Skip to content
  • Rådet for Miljø

Videokonference mellem miljøministrene, 23. juni 2020

Vigtigste resultater

EU's miljø- og klimaministre havde en orienterende debat om miljø- og klimapolitikkernes bidrag til genopretningen efter covid-19-pandemien.

Ministrene hilste denne vigtige drøftelse velkommen og blev enige om, at den europæiske grønne pagt bør styre genopretningen i retning af grøn vækst og et mere modstandsdygtigt EU.

Som led i drøftelsen blev ministrene opfordret til at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan tiltagene i de for nyligt fremlagte initiativer i den europæiske grønne pagt, f.eks. handlingsplanen for den cirkulære økonomi og biodiversitetsstrategien, bidrage effektivt til genopretningen efter covid-19-krisen og være med til at opbygge modstandsdygtighed og skabe et mere bæredygtigt og fremtidssikret Europa?
  • Hvordan kan gennemførelsen af genopretningsplanen sikre et stabilt og fremadrettet investeringsklima, der skaber grøn vækst og beskæftigelse, og dermed holde EU på rette spor mod målet om at opnå et klimaneutralt Europa senest i 2050?
Tomislav Ćorić, Kroatiens miljø- og energiminister
Vi ønsker at opbygge en moderne, ren og sund økonomi, der skal bidrage til at sikre de næste generationers livsgrundlag. Genopretningsplanen kan bidrage til at kickstarte Europas økonomi efter covid-19-krisen, og den kan samtidig fremme Europas bæredygtighed og klimaindsats. Derfor var dagens drøftelse så vigtig. De offentlige investeringer i genopretningen efter covid-19-krisen bør respektere det grønne løfte om "ikke at gøre skade", og vi bør bestræbe os på at bringe den økonomiske støtte på linje med EU's klima- og miljømål.
Tomislav Ćorić, Kroatiens miljø- og energiminister
Tomislav Ćorić, Kroatiens miljø- og energiminister

Ministrene fremhævede flere punkter, bl.a.:

  • Sammenhængen mellem initiativerne i den europæiske grønne pagt og behovet for at behandle dem på en sammenhængende måde.
  • Behovet for tilstrækkelige ressourcer til den grønne omstilling under genopretningsplanen og FFR.
  • Betydningen af EU's 2050-mål om klimaneutralitet for at skabe et stabilt investeringsklima, der understøtter målene i den grønne pagt, f.eks. ren energi, boligrenovering, innovation og tilpasning. I den forbindelse fremhævede flere ministre behovet for at anvende princippet om "ikke at gøre skade", mens andre understregede, at der skal tages hensyn til særlige nationale eller lokale forhold.
  • Betydningen af en biodiversitetsstrategi for den bæredygtige genopretning og den rolle, som naturbevarelse og genoprettelsen af økosystemer spiller med hensyn til opbygning af modstandsdygtighed og forebyggelse af fremtidige pandemier.
  • Behovet for fuldt ud at integrere biodiversitet i andre sektorer såsom landbrug, fiskeri og skovbrug og for at sikre en sammenhængende gennemførelse af EU's tiltag på disse områder.
  • Cirkulær økonomi med fokus på genanvendelse, en bæredygtig produktpolitik og flere tiltag vedrørende plast samt en forbindelse til den kommende kemikaliestrategi. Mange ministre understregede, at den cirkulære økonomi kan fremme især lokal jobskabelse og øge modstandsdygtigheden ved at gøre Europa mindre afhængigt af import. Betydningen af at skabe et velfungerende marked for sekundære råstoffer blev også nævnt.
  • Fra jord til bord-strategien og økologisk landbrug.

Under "Eventuelt" forelagde det kommende tyske formandskab sit arbejdsprogram på miljø og klimaområdet for andet halvår af 2020.

Mødet blev ledet af Tomislav Ćorić, Kroatiens miljø- og energiminister. Kommissionen var repræsenteret ved Kommissionens næstformand Frans Timmermans og kommissær Virginijus Sinkevičius.

Miljø- og klimapolitikker kommer til at spille en central rolle i Europas genopretning efter covid-19-pandemien.

Mødedokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 15. januar 2025