EU's sanktionsproces kort fortalt
Arkiveret indhold
Klik på linket nedenfor for at finde de seneste oplysninger om, hvordan EU vedtager og reviderer sanktioner.
EU's sanktionsproces kort fortalt
Hvad er EU-sanktioner?
Forebyggende foranstaltninger, også kaldet restriktive foranstaltninger, der sætter EU i stand til at reagere på politiske udfordringer og situationer, der strider mod dets mål og værdier.
Hvem beslutter at indføre EU-sanktioner?
Autonome EU-sanktioner: Rådet kan beslutte at indføre sanktioner på eget initiativ eller efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) eller medlemsstaterne. De gælder normalt i 12 måneder.
Restriktive foranstaltninger er fastlagt i Rådets FUSP-afgørelser (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).
Hvordan fungerer de?
- Rejseforbud: forhindrer dem, der er opført på listen, i at rejse ind i eller gennem EU's område
- Indefrysning af aktiver: er rettet mod de listeopførte personers pengemidler eller økonomiske ressourcer
- Pengemidler: EU's borgere og virksomheder har forbud mod at stille pengemidler til rådighed for de listeopførte personer og enheder
Hvordan vedtages en rådsafgørelse om sanktioner?
Trin 1: Den højtstående repræsentant fremsætter et forslag (forslåede foranstaltninger)
Trin 2: Rådets relevante forberedende organer behandler og drøfter de foreslåede foranstaltninger
Trin 3: Coreper II når til enighed om retsakten
Trin 4: Rådet vedtager herefter afgørelsen.
Trin 5: Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Hvem i Rådet er egentlig involveret?
- den af Rådets arbejdsgrupper, der er ansvarlig for det geografiske område, som mållandet tilhører, eller den tematiske arbejdsgruppe (menneskerettigheder, cyber)
- om nødvendigt Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC)
- De Faste Repræsentanters Komité (Coreper II)
Hvis en rådsafgørelse omfatter:
- indefrysning af aktiver
- og/eller andre typer økonomiske foranstaltninger
- og/eller finansielle sanktioner
skal der vedtages en rådsforordning.
Hvordan vedtages en rådsforordning om sanktioner?
Trin 1: Den højtstående repræsentant og Kommissionen fremsætter et fælles forslag til Rådets forordning.
Trin 2: Rådets relevante forberedende organer behandler og drøfter de foreslåede foranstaltninger
Trin 3: Coreper II når til enighed om retsakten
Trin 4: Rådet vedtager herefter forordningen
Trin 5: Forordningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Trin 6: Rådet orienterer herefter Europa-Parlamentet.
Rådsafgørelsen og rådsforordningen vedtages normalt sammen og træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Derved kan begge retsakter få virkning på samme tid (indefrysning af aktiver).
Hvem gennemfører dem?
De gennemføres af medlemsstaterne.
Kommissionen kontrollerer, om medlemsstaterne har gennemført forordningerne på korrekt vis og rettidigt. Og skal håndhæves i EU af borgerne og virksomhederne. De gennemgås regelmæssigt.
Afhængigt af hvordan situationen udvikler sig, kan Rådet til enhver tid beslutte at
- ændre
- forlænge
- ophæve dem
Hvem tilslutter sig dem?
Sanktionerne er mere effektive, når EU og ligesindede partnere er på linje med hinanden, f.eks.:
- kandidatlandene
- EFTA-/EØS-landene
- medlemmerne af Det Østlige Partnerskab
Hvordan underrettes de personer, som sanktionerne er rettet imod?
Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af indefrysning af aktiver eller rejserestriktioner underrettes:
- individuelt pr. brev (hvis adressen er kendt)
- ved meddelelse, der offentliggøres af Rådet i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende
Hvordan anmoder man om ophævelse af restriktive foranstaltninger?
Listeopførte personer og enheder kan:
- indgive en anmodning til Rådet med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på listen tages op til fornyet overvejelse
- indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret: artikel 275 og 263 (traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde)