Maritim sikkerhed
EU beskytter sine interesser, borgere og værdier og håndterer samtidig sikkerhedsudfordringer som angreb på undervandsinfrastruktur, cybertrusler og risiciene ved skyggeflåden.
Sikre og trygge have
EU er fast besluttet på at garantere sikre og trygge have på en måde, der beskytter dets interesser, borgere og økonomi. De maritime truslers stadig større kompleksitet – lige fra angreb på undervandsinfrastruktur til cybertrusler og risiciene ved skyggeflåden – kræver desuden en koordineret reaktion.
EU's politik for maritim sikkerhed er omfattet af EU's strategi for maritim sikkerhed, der blev vedtaget første gang i 2014 og ajourført i 2023. Siden da har Kommissionen lanceret den europæiske havpagt, som er en omfattende strategi til beskyttelse af havene, fremme af den blå økonomi og støtte til kystsamfundene. Rådet hilste pagten velkommen 8. december 2025 og opfordrede til yderligere tiltag, herunder inden for maritim sikkerhed og forsvar.
EU fremmer også regelbaseret forvaltning til søs i overensstemmelse med sine værdier og folkeretten, herunder FN's havretskonvention (UNCLOS). Med henblik herpå samarbejder EU med ligesindede tredjelande og regionale og multilaterale organisationer, bl.a. i strategisk vigtige havområder.
Integreret havpolitik
EU's flådemissioner og -aktiver
EU er global garant for maritim sikkerhed, og maritim sikkerhed er en central del af EU's sikkerheds- og forsvarspolitik. EU er fast besluttet på yderligere at styrke sit maritime engagement, bl.a. gennem sine flådeoperationer ATALANTA, IRINI og ASPIDES inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Rådet har også konsekvent styrket disse flådestyrkers mandater, ikke mindst med fokus på maritim situationsbevidsthed, herunder i forbindelse med overvågningen af Ruslands skyggeflådes aktiviteter.
Med det strategiske kompas som rettesnor er EU endvidere fast besluttet på at tilbyde uddannelseskurser og kapacitetsopbygning til partnere, forbedre informationsudvekslingen mellem civile og militære myndigheder og styrke operationelle systemer til hav- og grænseovervågning.
I 2021 indførte EU det nye koncept "koordineret maritim tilstedeværelse". Det er et værktøj, der har til formål at styrke EU's kollektive engagement i maritim sikkerhed ved at gøre bedst mulig brug af medlemsstaternes flådeaktiver på områder, der er af strategisk interesse for EU. Det bruges i øjeblikket i Guineabugten og i den nordvestlige del af Det Indiske Ocean.
EU deltager også i en årlig maritim sikkerhedsøvelse med bl.a. flåder og kystvagter fra medlemsstaterne for at øge beredskabet, fremme interoperabiliteten og tackle nye trusler.
Civile og militære missioner og operationer
Kritisk infrastruktur og cyberangreb
Beskyttelse af kritisk infrastruktur på det maritime område som gasrørledninger, undersøiske kabler og offshorevindmølleparker er en topprioritet for EU.
Angrebene på Nord Stream-rørledningerne i Østersøen i 2022, ulovlig tilstedeværelse omkring kritisk infrastruktur i Nordsøen og de tilbagevendende cyberangreb og hybride kampagner betyder, at EU er nødt til må styrke sin indsats og beskytter sin kritiske infrastruktur. I takt med at det maritime område indgår i den digitale omstilling, bliver dens kompleksitet og potentielle sårbarhed desuden større.
For at gøre kritisk onshore- og offshoreinfrastruktur mere modstandsdygtig vil EU udvikle:
- innovative teknologier
- regionale samarbejdsplaner for overvågning
- interoperable ubemandede overvågningssystemer
Rådet har også udtrykt tilfredshed med EU's 2025-handlingsplan for kabelsikkerhed, som Kommissionen og den højtstående repræsentant har fremlagt, og opfordret til yderligere samarbejde på nationalt og internationalt plan.
15. december 2025 vedtog Rådet en erklæring om imødegåelse af trusler fra den russiske skyggeflåde. Skyggeflåden medfører alvorlige risici, bl.a. for potentielle miljøskader samt risici for sikkerheden til søs, integriteten af international handel ad søvejen, kritisk undersøisk infrastruktur og overholdelse af internationale maritime regler og standarder. Med henblik herpå opfordrede Rådet den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at koordinere reaktionerne på trusler fra skyggeflåden.
Hybride trusler
Ueksploderet ammunition
Siden første og anden verdenskrig har EU stået over for udfordringen med at håndtere store mængder ueksploderet ammunition, kemisk ammunition og olielækager fra skibbrud. Problemet er blevet forværret yderligere med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som resulterer i tilstedeværelsen af miner i Sortehavet.
I nogle havområder er typen, placeringen og mængden af denne ammunition dårligt dokumenteret. Det skaber betydelige risici for sikkerheden til søs, da det påvirker beskyttelsen af mennesker og miljøet, offshoreanlæg til vedvarende energi og fiskeriaktiviteterne.
EU er fast besluttet på at håndtere denne udfordring gennem en bred strategi ved at øge bevidstheden om det maritime område og udvikle værktøjer og instrumenter, der kan bidrage til at afbøde risiciene. Rådet har også hilst Kommissionens plan om at udarbejde en koordineret strategi for fjernelse af ueksploderet ammunition velkommen.
Maritim kriminalitet
Maritim kriminalitet er en stor udfordring i hele EU og udgør en alvorlig trussel mod den maritime sikkerhed. Der er tale om forbrydelser som:
- pirateri
- smugling af migranter
- menneskehandel og handel med våben og narkotika
- væbnede røverier til søs
- ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
- plyndring af marine ressourcer
- uautoriseret efterforskning i eksklusive økonomiske zoner
Forbrydelserne påvirker retten til fri sejlads og bringer større handelsruter i fare. Som global garant for sikkerhed er EU fast besluttet på at håndtere disse udfordringer gennem forebyggende tiltag.
Seneste gennemgang: 22. maj 2025