"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet vedtog en delvis generel indstilling til bilaget til den strategiske innovationsdagsorden (SID) for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).
Denne enighed på ministerniveau er en vigtig milepæl, som også gør det muligt at indlede den interinstitutionelle drøftelse af EIT-pakken med Europa-Parlamentet.
Blaženka Divjak, Kroatiens videnskabs- og uddannelsesminister
Bilaget til SID fastsætter de prioriterede områder og strategien for EIT for perioden 2021-2027. Det definerer EIT's mål, nøgleforanstaltninger, funktionsmåde, forventede resultater og nødvendige ressourcer. Det sikrer også den nødvendige sammenhæng mellem EIT og Horisont Europa, EU's fremtidige rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2021-2027 og forventes at fremme synergier med andre EU-programmer.
Strategisk tilgang til internationalt samarbejde om forskning og innovation
På grundlag af en note fra formandskabet drøftede ministrene EU's strategi til internationalt samarbejde om forskning og innovation.
I den forbindelse anerkendte ministrene det internationale samarbejdes betydning for at maksimere forsknings- og innovationspotentialet i EU. Samtidig understregede flere ministre, at der er behov for samarbejdsaftaler for at opfylde betingelserne om gensidighed, merværdi og respekt for EU's værdier. Der var bred støtte til en differentieret tilgang, som belønner de lande, der ønsker at samarbejde på områder af fælles strategisk interesse.
Ministrene understregede desuden behovet for at investere mere i forskning og innovation for at tiltrække talentfulde forskere fra tredjelande, men også for at holde EU-forskere inden for EU.
Videnskab kender ingen grænser. For fortsat at udmærke sig skal vores forskere have adgang til internationale forskningsfaciliteter og samarbejde med deres kolleger i tredjelande. EU er fortsat åben over for gensidigt fordelagtige samarbejdsaftaler inden for forskning og innovation med vores vigtigste globale partnere.
Blaženka Divjak, Kroatiens videnskabs- og uddannelsesminister
Den europæiske grønne pagt - omstilling til en klimaneutral og cirkulær EU-industri
På grundlag af en note fra formandskabet udvekslede ministrene synspunkter om de mest hensigtsmæssige politikker, der er nødvendige for at:
støtte industriens bidrag til at nå målet om klimaneutralitet i 2050
mindske risikoen for kulstoflækage og
lette og fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi gennem digitalisering.
Vi skal sikre, at omstillingen til en klimaneutral EU-industri sker på en retfærdig, inklusiv og bæredygtig måde. At gøre udfordringer til muligheder vil være vores største opgave. Vores drøftelser i dag viser, at vi er fast besluttet på at bevare konkurrenceevnen i vores industri og samtidig nå de klimamål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt.
Darko Horvat, Kroatiens minister for økonomi, iværksætteri og håndværk
Den europæiske grønne pagt blev foreslået af Kommissionen i december 2019 som EU's nye vækststrategi. Den har til formål at omstille EU til en bæredygtig og klimaneutral økonomi senest i 2050. Den indeholder en række foranstaltninger og politikker, der har til formål at gøre omstillingen retfærdig og inklusiv, fremme EU-økonomiens konkurrenceevne, forbedre menneskers sundhed og livskvalitet samt beskytte miljøet. Det Europæiske Råd godkendte i december 2019 målet om et klimaneutralt EU senest i 2050.
Konklusioner om bedre regulering – "sikring af konkurrenceevne og bæredygtig, inklusiv vækst"
Rådet vedtog et sæt konklusioner i forbindelse med sin dagsorden for bedre regulering. Disse konklusioner vedrører kvaliteten af konsekvensanalyserne, nødvendigheden af, at de politiske beslutningstagere tager hensyn til små og mellemstore virksomheders, nyetablerede virksomheders og mikrovirksomheders særlige interesser samt forbedrer mulighederne for at kontrollere, om de eksisterende EU-love er formålstjenlige. Bedre regulering spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at opnå en konkurrencedygtig, bæredygtig og inklusiv EU-økonomi. Det sikrer evidensbaseret beslutningstagning og politikker, der er formålstjenlige.
Det europæiske semester – præstationsrapport for det indre marked
På grundlag af en note fra formandskabet havde Rådet en udveksling af synspunkter om resultaterne af Kommissionens præstationsrapport for det indre marked.
Ministrene var generelt enige om, at der er behov for en holistisk tilgang til integrationen af det indre marked, samtidig med at der fokuseres på specifikke områder med uudnyttet potentiale såsom tjenesteydelser. Bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked samt yderligere standardisering, harmonisering og gensidig anerkendelse er fortsat de vigtigste instrumenter til at maksimere fordelene ved det indre marked.
Præstationsrapporten for det indre marked 2019 vurderer de økonomiske resultater for EU's indre marked og fremhæver de områder, hvor medlemsstaterne skal gennemføre strukturreformer for at optimere disse resultater. Den omfatter varer, tjenesteydelser, energi, digitalisering, offentlige udbud og integration af kapitalmarkederne. Den ledsager Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst 2020, der opstiller politikprioriteter med fokus på konkurrencedygtig bæredygtighed og markerer indledningen af det europæiske semester 2020.
Kommissionen forelagde Rådet sin første vurdering af covid-19-udbruddets potentielle indvirkning på EU's industri. Kommissionen gjorde medlemsstaterne opmærksom på betydningen af at udveksle alle vigtige oplysninger og koordinere alle foranstaltninger, der træffes på EU-plan.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
c) Resultater af undersøgelsen af hindringer på det indre marked for tjekkiske virksomheder og konklusioner fra den internationale konference om "EU's indre marked fra et SMV-perspektiv" (16. januar 2020 i Prag)
– Orientering ved den tjekkiske delegation
Den tjekkiske delegation gjorde Rådet opmærksom på resultaterne af ovennævnte undersøgelse og konference. Hovedformålet med undersøgelsen, som blev foretaget af det tjekkiske industri- og handelsministerium, var at analysere, hvordan tjekkiske iværksættere håndterer udvalgte handelshindringer på det indre marked. Formålet med konferencen var at orientere iværksættere om forretningsmuligheder på det indre marked.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Den litauiske delegation orienterede Rådet om resultaterne af en undersøgelse af de hindringer, som litauiske virksomheder oplever på det indre marked, når de udvider deres aktiviteter på tværs af grænserne. Undersøgelsen blev iværksat af den litauiske regering i november 2019 og afsluttet 31. december 2019. Der blev gjort opmærksom på, at der 13. marts 2020 vil blive afholdt et opfølgende arrangement på højt plan i Vilnius for at drøfte disse resultater og undersøge mulige løsninger med repræsentanter for erhvervslivet.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Denne enighed på ministerniveau er en vigtig milepæl, som også gør det muligt at indlede den interinstitutionelle drøftelse af EIT-pakken med Europa-Parlamentet.
Vi skal sikre, at omstillingen til en klimaneutral EU-industri sker på en retfærdig, inklusiv og bæredygtig måde. At gøre udfordringer til muligheder vil være vores største opgave. Vores drøftelser i dag viser, at vi er fast besluttet på at bevare konkurrenceevnen i vores industri og samtidig nå de klimamål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt.
