- Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport
Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 20.-21.11.2017, 20.-21. november 2017
Vigtigste resultater, 21.11.2017
"Europa er ikke kun et spørgsmål om økonomi og det indre marked, det er også, hvad vi skaber, hvad vi læser, hvad vi lytter til, hvad vi spiller. Kultur, kunst og sport er bindemidlet i vores samfund. De skaber en følelse af tilhørsforhold og bidrager til sunde, inklusive og sammenhængende samfund. I disse vanskelige tider for Europa er det så meget desto vigtigere, at vi optrapper indsatsen på alle niveauer for at fremme borgernes deltagelse i sådanne aktiviteter. Jeg er overbevist om, at de to sæt konklusioner, vi har vedtaget i dag, om adgang til kultur via digitale midler og om træneres rolle i samfundet, vil hjælpe os med at nå disse mål."
Indrek Saar, kulturminister i Estland, der i øjeblikket har Rådets formandskab
Kultur/det audiovisuelle område
Rådet havde en udveksling af synspunkter om, hvordan kultur kan bidrage til at gøre de europæiske samfund mere sammenhængende. Ministrene drøftede navnlig, hvad der kan gøres i fællesskab på europæisk plan for at styrke indsatsen på nationalt plan, samt kultur- og kulturarvsorganisationers særlige rolle.
Ministrene blev også orienteret om status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet om revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester, der danner grundlag for en EU-dækkende samordning af de nationale love om alle typer audiovisuelle medier, både traditionelle tv-udsendelser og on-demand-tjenester.
Rådet vedtog også konklusioner om fremme af adgang til kultur via digitale midler. Konklusionerne fremhæver de muligheder, som nye teknologier giver kulturelle organisationer for bedre at arbejde målrettet i forhold til et eksisterende publikum eller nå ud til et nyt.
Sport
Ministrene drøftede de vigtigste udfordringer, som sporten står over for i det 21. århundrede. De drøftede, hvordan man kan forbedre samarbejdet mellem nationale myndigheder og idrætsorganisationer med henblik på at reagere mere effektivt på spørgsmål såsom integritet, god forvaltningspraksis og sportens bidrag til samfundet. Formanden for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, deltog i debatten i Rådet for første gang, siden denne rådssammensætning har fandtes.
Rådet vedtog også konklusioner om træneres rolle i samfundet samt en resolution med henblik på at videreudvikle den nuværende strukturerede dialog på højt plan mellem EU's institutioner, medlemsstaternes myndigheder og idrætsbevægelsen.
Vigtigste resultater, 20.11.2017
Ungdom
Rådet nåede til enighed om en generel indstilling til udkastet til forordning om det europæiske solidaritetskorps. Formålet med forordningen er at styrke samhørigheden, solidariteten og demokratiet i Europa ved at tilbyde unge mulighed for at blive frivillige eller deltage i projekter i hele Europa.
Rådet vedtog konklusioner om intelligent ungdomsarbejde. Konklusionerne foreslår, at der gøres brug af digitale medier og teknologier i udviklingen af praksis inden for ungdomsarbejde, forskning på ungdomsområdet og ungdomspolitik for at tackle de udfordringer og muligheder, som den digitale tidsalder skaber.
Ministrene drøftede også spørgsmål af særlig interesse for unge europæere, og hvordan EU kan bidrage til at adressere dem. Formandskabet vil fremsende nøglebudskaberne fra denne debat i et brev til formændene for Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Mailis Reps, Estlands uddannelses- og forskningsminister, understregede, hvor vigtigt det er at støtte og inddrage unge europæere:
"Hvis vi gerne vil sikre en lys europæisk fremtid, er vi nødt til at være opmærksomme på de unge europæeres bekymringer og gøre, hvad vi kan for at imødegå dem. Vi er også nødt til at sørge for, at de unge får de kompetencer og redskaber, de har brug for, for at komme ind på arbejdsmarkedet og få et godt liv i en verden i hastig forandring."
Uddannelse
Rådet vedtog konklusioner om en fornyet dagsorden for videregående uddannelse. Det overordnede mål er at modernisere de videregående uddannelser, så de holder trit med den hastige udvikling.
Rådet vedtog også konklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning. Konklusionerne understreger betydningen af at sikre inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle, styrke lærernes og skoleledernes kompetencer og overgå til en mere effektiv og lighedsbefordrende ledelse.
Rådet vedtog en henstilling om sporing af færdiguddannede som et middel til at tilskynde og støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af oplysninger om, hvad færdiguddannede foretager sig efter at have forladt en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
Konklusionerne og henstillingen følger af Kommissionens meddelelser af 30. maj 2017 om skoleudvikling og fremragende undervisning og om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
- Foreløbigt program for Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 20.-21. november 2017
- Foreløbig dagsorden, Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 20.-21. november 2017
- Liste over A-punkter, ikkelovgivningsmæssige aktiviteter, Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 20.-21. november 2017
Resultatdokumenter
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Guy Milton Chef for forbindelser til medierne
- +32 2 281 85 19
- +32 477 67 06 60
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #EYCS
Øvrige samlinger: Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 14. januar 2025