarkitektur baseret på forebyggelse og opretholdelse af fred
- fremme velstand og bæredygtig udvikling frem mod 2030 og derefter
Prioriteter i menneskerettighedsfora
Rådet understreger i sine konklusioner om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2026, at EU er urokkeligt besluttet på at sikre universel respekt for og beskyttelse og opfyldelse af menneskerettighederne for alle overalt.
Rådet betoner, at folkeretten, herunder FN-pagten, under alle omstændigheder skal overholdes, og at EU vil benytte enhver lejlighed i multilaterale fora til at imødegå tilbageslaget for menneskerettighederne.
EU's prioriteter omfatter:
- Ruslands angrebskrig mod Ukraine og menneskerettighedskrænkelserne i Rusland og Belarus
- menneskerettighedskrænkelserne i de besatte palæstinensiske områder og i Iran
- en fredelig og inkluderende demokratisk overgang i Venezuela
- ansvarliggørelsesmekanismen for Afghanistan
EU vil også fokusere på at sætte en stopper for straffrihed og sikre ansvarliggørelse samt på civilsamfundets råderum.
I konklusionerne understreger Rådet, at fælles vedtagne regler og effektive og inkluderende multilaterale institutioner med De Forenede Nationer i centrum er det bedste middel til at sikre fred, sikkerhed, menneskerettigheder, velstand og bæredygtig udvikling for alle.
Samarbejdsområder mellem EU og FN
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling
FN's 2030-dagsorden, der blev vedtaget i 2015, præger en stor del af EU's interne og eksterne politikudformning. Flere centrale EU-politiske initiativer – som den europæiske grønne pagt og Global Gateway – er styret af de 17 mål for bæredygtig udvikling, der er indeholdt i dagsordenen.
EU og dets medlemsstater er fast besluttet på at fastholde EU's position som den største globale yder af officiel udviklingsbistand, som spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af 2030-dagsordenen.
Fredsoperationer og krisestyring
EU og FN er partnere med hensyn til at fremme en regelbaseret verdensorden og multilaterale løsninger på presserende globale udfordringer. Et tæt samarbejde baseret på gensidig fordel, gensidighed og fælles ejerskab øger sammenhængen mellem og effektiviteten af EU's og FN's missioner og operationer, der ofte gennemføres i samme land på samme tid.
I 2003 udstedte EU og FN en fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og FN om krisestyring. Siden da har de styrket deres strategiske partnerskab om fredsoperationer og krisestyring yderligere. 20. oktober 2025 vedtog Rådet konklusioner om opgradering af det strategiske partnerskab mellem EU og FN om fred og sikkerhed.
- FN's menneskerettighedsfora: Rådet godkender EU's prioriteter for 2026 (pressemeddelelse, 30. januar 2026)
- Rådets konklusioner om opgradering af det strategiske partnerskab mellem EU og FN om fred og sikkerhed: fælles prioriteter 2025-2028 (20. oktober 2025)
Menneskerettigheder
Ved at støtte menneskerettighedsforkæmperes arbejde, bekæmpe forskelsbehandling og styrke de demokratiske institutioner samarbejder EU og FN om at fremme og beskytte menneskerettighederne på verdensplan.
EU er fast besluttet på at opretholde menneskerettighedernes universalitet og udelelighed og er en urokkelig tilhænger af FN's menneskerettighedssystem.
Humanitær bistand
EU arbejder tæt sammen med FN om at yde nødhjælp, genopbygge beskadiget infrastruktur og støtte sårbare befolkningsgrupper, der er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer som f.eks. væbnede konflikter, tørke, oversvømmelser, jordskælv og orkaner.
EU har ydet humanitær bistand til over 110 lande og når ud til millioner af mennesker hvert år. EU og dets medlemsstater er de største donorer af humanitær bistand i verden.
Klimaændringer og miljøbeskyttelse
EU og FN arbejder tæt sammen om at håndtere klimaændringer og biodiversitet. De samarbejder om at gennemføre Parisaftalen, fremme bæredygtig land- og havforvaltning og gennemføre den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet.
I indsatsen for at fremme Parisaftalens gennemførelse understreger EU også tilpasningen mellem 2030-dagsordenen og den europæiske grønne pagt.
Global sundhed og forvaltning
EU og FN arbejder sammen om forskellige sundhedsrelaterede spørgsmål med henblik på at tackle globale sundhedsudfordringer, fremme folkesundheden og forbedre den globale sundhedssikkerhed. Disse mål indgår alle i EU's globale sundhedsstrategi.
EU og dets medlemsstater er de største bidragydere til FN's sundhedsorganisation, WHO.
Seneste gennemgang: 31. juli 2026