Belarus
EU støtter det belarusiske folk. Det fordømmer menneskerettighedskrænkelserne i Belarus, Belarus' hybride angreb mod EU og dets involvering i Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Manipuleret valg i 2020 og menneskerettighedskrænkelser
EU anerkender ikke resultatet af præsidentvalget i Belarus af 8. august 2020 og fordømmer det som værende hverken frit eller retfærdigt. Det mener, at Aleksandr Lukasjenko mangler enhver form for demokratisk legitimitet.
Rådet har ved flere lejligheder mellem 2020 og 2025 udtrykt bekymring over menneskerettighedskrænkelser i Belarus og har gentaget sin støtte til det belarusiske folks demokratiske ret til at vælge sin præsident gennem nye frie og retfærdige valg uden indblanding udefra.
EU's politik over for Belarus tager udgangspunkt i Rådets konklusioner af 19. februar 2024, hvori EU på ny bekræftede sin urokkelige støtte til det belarusiske folks stræben efter et frit, demokratisk, suverænt og uafhængigt Belarus som en del af et fredeligt og velstående Europa.
EU er dybt bekymret over:
- den forværrede menneskerettighedssituation i Belarus
- de fortsatte forfølgelses- og intimideringskampagner mod alle dele af det belarusiske samfund
- det hidtil usete niveau af undertrykkelse og begrænsningerne af politisk deltagelse
- handlinger, der påvirker Belarus' nationale identitet
Som reaktion på Belarus' handlinger har EU indført sanktioner over for Belarus. Formålet er at lægge pres på det belarusiske politiske lederskab for at forhindre yderligere vold og undertrykkelse, løslade alle politiske fanger og andre uretmæssigt tilbageholdte personer og for at indlede en ægte og inklusiv national dialog med samfundet som helhed.
Involvering i Ruslands krig mod Ukraine
Siden 24. februar 2022 har Lukasjenkoregimet været medskyldigt i Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
EU fordømmer på det kraftigste Lukasjenkoregimets fortsatte støtte til Ruslands militære aggression mod Ukraine og opfordrer Belarus til at afholde sig fra sådanne handlinger og overholde sine internationale forpligtelser.
Belarus bidrager til angrebskrigen mod Ukraine på forskellige måder, bl.a. ved at:
- lade Rusland affyre ballistiske missiler fra belarusisk territorium
- muliggøre transport af russisk militærpersonel og tunge våben, kampvogne og militære transportvogne
- tillade russiske militærfly at flyve gennem belarusisk luftrum på vej til Ukraine
- stille optankningssteder til rådighed
- lagre russiske våben og militært udstyr i Belarus
Som reaktion på Belarus' handlinger har EU siden marts 2022 vedtaget en række individuelle og økonomiske foranstaltninger svarende til de sanktioner, der er indført over for Rusland.
Hybride angreb mod EU
Overtrædelser af luftrummet
EU fordømmer Belarus' intensiverede hybride angreb mod EU og dets medlemsstater og krænkelserne af EU's luftrum i 2025. Disse indtrængninger udgør alvorlige sikkerhedsrisici, primært for den civile luftfart, og har til formål at destabilisere en EU-medlemsstat og intimidere de europæiske borgere.
Angrebene udføres som led i en bredere målrettet hybrid kampagne sammen med andre tiltag, der omfatter statsstøttet smugling af migranter. EU opfordrer det belarusiske regime til straks at ophøre med alle disse tiltag.
Instrumentalisering af migranter til politiske formål
Efter de politiske omvæltninger i Belarus og de restriktive foranstaltninger, som EU har vedtaget, begyndte Belarus i juni 2021 at organisere flyvninger og intern transport for at lette migranters transit til EU, først til Litauen og derefter til Letland og Polen. EU fordømmer alle tredjelandes forsøg på at instrumentalisere mennesker til politiske formål.
I de følgende år og navnlig efter den omfattende russiske invasion af Ukraine er migrationspresset på den østlige grænse forblevet højt. Antallet af irregulære grænsepassager er dog relativt lavt.
Som reaktion på Belarus' hybride kampagne mod EU har Rådet udvidet anvendelsesområdet for sanktionerne over for Belarus i lyset af instrumentaliseringen af migranter (november 2021) og krænkelserne af luftrummet i Litauen og andre hybride aktiviteter, der påvirker EU's medlemsstater (december 2025).
Støtte til det belarusiske folk
Når Belarus indleder en demokratisk overgang, vil EU yde både øjeblikkelig og langsigtet støtte for at hjælpe landet med at stabilisere økonomien, reformere institutionerne og skabe fordele for borgerne og samfundet.
For at fremme effektive økonomiske reformer, øge modstandsdygtigheden, forbedre vækstpotentialet og fremme jobskabelsen er EU rede til at mobilisere en investeringspakke på op til 3 mia. € til Belarus.
Den omfattende plan for økonomisk støtte til et demokratisk Belarus vil blive gennemført ved hjælp af en bred vifte af politiske og finansielle instrumenter. Disse instrumenter vil styrke støtteprogrammerne fra internationale finansielle institutioner, navnlig Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. EU forventer, at Den Internationale Valutafond og Verdensbanken også vil øge støtten til landet, når der har fundet en demokratisk overgang sted i Belarus.
Siden august 2020 har EU øget sin finansielle støtte til det belarusiske folk. EU's finansielle bistand gavner borgerne direkte ved at styrke borgerinitiativer og uafhængige medier, lette mobilitet og stipendier og støtte SMV'er og sundheds- og kultursektorerne.
Efter en gennemgang af forbindelserne mellem EU og Belarus og i lyset af det belarusiske regimes medskyldige rolle i Ruslands angrebskrig mod Ukraine har EU omlagt sin bistand til ikkestatslige aktører og ydet betydelig støtte til det belarusiske folk i seks nøglesektorer: civilsamfundet, menneskerettigheder, uafhængige medier, uddannelse, kultur og SMV'er i eksil.
Siden 2020 har EU's finansielle bistand til det belarusiske folk beløbet sig til 200 mio. € gennem instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).
Sanktioner over for det belarusiske regime
EU har indført omfattende sanktioner over for Belarus som reaktion på:
- det manipulerede valg i 2020 og de fortsatte menneskerettighedskrænkelser begået af de belarusiske myndigheder
- det belarusiske regimes involvering i Ruslands militære aggression mod Ukraine
- hybride angreb mod EU, bl.a. instrumentalisering af migranter til politiske formål og krænkelser af luftrummet
EU-sanktioner over for Belarus
Suspension af deltagelse i Det Østlige Partnerskab
Mellem 2014 og 2020 – før det manipulerede valg i august 2020 – blev forbindelserne mellem EU og Belarus en smule bedre.
I februar 2016 anerkendte Rådet de skridt, som Belarus har taget for at forbedre forbindelserne mellem EU og Belarus, og besluttede at ophæve nogle af de eksisterende sanktioner over for Belarus.
I 2016 blev menneskerettighedsdialogen mellem EU og Belarus genoptaget, og Belarus vedtog en handlingsplan for menneskerettigheder for 2016-2019. Forhandlingerne om et mobilitetspartnerskab blev afsluttet i 2017, og aftalerne om visumlempelse og tilbagetagelse trådte i kraft 1. juli 2020.
Denne periode med forbedrede forbindelser ophørte imidlertid på grund af den drastisk forværrede situation for så vidt angår menneskerettigheder, demokrati og retsstatsforholdene i Belarus op til, under afviklingen af og efter valget i august 2020.
På grund af den brutale fremfærd mod fredelige demonstranter og de fortsatte menneskerettighedskrænkelser efter præsidentvalget nedskalerede EU det bilaterale samarbejde med de belarusiske myndigheder og indførte en række sanktioner over for Belarus.
I juni 2021 meddelte Belarus, at det udtræder af Det Østlige Partnerskab og suspenderer tilbagetagelsesaftalen med EU samt andre eksisterende strukturer såsom menneskerettighedsdialogen mellem EU og Belarus.
EU suspenderede visumlempelsesaftalen med Belarus i november 2021.
Se også
Beskyttelse og fremme af menneskerettighederne
Ruslands krig mod Ukraine
Hybride trusler
Seneste gennemgang: 21. januar 2026