EU's samarbejde med De Forenede Nationer
EU går ind for multilateralisme med et stærkt og effektivt FN i centrum. EU-Rådet vedtager hvert år EU's prioriteter i FN og FN's Generalforsamling.
EU og FN
EU og FN er fast besluttet på at opretholde det multilaterale system, der styrer de globale forbindelser, på en måde, der er til gavn for alle. Dette engagement har rod i den overbevisning, at det internationale samfund for at kunne reagere på globale kriser, udfordringer og trusler har behov for et effektivt multilateralt system, som bygger på universelle regler og værdier.
I årenes løb har EU opbygget tætte forbindelser med FN. EU deltager i FN's årlige generalforsamling (UNGA) og har delegationer, der er akkrediteret ved FN i Genève, New York, Paris, Rom og Wien.
Samarbejdet mellem EU og FN dækker flere områder og spørgsmål, bl.a. menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, klimaændringer og miljøbeskyttelse, digitale spørgsmål, fredsopbygning, nedrustning og ikkespredning, humanitær bistand, bekæmpelse af korruption og kriminalitet, fremme af global sundhedssikkerhed, forvaltning af migrationsstrømme og arbejdsrelaterede spørgsmål.
Da António Guterres, FN's generalsekretær, deltog i Det Europæiske Råd 23. marts 2023, understregede Rådet og generalsekretæren betydningen af samarbejdet mellem EU og FN i håndteringen af centrale globale udfordringer.
Rådets medlemmer bekræftede på ny deres fulde tilslutning til FN-pagten og grundsætningerne deri på et tidspunkt, hvor de overtrædes af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som energisk og gentagne gange er blevet fordømt af FN's Generalforsamling. António Guterres deltog også i Det Europæiske Råd i marts 2024.
EU's finansielle støtte til FN
EU og dets medlemslande er tilsammen den største økonomiske bidragyder til FN-systemet.
EU's medlemsstater finansierer i fællesskab en fjerdedel af FN's almindelige budget, og EU og medlemsstaterne yder tilsammen en tredjedel af alle finansielle bidrag til FN's agenturer, fonde og programmer.
Mellem 2013 og 2024 afsatte EU i alt over 33 mia. € til FN's agenturer, fonde og programmer, hvoraf 18 % gik til Verdensfødevareprogrammet (WFP), 13 % til FN's Udviklingsprogram (UNDP), 14 % til FN's Børnefond (UNICEF), 10 % til FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og 45 % til andre organer, fonde og programmer.
I 2023 modtog FN-systemet bidrag på ca.:
I 2024 ydede EU ca. 3,9 mia. € i frivillige bidrag til FN, hvilket er det højeste beløb til dato.
Deltagelse i FN-organer
FN's Generalforsamling
FN's Generalforsamling er FN's vigtigste drøftende, beslutningstagende og repræsentative organ. Alle 193 FN-medlemsstater er medlemmer af Generalforsamlingen og har samme stemme. EU har styrket observatørstatus.
Det giver EU mulighed for at deltage i debatter, fremsætte forslag, deltage i forhandlinger og deltage i generaldebatten hvert år i september. EU's særstatus omfatter ikke stemmeret, men EU koordinerer blandt sine 27 medlemsstater med henblik på at fremlægge fælles holdninger.
Formanden for Det Europæiske Råd, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions delegation ved De Forenede Nationer i New York kan derfor fremlægge EU's og dets medlemsstaters holdninger i FN's Generalforsamling.
Desuden har EU fået ret til at svare én gang på en tale om EU's holdninger og til mundtligt at fremsætte forslag og ændringer – en mulighed, som ingen anden observatør har.
Da EU opnåede styrket observatørstatus i 2011, blev det aftalt, at formanden for Det Europæiske Råd vil tale til Generalforsamlingen på EU's vegne.
FN's Sikkerhedsråd
FN's Sikkerhedsråd er det vigtigste globale organ og har ansvaret for at sikre international fred og sikkerhed. Det består af fem permanente medlemmer og ti ikkepermanente medlemmer, der vælges for to år ad gangen af Generalforsamlingen.
Frankrig er eneste EU-medlemsstat med fast sæde i Sikkerhedsrådet. EU-retten forpligter EU's medlemmer af Sikkerhedsrådet til at handle i fællesskab og til at fremme og forsvare Unionens holdninger og interesser.
EU's prioriteter i FN
Hvert år vedtager Rådet konklusioner om EU's prioriteter for FN's Generalforsamling og i FN's menneskerettighedsfora.
Prioriteter i FN's Generalforsamling
I sine konklusioner om prioriteterne i FN's 80. generalforsamling (september 2025 – september 2026), der blev vedtaget i juni 2025, gentager Rådet sit engagement i multilateralisme baseret på folkeretten, herunder FN-pagten, og anerkender den iboende sammenhæng mellem fred og sikkerhed, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling.
EU forpligter sig til fortsat at være en forudsigelig, pålidelig og troværdig partner, der er fast besluttet på at finde globale løsninger på fælles udfordringer, herunder gennem gennemførelsen af pagten for fremtiden.
EU er rede til at samarbejde med partnere om at fremme en reform af FN gennem FN's generalsekretærs "UN80-initiativ".
EU er bekymret over de tiltagende og forskelligartede trusler mod den internationale fred og sikkerhed og er fortsat fast besluttet på at værne om og genoprette en retfærdig og varig fred og stabilitet i hele verden.
EU vil fortsat arbejde på at udvikle og styrke respekten for og beskyttelsen og opfyldelsen af alle menneskerettigheder.
EU's indsats i FN i det kommende år vil være styret af følgende overordnede prioriteter:
- støtte et multilateralt system baseret på folkeretten og menneskerettighedernes universalitet
- fremme af omfattende reformer for at puste nyt liv i FN-systemet og videreføre et effektivt partnerskab
- styrke FN's freds- og sikkerhedsarkitektur
- fremme bæredygtig udvikling i overensstemmelse med 2030-dagsordenen
- håndtere den tredobbelte verdensomspændende krise
Prioriteter i menneskerettighedsfora
I sine konklusioner om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2026 understregede Rådet, at EU er urokkeligt besluttet på at sikre universel respekt for og beskyttelse og opfyldelse af menneskerettighederne for alle overalt.
Rådet betonede, at folkeretten, herunder FN-pagten, under alle omstændigheder skal overholdes, og at EU vil benytte enhver lejlighed i multilaterale fora til at imødegå tilbageslaget for menneskerettighederne.
EU's prioriteter omfatter:
- Ruslands angrebskrig mod Ukraine og menneskerettighedskrænkelserne i Rusland og Belarus
- menneskerettighedskrænkelserne i de besatte palæstinensiske områder og i Iran
- en fredelig og inkluderende demokratisk overgang i Venezuela
- ansvarliggørelsesmekanismen for Afghanistan
EU vil også fokusere på at sætte en stopper for straffrihed og sikre ansvarliggørelse samt på civilsamfundets råderum.
I konklusionerne understregede Rådet, at fælles vedtagne regler og effektive og inkluderende multilaterale institutioner med De Forenede Nationer i centrum er det bedste middel til at sikre fred, sikkerhed, menneskerettigheder, velstand og bæredygtig udvikling for alle.
Samarbejdsområder mellem EU og FN
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling
FN's 2030-dagsorden, der blev vedtaget i 2015, præger en stor del af EU's interne og eksterne politikudformning. Flere centrale EU-politiske initiativer – som den europæiske grønne pagt og Global Gateway – er styret af de 17 mål for bæredygtig udvikling, der er indeholdt i dagsordenen.
EU og dets medlemsstater er fast besluttet på at fastholde EU's position som den største globale yder af officiel udviklingsbistand, som spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af 2030-dagsordenen.
Fredsoperationer og krisestyring
EU og FN er partnere med hensyn til at fremme en regelbaseret verdensorden og multilaterale løsninger på presserende globale udfordringer. Et tæt samarbejde baseret på gensidig fordel, gensidighed og fælles ejerskab øger sammenhængen mellem og effektiviteten af EU's og FN's missioner og operationer, der ofte gennemføres i samme land på samme tid.
I 2003 udstedte EU og FN en fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og FN om krisestyring. Siden da har de styrket deres strategiske partnerskab om fredsoperationer og krisestyring yderligere. 20. oktober 2025 vedtog Rådet konklusioner om opgradering af det strategiske partnerskab mellem EU og FN om fred og sikkerhed.
- Sikkerhed og forsvar
- Rådets konklusioner om opgradering af det strategiske partnerskab mellem EU og FN om fred og sikkerhed: fælles prioriteter 2025-2028 (20. oktober 2025)
Menneskerettigheder
Ved at støtte menneskerettighedsforkæmperes arbejde, bekæmpe forskelsbehandling og styrke de demokratiske institutioner samarbejder EU og FN om at fremme og beskytte menneskerettighederne på verdensplan.
EU er fast besluttet på at opretholde menneskerettighedernes universalitet og udelelighed og er en urokkelig tilhænger af FN's menneskerettighedssystem.
Humanitær bistand
EU arbejder tæt sammen med FN om at yde nødhjælp, genopbygge beskadiget infrastruktur og støtte sårbare befolkningsgrupper, der er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer som f.eks. væbnede konflikter, tørke, oversvømmelser, jordskælv og orkaner.
EU har ydet humanitær bistand til over 110 lande og når ud til millioner af mennesker hvert år. EU og dets medlemsstater er de største donorer af humanitær bistand i verden.
Klimaændringer og miljøbeskyttelse
EU og FN arbejder tæt sammen om at håndtere klimaændringer og biodiversitet. De samarbejder om at gennemføre Parisaftalen, fremme bæredygtig land- og havforvaltning og gennemføre den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet.
I indsatsen for at fremme Parisaftalens gennemførelse understreger EU også tilpasningen mellem 2030-dagsordenen og den europæiske grønne pagt.
Global sundhed og forvaltning
EU og FN arbejder sammen om forskellige sundhedsrelaterede spørgsmål med henblik på at tackle globale sundhedsudfordringer, fremme folkesundheden og forbedre den globale sundhedssikkerhed. Disse mål indgår alle i EU's globale sundhedsstrategi.
EU og dets medlemsstater er de største bidragydere til FN's sundhedsorganisation, WHO.
Seneste gennemgang: 30. januar 2026